Aspargesruten

5 dage - bus fra Jylland/Sjælland

  • Historie
  • Busrejse
  • Kulturoplevelser
  • Meget inkluderet
  • Kulinariske oplevelser
Hildesheim

Aspargesruten - Oplev Nordtyskland

I Danmark er vi stolte og glade når de første nye kartofler kommer på markedet og vi behandler dem, som var det guld. I Tyskland er det særligt den hvide asparges, der bliver behandlet på denne måde. Glæd jer derfor til en spændende rejse til Nedersaksen, der er berømt for sine asparges. Faktisk bliver hver 5. tyske asparges dyrket netop her. Man har sågar lavet en særlig ”Spargelroute” - Asparges-rute, som vi netop stifter bekendtskab med på denne rejse. Fra udgangen af april og til omkring Sankt Hans, er det for alvor sæson for de hvide Asparges. Man ser dem serveret på utallige måder, men inden ”elfenbensgrønsagen” ender på middagsbordet, går der en længere proces forud.

Vi besøger den charmerende by Nienburg med et lille museum beliggende i et smukt gammelt røgeri, der fortæller om dyrkning asparges i gamle dage. Nær Celle besøger vi en producent, der dyrker asparges efter moderne metoder. Vi skal endvidere på udflugt til Hildesheim med de smukke kirker samt "aspargesbyen" Burgdorf.  Der er stor kærlighed forbundet med denne spise og man har igennem århundreder også fremstillet særlige tallerkner, bestik og serveringsfade til asparges. På vores rejse kommer vi naturligvis også til at smage asparges, der tager sit navn fra det græske ord asparagos, der betyder ungt skud.

Under opholdet i Tyskland bor vi på det moderne og komfortable Tryp by Wyndham Hotel Celle i den charmerende by Celle, der blandt danskere er kendt som byen, hvor den unge Dronning Caroline Mathilde tilbragte sine sidste år efter at hendes ægteskab med Kong Christian d. 7. blev ophævet. I Celle skal vi bl.a. se kirken, hvor Caroline Mathilde ligger begravet.

fra kr. 4.995 pr. person
  • Behagelig langtursbus med wifi og gratis kaffe
  • Inkl. helpension - med masser af asparges-oplevelser
  • Celle, Hildesheim, Nienburg og Burgdorf
  • Erfaren dansk rejseleder


Følg "elfenbens-grøntsagen" fra jord til bord

Rejseplan

  • Dag 1 - Celle

  • Dag 2 - Nienburg - Aspargesmuseum

  • Dag 3 - Hildesheim - Celle

  • Dag 4 - Burgdorf - Hannover

  • Dag 5 - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Transport i moderne langtursbus
  • Gratis kaffe samt adgang til wi-fi og strømstik i bussen 
  • 4 overnatninger på Tryp by Wyndham Hotel Celle
  • 4 x morgenmad
  • 5 x frokost 
  • 4 x aftensmad
  • Udflugter ifølge program inkl. entreer 
  • Erfaren dansk rejseleder  

Ikke inkluderet i prisen

  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Enkeltværelse kr. 895
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 245 Læs mere

Rejseplan

Dag 1

Celle

Efter endt opsamling sætter vi kursen mod Tyskland i vores moderne 4-stjernede bus med alle faciliteter, behagelige sæder og god benplads. Der er adgang til wifi og strømstik i bussen, samt gratis kaffe. Med passende pauser undervejs kører vi mod Celle. Frokost undervejs er inkluderet i rejsens pris, her nyder vi turens første aspagesmåltid. Vi bliver indkvarteret på Hotel Celle. Om aftenen spiser vi middag med asaparges-islæt i hotellets restaurant.

Dag 2

Nienburg - Aspargesmuseum

Tyskland har en lang tradition for aspargesdyrkning og et af de mest kendte områder er omkring den hyggelige by Nienburg, der med sine smukke bindingsværkshuse og kringlede gader oser af charme. Vi besøger aspargesmuseet, der har til huse i et gammelt røgeri fra 1630'erne. Her kan vi se de gamle redskaber og få et indblik i hvor meget arbejde det tidligere krævede at dyrke asparges. Vi går en lille byrundtur i den dejlige by inden det er tid til frokost  - naturligvis med asparges. Om eftermiddagen får vi indblik i moderne aspargesdyrkning, når vi besøger en aspargesproducent nær Celle. Aftensmad på hotellet.

Dag 3

Hildesheim - Celle

Dagens udflugt går til Hildesheim - en charmerende by, som især er kendt for sine kirker. Skt. Michaels-kirken og domkirken Mariadom er begge på UNESCO’s Verdensarvsliste. Mariadom er endvidere kendt for den såkaldte tusindårige rosenbusk, der formodes at være verdens ældst kendte rose - selv hvis den ikke når helt på de 1.000 år. Byens historiske torv er en oplevelse i sig selv, her dominerer de smukke bindingsværkshuse og giver en helt unik atmosfære. Vi spiser frokost i Hildesheim, hvorefter vi kører tilbage til Celle, hvor vi skal på byrundtur. Vi kommer bl.a. forbi Stadtkirche St. Marien, hvor dronning Caroline Mathilde ligger begravet. Der bliver også tid til at gå på opdagelse i byen på egen hånd inden vi spiser aftensmad på hotellet.

Dag 4

Burgdorf - Hannover

I dag skal vi besøge Burgdorf, der ligeledes har en lang tradition for aspargesdyrkning. Historien går helt tilbage til 1750 og tog for alvor fart i 1890’erne da der blev bygget en konservesfabrik - efterfølgende blev ”Burgdorfer Asparges” nærmest et kvalitetstegn. I Rusland ser man særlige beholdere til kaviar. I Tyskland har man fremstillet særlige aspargestallerkner, -fade og sågar en særlig aspargestang til at servere med. Endnu et vidnesbyrd om hvor højt man har - og fortsat i dag - værdsætter denne delikate spise. Man kan stadig være heldig at se disse serveringsfade og tallerkner i dag. Vi får en rundvisning på Erlebnishof Lahman, hvor der dyrkes både grønne og hvide aparges. Vi runder besøget af med at spise frokost, naturligvis med stedets egne asparges. Eftermiddagen tilbringer vi i Hannover, hvor der bliver mulighed for at se sig om på egen hånd og måske benytte lejligheden til lidt shopping. Tilbage i Celle spiser vi aftensmad på hotellet. 

Dag 5

Hjemrejse

Efter morgenmaden er det blevet tid til at forlade ”elfenbensgrøntsagens" marker. Vi starter hjemturen og gør undervejs stop i Scharnebeck, hvor vi skal se den imponerende skibselevator, der forbinder den øverste og midterste del af Elben. Vi kører videre til Lüneburg, hvor vi skal spise frokost og smage turens sidste variation af asparges inden turen fortsætter nordpå mod Danmark.

 

Opsamlingsliste bus - Jylland

JYLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Aalborg - Th. Sauersvej 07.10 21.00
Haverslev - Afk. 33 07.40 20.30
Randers - Pendlerplads Afk. 40 08.10 20.00
Århus - Viborgvej/Borumvej - Afk. 47 08.50 19.20
Vejle - Exxit 59 (Tidl Dansk Transport Center) 09.30 18.40
Kolding Havn - Nordkajen 10.30 17.40
Aabenraa - Afk. 70 v/Shell 11.20 16.50
Padborg - OK Benzin, Lejrvejen 11.50 16.20

Opsamlingsliste bus - Sjælland

SJÆLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Lyngby - Jernbanepladsen 1 06.45 22.15 
København - Flintholm Station 07.20 21.50 
Roskilde - Busholdeplads v. Ny Østergade/Køgevej 08.00 21.10 
Ringsted Station 08.40 20.35 
Næstved Station 09.15 20.00 
Vordingborg - Afk. 41 p-pladsen 09.50 19.30 
Rødby - billetkontoret ved Scandlines 10.35 18.45 

 

Hotel

Hotel Celle ★★★

Tryp by Wyndham Hotel Celle er et komfortabelt mellemklasse hotel, som ligger i udkanten af den hyggelige lille by Celle.

Faciliteter: Reception, restaurant, bar, elevator og gratis wi-fi. 

Værelser: Med bad og toilet, hårtørrer, telefon og TV.

 

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
30. maj. 2019
Aspargesrejse til Tyskland - Tryp by Wyndham Hotel Celle - 5 dage med bus fra Sjælland
Flere end 8 4.995 Gå videre
06. jun. 2019
Aspargesrejse til Tyskland - Tryp by Wyndham Hotel Celle - 5 dage med bus fra Jylland
Flere end 8 4.995 Gå videre
13. jun. 2019
Aspargesrejse til Tyskland - Tryp by Wyndham Hotel Celle - 5 dage med bus fra Sjælland
Flere end 8 4.995 Gå videre

Generel praktisk information

Ankomst til rejsemålet

Ifølge internationale hotelregler kan du ikke påregne, at dit værelse er klar til indcheck før kl. 15.00 på ankomstdagen - i sjældne tilfælde først kl. 17.00.

På flyrejser med udflugtsprogram i bus vil der oftest være mulighed for at forudbestille en fast plads i bussen på rejsemålet. Dermed har du en bestemt plads reserveret på rejsen. Som udgangspunkt gælder denne reservation i busserne til/fra lufthavnen samt på udflugterne. Dog gør vi opmærksom på, at reservationen ikke gælder på eventuelle ekstra udflugter som tilkøbes på flodkrydstogter.

Vi gør ligeledes opmærksom på, at 1. række i højre side altid tælles EFTER rejseleder og/eller lokalguide. Til tider vil rejseleder/lokalguide være placeret på forreste række i bussen, hvormed de reserverede pladser i højre side, alle vil rykke en række bagud. Dette giver ikke ret til refusion af det indbetalte beløb til fast plads i bussen.

Best Travel benytter lokale busser i udlandet og forsøger altid at skaffe busser af en god standard. Denne kan dog ikke altid sammenlignes med dansk standard. Eksempelvis vil der oftest ikke være toilet i bussen.

Forsikring

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at have tegnet de forsikringer, som anses for nødvendige. Det gule sygesikringskort gælder efter 1. august 2014 kun i Danmark. På rejser indenfor EU anbefales det at medbringe det blå sygesikringsbevis (bestilles hos din kommune), som dækker læge- og hospitalhjælp på samme vilkår som borgerne i det land, som du besøger. Der kan altså være tale om større eller mindre egenbetaling.

Bemærk, at det blå kort ikke dækker hjemtransport i forbindelse med sygdom, samt meget andet. Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som bl.a. dækker forsinket fremmøde, erstatningsrejse, hjemrejseforsinkelse, overfald, hjemtransport, sygeledsagelse, invaliditet og død. Forsikringen kan tegnes hos SOLID AB gennem Best Travel, som er et anerkendt svensk forsikringsselskab.

Ved sygdom opstået under rejsen påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger eller udlæg, f.eks. til lægebehandling, sygehusophold eller særlig hjemrejsetransport. Rejsedeltagere er forpligtigede til før bestilling af rejsen at konsultere en læge, hvis de er vidende om, at deres helbredstilstand ikke er god. Deltagelse på rejsen sker på eget ansvar.

Læs mere om rejseforsikringer på www.besttravel.dk/forsikring

Påklædning

Foruden almindeligt tøj medbringes en god sweater, vindjakke og gode, solide travesko. Undlad at medbringe dyre smykker og andre værdigenstande. På krydstogter afholdes 1-2 formelle aftener, hvor herrerne forventes at være iklædt jakkesæt og damerne tilsvarende pænt tøj. Ellers er påklædningen på krydstogter ganske afslappet.

Særlige ønsker

En del gæster fremkommer med specielle ønsker i forbindelse med bestilling af rejsen, for eksempel ønsker om bestemte siddepladser i bussen, værelser med udsigt, ved siden af hinanden eller lignende. Disse ønsker noterer vi gerne på billetten og videregiver til rette instans. Vi kan imidlertid ikke garantere, at ønsket bliver opfyldt.

Er du allergisk overfor visse former for fødevarer vil vi gerne have dette oplyst ved bestillingen, således at vi kan videregive informationen til hotellet - evt. også til flyselskabet, hvis forplejning på flyrejsen indgår. Vi kan dog ikke garantere, at hotellet kan opfylde særlige diætønsker eller tilbyde en særlig allergivenlig menu.

Specielle fødevarer i forbindelse med f.eks. glutenfri eller laktosefri kost kan være svære at finde i nogle lande, hvor det ikke er så almindeligt med allergi som i Danmark. Er du glutenallergiker anbefaler vi derfor, at du selv medbringer glutenfrit brød, da det i visse lande kun kan købes på apoteket.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Aspargesruten i Tyskland
Aspargesruten 5 dage - bus fra Jylland/Sjælland
fra kr. 4.995
Harzen
Harzen - Bauhaus-kunstskolens 100 års jubilæum 4 dage - Historie & arkitektur
fra kr. 4.195