Resö
Fjällbacka
Smögen

Sverige

Den svenske skærgård

Pris pr. person fra
kr. 4.995

Hyggelig busrejse til den svenske skærgård, hvor vi går i Evert Taubes og Camilla Läckbergs fodspor, oplever "Sveriges Alaska” og spiser frokost hos den svenske stjernekok Dan Lexö.

Den svenske vestkyst nord for Göteborg er gennemskåret af fjorde og smukke skærgårde. Her byder ferien på smukke naturoplevelser og idylliske bymiljøer. Rammen om vores øsafari i skærgården er Bohusgården Hotell, der ligger flot ved byfjorden i Uddevalla omgivet af skov og hav. Hotellet byder også på wellness og spa og er kendt for sine ”tagbaljer”, hvor vi kan nyde de lyse nætter og udsigten over fjorden mens vi ligger i spaens varme vand.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Tjörn - Flatø
  • Dag 2 - Udflugt til Alaska - Frokost på Resø - Uddevalla
  • Dag 3 - Läckbergs Fjällbacka - Frokost på Tanum Strand - Smögen
  • Dag 4 - Sofiero - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Stepmap Map Den Svenske Sk Rg Rd

Inkluderet i prisen

Transport i moderne langtursbus

Gratis kaffe på ud- og hjemrejse samt adgang til wi-fi og usb-strømstik i bussen

3 nætter på Bohusgården Hotell*** I Uddevalla

3 x morgenmad

2 x frokost (dag 2 & 3)

2 x aftensmad inkl. kaffe på hotellet

Fri adgang til hotellets spa-afdeling

Udflugter inkl. entreer ifølge program

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Forsikringer

Enkeltværelse kr. 850

Fast plads i bussen kr. 150-250

Afbestillingsforsikring kr. 275 Læs mere

Rejseforsikring kr. 231 Læs mere

Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Dag 1

Tjörn - Flatø

Vi tager af sted om morgenen i moderne 4-stjernet bus med alle faciliteter, behagelige sæder og god benplads. I bussen er der gratis kaffe samt adgang til trådløst internet og usb-strømstik til opladning.

Langs den svenske vestkyst og over Hallandsåsen begiver vi os mod øerne Tjörn og Orust nord for Göteborg. Vi passerer Tjörnbroerne, der via øer og klippeskær fører os ud i skærgården, hvor vi besøger de små fiskerlejer med farvestrålende små træhuse og såkaldte søboder. 

Der bliver tid til at nyde havnemiljøet og måske en let frokost inden vi fortsætter nordpå over Orust, hvor vi rejser i Evert Taubes fodspor til Flatön og Flinks Handelsbod. Her er der mulighed for at nyde eftermiddagskaffen hos den gamle handelsmand, som ofte beskrives i Evert Taubes viser. I Uddevalla indkvarteres vi på vores gode hotel ved fjorden og kan snart efter nyde aftensmaden på hotellet.

Dag 2

Udflugt til Alaska - Frokost på Resø - Uddevalla

Resö Resö

Dagens udflugt fører os til Strömstad, hvor vi stiger ombord på en skærgårsbåd, som tager os til øen Nord Långö, der i Sverige er bedre kendt som Alaska. Her skabte guldgraveren Hilma Wounsch-Svedal en helt unik park og på en guidet tur oplever vi bl.a. stedets store tempel, broer og blomsterterrasser. Turen rundes af med kaffe og hjemmebag i parken.

Dagen fortsætter på Resö med et besøg hos stjernekokken Dan Lexö, som i flotte omgivelser serverer en lækker frokost for os.

Dan har drevet restauranter i over 30 år og arbejder i dag både som konsulent for kokke og som konferencier – og i dag tager han imod os på Resö.

Resten af dagen tilbringer vi i Uddevalla, hvor der bliver tid til at nyde det hyggelige bymiljø og den flotte strandpromenade.

Dag 3

Läckbergs Fjällbacka - Frokost på Tanum Strand - Smögen

Fjällbacka Fjällbacka

Vi starter dagen med et besøg i forfatteren Camilla Läckbergs Fjällbacka, hvor vi får en guidet rundtur, der bringer os igennem flere af miljøerne fra hendes kendte romaner. Med båd fortsætter vi til Dannholmen, hvor Ingrid Bergmann havde sin sommerresidens. Mens vi her nyder en kop kaffe og lidt hjemmebag, får vi også en lille beretning om Evert Taube og skærgårdssmugleri. 

I Fiskerlejet Grebbestad spiser vi frokost på Tanumsstrand Hotell inden vi fortsætter til Smögen, hvor vi kan runde dagen af med at promenere på den berømte træbrygge, der er Sveriges længste af slagsen.

Smögen Smögen
Dag 4

Sofiero - Hjemrejse

Sofiero Sofiero

Efter morgenmaden på hotellet checker vi ud fra vores værelser. Vi forlader vi Uddevalla og drager mod Sofiero Slot og slotspark, der ligger smukt med udsigt over Øresund nord for Helsingborg. 

Her besøger vi slottet og parken og der bliver god tid til at opleve de forskellige haver, drivhuse, udstillinger og måske nyde en frokost på cafeen. Herefter begiver vi os tilbage over Øresund til Sjælland.

Busopsamling - fra Sjælland

SJÆLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Slagelse Banegård 06.00 19.25
Ringsted Banegård 06.30 18.55
Ølby Station 07.00 18.25
Roskilde Station syd 07.40 17.35
København - Flintholm Station 08.15 17.00
Helsingør - ForSea 09.15 16.00

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan coronavirussen påvirker din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse