Ringer du til Best Travel, er der god sandsynlighed for, at du kommer til at tale med Jette. Hun er vores førstevalg på telefonerne, og med hendes store talent for kundeservice, gør hun alt for at hjælpe vores gæster med spørgsmål til rejser, bestilling etc.
Jette har altid haft stor interesse for at rejse og opleve andre kulturer. Allerede som nyudklækket student trak udlængslen i hende - så hun flyttede til den spanske Middelhavsø Menorca, hvor hun fik lært en masse af det spanske sprog.
I 1990'erne bosatte hun sig i Reading i England, hvor hun arbejdede i et forsikringsselskab. Det blev til 6 spændende år med mange oplevelser rundt omkring i England - fra kanalbådsferie på de midtengelske kanaler med de gamle stenbroer og træsluserne med håndsving, til ophold på en af de Britiske Channel Islands - Guernsey.
Mens Jettes børn var små, holdt familien typisk ferier rundt omkring i Danmark, men siden blev det også til kør-selv ferier og charterrejser rundt omkring i hele Europa. Fra Sverige i nord til Grækenland, Spanien og Tyrkiet i syd. Det er også blevet til 3-ugers rundrejse i Florida. Og USA var noget der trak, for næste rejse "over there" er under planlægning - denne gang med New York og Canada på programmet.
Jette har arbejdet i rejsebranchen siden 2006, hvor hun startede hos vores søsterselskab - DTF Travel. I 2012 kom hun dog over til os, hvor hendes gode, smittende humør er kommet os alle til gode. Siden da, har hun også prøvet flere af Best Travels rejser, og især krydstogterne er faldet i Jettes smag.
I skrivende stund er Jette lige kommet hjem fra en uge med vores gæster på Madeira, og næste rejse er netop et krydstogt - denne gang til Østersøen og Skt. Petersborg…
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.