Inkluderet i prisen
Fly København-Nice t/r inkl. bagage
Bustransport i Frankrig
7 nætter på Hotel Monsigny*** i Nice
7 x morgenmad
3 x aftensmad (dag 1, 4 og 6)
Udflugter inkl. entreer ifølge program
Erfaren dansk rejseleder
Drikkevarer
Drikkepenge
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Obligatorisk turistskat p.t. €1,50 pr. person pr. nat, betales kontant direkte til hotellet
Enkeltværelse kr. 2.800
Fast plads i bussen kr. 150-250
Ankomst til Nice
Fly til Nice og transfer til vores hotel, hvor vi bliver indkvarteret på vores værelser. Resten af eftermiddagen er til fri disposition til at se sig om i Nice. Vi spiser aftensmad på hotellet.
Byrundtur i Nice
Om formiddagen skal vi opleve Nice, som er Frankrigs femtestørste by. Med sit behagelige klima, smukke beliggenhed og lange historie er byen blandt de mest populære rejsemål i Frankrig. Vi gør holdt ved klosterhaven i Cimiez og på Mont Boron for at nyde udsigten over byen og havnen.
I begyndelsen af sidste århundrede var Nice et yndet rejsemål for aristokratiet i både England og Rusland, hvilket afspejles i de imponerende bygninger, som man finder bl.a. langs Promenade des Anglais og i den smukke russiske Sankt Nikolaj-kirke, som vi også besøger.
Vi lægger naturligvis vejen forbi byens charmerende gamle bydel med Massena-pladsen, blomstermarkedet samt smalle gader og hyggelige huse og den helt særlige sydfranske stemning. Eftermiddagen er til fri disposition til at nyde den skønne atmosfære på egen hånd.
På egen hånd
Oplev Nice på egen hånd eller nyd en afslappet dag på byens berømte strand.
Grasse - St. Paul de Vence
Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Grasse, som er internationalt kendt som verdens parfumehovedstad samt som kulisse for Patrick Süsskinds roman "Parfumen". På den berømte parfumefabrik Fragonard får vi en rundvisning af en dansktalende guide, og således indblik og nogle af parfumens mysterier. Herefter er der lejlighed til en slentretur i centrum af Grasse før vi fortsætter til St. Paul de Vence. Sydfrankrig forbindes af mange med mad af gode råvarer, skønne vine, kunst - og måske også med kuglespillet boule?
I dag skal vi opleve en af kystens bedst bevarede middelalderbyer, Saint Paul de Vence. Det var netop her den berømte skuespiller Yves Montand, som boede i Saint Paul de Vence, plejede at spille. Der bliver lejlighed til at gå på opdagelse på egen hånd og udforske den gamle fæstningsby med middelalderbygninger, smalle gader med cafeer og kunstgallerier. Sidst på dagen kører vi tilbage til Nice. Vi spiser middag på hotellet.
Til fri disposition
Dagen er til fri disposition til egne oplevelser i Nice.
Antibes – Cannes
På dagens udflugt besøger vi først Antibes, som blandt andet kan prale af den største lystbådehavn på Rivieraen med den berømte Billionaires Quay, hvor selv de største yachts kan finde plads. Den gamle fæstningsbys historie fornægter sig ikke, når vi spadserer gennem den gamle bydel og besøger det lokale marked. Vi fortsætter til Cannes, som selvfølgelig først og fremmest er berømt for den årlige filmfestival, hvor også Danmarks Lars von Trier har gjort sig bemærket, både med sine film og med sine kontroversielle udtalelser.
Vi spadserer på Boulevard de La Croisette, som er indbegrebet af Cannes-glamour med overdådige luksusvillaer, storslåede hoteller, prangende biler og designerbutikker. Vi spiser aftensmad på hotellet.
På egen hånd
Dagen er til fri disposition til egne oplevelser i Nice eller afslapning.
Hjemrejse
Morgenmad på hotellet efterfulgt af transfer til lufthavnen og hjemrejse.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.