Albufeira
Albufeira
Albufeira

Portugal

Algarvekysten - langtidsrejse

Pris pr. person fra
kr. 8.695

Tilbring 3 skønne uger på Algarvekysten i vintermånederne, hvor du kan nyde en kop kaffe i solen i korte ærmer selv i januar. Vi har valgt et skønt 4-stjernet lejlighedshotel i Algarves mest berømte badeby, Albufeira og inkluderet 3-retters middag inkl. vin og vand på 7 af rejsens dage - herudover kan du benytte dig af byens mange spisesteder og selv lave mad af de lækre, lokale råvarer i lejlighedens køkkenniche. I rejsen indgår desuden 3 skønne udflugter, hvor der er mulighed for at opleve flere af Algarves skønne byer og betagende landskaber.

Albufeira var oprindeligt en søvning fiskerby, men de skønne sandstrande tiltrak badegæster og stedet har udviklet sig til en livlig ferieby, som især i højsommeren tiltrækker mange besøgende. Den gamle bydel har heldigvis bevaret sin autentiske charme og i fiskerihavnen, som ligger lige ved siden af den flotte marina, kan man stadig se fiskerne losse deres fangst.   

På en udflugt til Loulé er der mulighed for at opleve et traditionelt lokalt lørdagsmarked i byens smukke gamle markedshal. Nyd atmosfæren og gør en god handel - lokale specialiteter og kunsthåndværk er de bedste souvenirs! På en heldagsudflugt på den vestlige del af Algarve går turen til Sagres og Lagos, som begge er berømte for deres betydning for Henrik Søfarerens opdagelsesrejser. Vi tager desuden på heldagsudflugt inkl. vinsmagning og frokost med lokale specialiteter i regionen Alentejo nord for Algarve.

Vil man opleve mere af Algarve kan man benytte sig af det udmærkede offentlige transportsystem eller evt. leje en bil. Algarve byder på smuk natur med skønne sandstrande, forrevne klippekyster og fredfyldte landskaber, som på denne tid af året er frodige og grønne med masser af vilde blomster. Langs hele kysten og i baglandet er der masser af hyggelige små byer, som indbyder til rolige slentreture og langstrakte kaffepauser - portugiserne har en sød tand og mange cafeer har et udvalg af uimodståelige kager! 

3 uger på Gran Canaria - se vores langtidsferie til Gran Canaria her...

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Albufeira
  • Dag 2-21 - Udflugter
  • Dag 22 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Algarvekysten 3 Uger Map

Inkluderet i prisen

Fly København-Faro t/r

Lufthavnstransfer t/r

21 overnatninger i studiolejlighed med balkon på det 4-stjernede Muthu Oura Praia i Albufeira

7 x aftensmad på restaurant inkl. 1/4 fl. vin og vand

Udflugt til Alentejo og vingårdsbesøg inkl. frokost

Udflugt til markedet i Loulé

Udflugt til Lagos og Sagres

Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Forsikringer

2-værelses lejlighed med balkon kr. 1.200

Studiolejlighed med balkon til enebrug kr. 2.500

2-værelses lejlighed med balkon til enebrug kr. 3.700

Fast plads i bussen kr. 150-250

Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere

Rejseforsikring kr. 287 Læs mere

Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Dag 1

Ankomst til Albufeira

Afrejse fra København og ankomst til Faro lufthavn øst for Albufeira. Transfer til hotellet i Albufeira og indkvartering. Aftensmad inkl. vin og vand.

Dag 2-21

Udflugter

I løbet af opholdet indgår følgende udflugter, som er inkluderet i prisen:

Alentejo-reionen (heldagsudflugt inkl. frokost)
Vi tager på udflugt i regionen Alentejo i Algarves bagland. I Castro Verde passerer vi den hyggelige lille kirke, hvor vi bl.a. kan beundre de fine azulejes, de berømte potugisiske kakler i smukke blå nuancer. Alentejo er Portugals spisekammer og her dyrkes korn, oliven og vin i lange baner. Vi besøger en lokal vingård hvor vi hører om fremstillingsprocessen og får lejlighed til at smage på vinen. Vores færd gennem den lokale gastronomi slutter med en frokost med lokale specialiteter samt 1/4 fl. vin og en 1/2 fl. vand pr. person. Om eftermiddagen udforsker vi den charmerende by Beja, hvis historie går tilbage til Romertiden, hvor byen var kendt som kendt som Pax Julia. Sidst på dagen sætter vi igen kursen mod Albufeira.

Marked i Loulé (halvdagsudflugt)
Udflugt til den hyggelige markedsby Loulé, som ligger lidt inde i landet. Udover markedet, som foregår i den fine markedshal, der er opført i begyndelsen af det forrige århundrede, er der også mulighed for at gøre en god handel i byens små butikker. Markedets boder lokker med friske fisk og skaldyr, ost, pølser og farvestrålende frugt og grønt, samt honning i smukke handmalede krukker. Den lokale variant af chili, som hedder piri-piri, fås både frisk og tørret trukket på snor som perler, samt på glas og flaske. Udover fødevarer finder man desuden flettede kurvevarer, kunsthåndværk i kork og keramik og andre lokale produkter. Der bliver også tid til at se sig om i den hyggelige by på egen hånd og måske besøge maurerborgen.  

Kap St. Vincent og Lagos (heldagsudflugt)
Vi kører vestpå til Sagres, hvor vi besøger fortet fra det 15. årh. og Kap Skt. Vincent, som er Europas sydvestligske punkt. Vi besøger også den smukke kystby Lagos, som har en fortid som en vigtig handelsby og desuden var udgangspunktet for Henrik Søfarerens opdagelsesrejser. Vi tager på byrundtur i den stemningsfulde, gamle bydel og kommer bl.a. forbi det gyldne kapel, slavemarkedet, statuen af Henrik Søfareren og den smukke kirke Santo Antonio (entré €1,50). Der bliver også tid på egen hånd med mulighed for at spise frokost i Lagos. Vi fortsætter til Ponta da Piedade nær Lagos, hvor vi kan nyde udsigten over Atlanterhavet og kystens stejle klippeformationer.  Sidst på dagen er vi tilbage i Albufeira. Vi spiser aftenmad på hotellet.

Opholdet inkluderer 7 x 3-retters aftensmad inkl. 1/4 fl. vin og vand. Foruden dag 1 er aftensmaden er inkluderet på dag 2, 4, 7, 11, 14 og 18.

Beja
Beja
Castro Verde
Lagos
Lagos
Sagres
Loulé
Markedshallen i Loulé
Dag 22

Hjemrejse

Transfer til lufthavnen og afrejse fra Faro til København.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan coronavirussen påvirker din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse