Praktisk information

Flyinfo - værd at vide om din flyrejse med Atlantic Airways

Best Travel har chartret fly fra Atlantic Airways til at flyve vores gæster til Napoli og Bologna. Skal du ud at rejse med Best Travel og Atlantic Airways, finder du her en række praktiske informationer:

Flybillet
Der fremsendes ikke egentlige flybilletter, men 7 dage før din afrejse fremsender vi information om check-in-mulighederne i lufthavnen.

Sådan kan du foretage check-in med Atlantic Airways
I Københavns Lufthavn benyttes Terminal 3 - og på langt de fleste afrejser med Atlantic Airways vil der være en betjent skranke kun for Best Travels gæster.

Foretrækker du at checke ind via automaterne i lufthavnen, er dette også muligt.

Det er ikke muligt at foretage online check-in.

Vi anbefaler mødetid 2 timer før afgang.

Husk at medbringe dit pas på rejsen!

Placering på flyet
Du kan på flyvninger med Atlantic Airways reservere ledige pladser på flyet ved at kontakte Best Travel på tlf. 70209899 eller ved at logge på "Min Rejse" på www.besttravel.dk
Priserne for sædereservation starter fra kun kr. 50 pr. passager.

Hvor meget bagage må jeg medtage?
Du kan frit medtage 1 kuffert, som må veje op til 20 kg. Herudover kan du altid medbringe et stk. håndbagage ombord (maks. 8 kg) samt en lille håndtaske eller en lille taske til din computer.

Kan jeg købe mad og drikke på flyet?
Du kan forudbestille et måltid ombord inkl. efterfølgende servering af kaffe eller te for kr. 195 pr. person t/r. Vi anbefaler at gøre brug af dette, da der oftest ikke vil være stop for køb af mad på ruten mellem lufthavn og dit rejsemål. Ombord sælges drikkevarer samt snacks. Betaling kan ske med kontanter eller kreditkort ombord.

Navn på billetten
Best Travel videregiver dit navn til flyselskabet som skrevet på din billet fra Best Travel. Det er derfor vigtigt, at du - allerede ved modtagelsen af din Best Travel billet i forbindelse med bestilling af rejsen - sikrer dig, at dit navn er stavet korrekt: for- og efternavn, som de står skrevet i dit pas. Mellemnavne anvendes ikke og er derfor uden betydning.

Tilslutning
Der kan ikke tilkøbes tilslutning på vores rejser med Atlantic Airways.

Forsinket eller beskadiget bagage – eller hvis du oplever forsinkelser
Skulle du opleve, at din bagage enten ikke er med flyet eller er blevet beskadiget under flyrejsen, er det vigtigt, at du straks ved ankomsten får rapporteret dette til "Arrival Service". Er din bagage ikke med flyet, skal du udfylde en såkaldt PIR-rapport (Property Irregularity Rapport), hvori du angiver, hvortil bagagen skal bringes. Er din bagage beskadiget, skal du bede om skriftlig dokumentation for, at du har anmeldt skaden i lufthavnen ved ankomsten. Best Travel har desværre ikke mulighed for skaffe ovenstående dokumentation på vores gæsters vegne. Du kan læse mere om uregelmæssigheder med bagagen her: Atlantic Airways - forsinket bagage

Oplever du forsinkelser på mere end 2 timer, har du mulighed for at søge kompensation direkte hos Atlantic Airways. Best Travel har ikke mulighed for at søge eventuel erstatning på vores gæsters vegne.

Bagageservice med Valizo - til gæster fra Sjælland
Få afhentet din bagage hjemme og gå direkte til sikkerhedskontrollen i Københavns lufthavn! På flyvninger med Atlantic Airways kan vi tilbyde afhentning af bagagen hjemme på din bopæl i samarbejde med selskabet Valizo. Med Valizo slipper du også for at checke in. Valizo udleverer nemlig boardingkort, når de afhenter bagagen, og I kan således gå direkte til sikkerhedskontrollen ved ankomsten til lufthavnen.
Priser fra 395,- pr. husstand - varierer efter bopæl.

Klik her for at se priser/bestille