Dresden Panorama As 164371933 Sq

Rejser til Tyskland

   

Vores store naboland mod syd byder på masser af skønne rejseoplevelser. Store kulturmetropoler og små landsbyer, storslået havekunst og uberørt natur - kontrasterne er store og der er noget for enhver smag. Og så er afstandede overkommelige - mange steder nås lige så let og hurtigt i bus som i fly. 

Loading...

Spørgsmål og svar om Tyskland

Du behøver ikke at medbringe adapter på rejser til Tyskland med Best Travel.

I kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte nederdele eller ærmeløse t-shirts/toppe. 

Vi forudsætter generelt, at man er selvhjulpen og almindeligt godt gående på vore rejser. For turene til Tyskland kan vi endvidere oplyse, at man på udflugterne nogle steder må forvente ujævnt terræn. Brug af rollator og kørestol besværliggøres af høje kantstene, brosten og oftest en del trapper. 

Specifikt om udflugter, der indeholder bådture:
Vær opmærksom på niveauforskelle mellem båd og kaj.

Der er ingen krav om obligatoriske drikkepenge på restauranter og cafeer i Tyskland - kulturen er lig herhjemme, hvor man runder op og lægger en ekstra skilling hvis man har fået god betjening. På udflugter (f.eks. på flodkrydstogter) med lokale buschauffører påskønnes en drikkeskilling til chaufføren, fx € 1 pr. dag.

Uanset om du rejser til Tyskland eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. - Læs om vores rejseforsikring her

En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, du kan jo blive forhindret i at rejse.

De fleste større butikker i byerne tager imod kreditkort. Betaling af mindre beløb med kreditkort er ikke velset alle steder. Det er derfor altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lign. Man kan udenfor Danmark kun betale på beløbet - og altså ikke hæve kontanter i forbindelse med købet, som man kan i Danmark. Der kan hæves kontanter i bankernes automater med Visa-kort og Mastercard.

Hvis du vil fotografere mennesker og kæledyr, er det en god idé at spørge først. I nogen kirker er det tilladt at fotografere, i andre må du fotografere uden blitz, og i atter andre skal du købe en tilladelse i kirken, hvis du vil fotografere. Du må ikke fotografere og filme ved grænseovergange, i havne og i lufthavne i pas- og sikkerhedskontrollen. Fotografering og filmoptagelse af politi og militær må heller ikke finde sted af sikkerhedsmæssige årsager. Ved overtrædelse risikerer du, at dit fotoapparat eller mobiltelefon konfiskeres.

Forholdene for handicappede er generelt udmærket på hoteller og restauranter i Tyskland. Bemærk dog, at der, særligt i de gamle middelalderbyer, må forventes ujævnt underlag. Brug af rollator og kørestol besværliggøres af høje kantstene, brosten og oftest en del trapper. 

 

Den tyske hotelstandard er i udgangspunktet som i resten af det nordlige Europa, enkelte steder en smule mere gammeldags. 

Som hovedregel kan du drikke vandet i Tyskland, hvis det ikke er tilfældet, vil det normalt stå på et skilt.

De offentlige toiletter har oftest en udmærket standard. Vær opmærksom på, at der langt de fleste steder skal betales for at benytte offentlige toiletter. 

Både børn og voksne skal medbringe gyldigt pas, når man rejser til Tyskland. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer.

Der bliver flere og flere hoteller i Tyskland med gratis internet adgang - på værelser og/eller i fællesrum, men der er stadig mange hoteller, hvor man må betale for internetadgang og enkelte uden internetadgang.

Der er rygeforbud på offentlige steder, og flere og flere hoteller bliver røgfri. Nogle restauranter har indrettet særlige rygerum. Der kan ikke bestilles rygerværelse på hotellerne i Tyskland.

Det officielle sprog i Tyskland er tysk. Mange tyskere taler og forstår i dag engelsk - specielt i turistbranchen.

Tyskerne er i udgangspunktet et meget høfligt folkefærd, hvilket ikke minsdt kommer til udtryk gennem sproget - man er stadig Des og omgangstonen er generelt mere formel end herhjemme.

Ja. Når klokken er 12 her, er den også 12 i Tyskland.

Det er, som i Danmark, langt de fleste steder trygt at gå alene, men det er ofte en god idé at følges flere ad, når man er turist et fremmed sted.

Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Tyskland.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse