Andalusien

Granada, Sevilla og Córdoba

  • Kulturoplevelser
  • Skønt klima
  • Naturoplevelser
  • Smukke udsigter
  • Autentisk spansk køkken
  • Vinsmagning
Cordoba

Tag med på kulturel oplevelsesferie i Spaniens største og sydligste delstat, Andalusien, som takket være det milde og behagelige klima er et oplagt rejsemål efterår, vinter og forår. Både romerne og maurerne har efter århundreders dominans efterladt spor i form af smukke og interessante bygningsværker. Alhambra, som blev bygget af maurerne for 700 år siden, er et af turens kulturelle højdepunkter. Mellem kulturoplevelserne lader vi op med ture ud i den smukke andalusiske natur. 

Oplev nogle af Andalusiens største seværdigheder med base på dejligt hotel centralt i Andalusien. Dermed undgår vi at skifte hotel flere gange, som man ellers er nødt til på mange klassiske rundrejser i Andalusien. 

Vi tager på spændende udflugter til nogle af Andalusiens største seværdigheder. I Córdoba, som var de mauriske kaliffers residens, skal vi blandt andet opleve Karl V's katolske domkirke, som er bygget ind i den 1000 år gamle moske - et noget særpræget ægteskab mellem to bygninger! I Sevilla, som er delstaten Andalusiens hovedstad, skal vi se en række af byens største seværdigheder, bl.a. Guldtårnet, det jødiske kvarter Santa Cruz og domkirken, hvor Columbus ligger begravet.     

Vejret i Sydspanien i det sene efterår og tidlige forår er pragtfuldt, typisk ligger dagtemperaturen over 20 grader, himlen er blå og solen varmer dejligt. Spis frokosten på en fortorvscafé og benyt muligheden for at nyde udendørslivet. Det kan dog være en god idé at medbringe en lun trøje til om aftenen, for temperaturen daler når mørket falder på.           

fra kr. 7.495
pr. person
  • Cordoba, Sevilla og Alhambra
  • 7 overnatninger centralt i Andalusien
  • Halvpension inkl. vin og vand
  • Dansk rejseleder


Store kulturoplevelser i et behageligt klima

    Hoteller

    Hotel Antequera

    Hotel Antequera BBBB

    Det flotte 4-stjernede Hotel Antequera ligger i udkanten af den hyggelige by Antequera, som er typisk spansk og kaldes "el corazón de Andalucía" - And…

    Læs mere her
    Villa de Priego de Cordoba

    Hotel Villa de Priego de Cordoba BBB

    Villa Priego de Cordoba ligger nær byen Zagrilla med smuk udsigt over naturreservatet Sierras Subbéticas. Hotellet er opbygget som en andalusisk lands…

    Læs mere her

    Spanien - spørgsmål og svar

    Hvordan er vejret i Spanien?

    Spanien er så stort et land, at klimaet varierer fra nord til syd, og det nordlige Spanien har lavere temperaturer end Sydspanien og de kendte ferieøer.

    Gennemgående har Spanien højere temperaturer end Danmark, også i Barcelona mod nordøst er sommeren en del varmere end normalt herhjemme med gennemsnitstemperaturer op til 24 og op til 28 i juni-august. Juni og juli er oftest forholdsvis tørre måneder, medens Barcelona i august får mere regn, end vi gør i Danmark.

    Malaga på Costa del Sol har i sommermånederne højeste gennemsnitstemperaturer mellem 27 og 30 grader og regn er en sjælden sommergæst. I september-oktober ligger temperaturerne gennemsnitligt på op til 24-28 grader, og man kan forvente lidt regn.

    Mallorca ligger i Middelhavet og har et dejligt ferieklima. I sommermånederne, hvor der kun kommer enkelte regnbyger, kan gennemsnitstemperaturen komme op på 25-30 grader. Marts, april og maj er øens forårsmåneder, mens vintermånederne december-februar har temperaturer mellem 5 og 15 grader og en del regn.

    Madrids sommertemperaturer svinger mellem 14 og 32 grader med masser af sol og få regnbyger. Mellem november og februar ligger kan gennemsnitstemperaturen svinge mellem 2 og 14 grader, og man kan forvente regnbyger. Fra marts til maj stiger temperaturen, og her kan den komme op på 15-22 grader.

    Populære Tenerife har sommertemperaturer op til 23-26 grader, og også om vinteren er der lunt på øen - i december kan man forvente temperaturer mellem 13 og 19 grader, og i forårsmånederne ligger temperaturerne mellem 1221 grader. Vinter og forår byder på regnbyger, medens sommermånederne er forholdsvis tørre.

    Hvordan er maden i Spanien?

    Tapas - de små godbidder man deler over en drink, er kendt over hele verden, men det spanske køkken er meget mere. Der bruges mange krydderier bl.a. paprika, rosmarin, hvidløg, chili og oregano, og fyldige gryde- og kødretter er populære. Der bruges en del kød og mange friske grøntsager. Og så har spanierne en sød tand og elsker desserter. 

    Dagens måltider i Spanien
    Spanierne gør ikke meget ud af morgenmaden, der ofte består af kaffe og sødt brød, men der serveres morgenmad med brød, marmelade og pålæg på vores hoteller i Spanien.
    Frokost er fra gammel tid dagens store måltid - gerne med flere retter, men i det moderne Spanien er frokosten ofte et mindre måltid med én eller to retter, og på langt de fleste restauranter og caféer kan man købe sig et let måltid som en sandwich, suppe eller en salat.
    Da spanierne spiser sent om aftenen - mellem 21 og 23.30 - spiser de ofte et mellemmåltid mellem 17 og 20 - f.eks. tapas, og aftenmåltidet er ofte enklere end frokostmåltidet.

    Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

    På offentlige steder bør man ikke bære badetøj, og i kirker skal man være tækkeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, miniskørter eller ærmeløse t-shirts/toppe.

    Hvad har jeg brug for af forsikringer?

    Uanset om du rejser til Spanien eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. - Læs om vores rejseforsikring her

    En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, du kan jo blive forhindret i at rejse

     

    Afgange

    Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
    05. sep. 2017 Det autentiske Andalusien - 8 dage - Hotel Villa de Prigo de Cordoba - Fly fra København Flere end 8 7.495 Gå videre
    12. sep. 2017 Det autentiske Andalusien - 8 dage - Hotel Antequera - Fly fra København 5 pladser 7.995 Gå videre
    13. sep. 2017 Det autentiske Andalusien - 8 dage - Hotel Antequera - Fly fra Aalborg 4 pladser 7.995 Gå videre
    27. sep. 2017 Det autentiske Andalusien - 8 dage - Hotel Antequera - Fly fra Aalborg Flere end 8 7.995 Gå videre
    03. okt. 2017 Det autentiske Andalusien - 8 dage - Hotel Villa de Prigo de Cordoba - Fly fra København Flere end 8 7.495 Gå videre
    01. nov. 2017 Det autentiske Andalusien - 8 dage - Hotel Antequera - Fly fra København Flere end 8 7.995 Gå videre
    08. nov. 2017 Det autentiske Andalusien - 8 dage - Hotel Antequera - Fly fra København Flere end 8 7.995 Gå videre
    15. nov. 2017 Det autentiske Andalusien - 8 dage - Hotel Antequera - Fly fra København Flere end 8 7.995 Gå videre
    22. nov. 2017 Det autentiske Andalusien - 8 dage - Hotel Antequera - Fly fra København Flere end 8 7.695 Gå videre

    Lignende rejser du kunne være interesseret i...

    Autentiske Andalusien
    Andalusien Granada, Sevilla og Córdoba
    fra kr. 7.495
    Costa de la Luz
    Costa de la Luz Skønne oplevelser ved Lysets Kyst
    fra kr. 7.795
    Caminoen fra Bilbao til Santiago de Compostela
    Fra Bilbão til Santiago de Compostela Langs caminoen i Nordspanien
    fra kr. 9.995
    Costa Brava
    Costa Brava Skønne strande og spændende udflugter
    fra kr. 6.495
Ved brug af denne hjemmeside godkender du vores brug af cookies til statistik, personalisering og annoncer. Læs mere