Praktisk information

Afhentning af bagage med VALiZO

Start din rejse i ro og mag - få afhentet din bagage i hjemmet

Hvad siger du til ingen slæb af bagage, ingen kø og ingen check-in i lufthavnen? Best Travel samarbejder med VALiZO, som tilbyder afhentning og check-in af bagage dagen inden afrejse.

Sådan foregår det:
Med VALiZO får du afhentet din bagage hjemme på din bopæl dagen før afrejse, og de udleverer samtidig også dit boardingkort, så du er fri for at foretage check-in i lufthavnen. VALiZO transporterer derefter bagagen til Københavns Lufthavn, hvor den indleveres til flyselskabet. Du slipper dermed for både transport af bagagen og check-in - gå blot direkte til sikkerhedskontrollen, når du ankommer til lufthavnen.

Du kan vælge en anden opsamlingsadresse end privatadressen (f.eks. arbejdsplads) - afhentningsstedet skal blot være indenfor de oplyste postnumre, samt at en rejsedeltager står for udlevering af bagagen.

OBS:
Vi gør opmærksom på, at VALiZO er direkte kontakt ift. opsamlingstidspunkt, opsamlingsadresse osv. Har du spørgsmål/rettelser til din bestilling, skal disse foregå direkte til VALiZO på tlf. 5370 0797 eller pr. e-mail: kontakt@valizo.eu 

Servicen tilbydes kun på Sjælland og Lolland/Falster ved rejser med Atlantic Airways, SAS, Lufthansa og Austrian Airlines fra Københavns Lufthavn. En bestilling af VALiZO-bagageservice gælder kun udrejsen.

Før bestilling:
Ved bestilling skal VALiZO bruge oplysninger om din rejse. Ha' derfor din rejseinformation klar ved hånden - flyselskab, flynummer, bookingnummer, destination og afrejsetidspunkt. Alle oplysninger kan findes på dit rejsebevis.

 

Bestil bagageservice med VALiZO

 

Priser

Postnr. Pris*
1000-2790 kr. 395
2800-2999 kr. 495
3000, 3050-3070, 3450, 3460, 3500,
3520, 3540, 3660, 3670, 4000, 4030,
4600, 4621-4623 
kr. 545
3080, 3330, 3400, 3480, 3490, 3550, 3600,
3650, 4040
kr. 595
Se alle andre postnumre kr. 995-1.195

*Prisen er pr. husstand på max. 6 personer med 6 stk. indchecket bagage. Bestilling kan foretages gebyrfrit indtil 3 dage før afrejse. Bestilling herefter betragtes som hastesag og koster +150,-.