M/S Viva Voyage

Viva Voyage er et skønt og komfortabelt skib, som danner den perfekte ramme om vore krydstogter på de franske floder. I de eksklusive rammer ombord, føler man sat hensat til fransk luksus og forkælelse når det er allerbedst! Skibet er 110 meter langt og knap 12 meter bredt og har, med sine 76 kahytter, plads til 153 passagerer.

Skibet råder over kahytter beliggende på 3 dæk - hoveddæk (Smaragd), mellemdæk (Rubin) og øvre dæk (Diamant). Restauranten er placeret mellem hoveddæk og mellemdæk, mens loungen og receptionen er placeret mellem mellemdæk og øvre dæk.

Faciliteter
Reception, souvenirshop, panormalounge, bar og restaurant. Herudover et mindre wellness-område med sauna og dampbad. På soldækket findes både liggestole og boblebad, hvorfra man kan nyde udsigten. Der er elevator (kører ikke helt ned til hoveddækket – og kører ikke til soldækket) Der er gratis Wi-Fi ombord – men bemærk, at forbindelsen kan være af svingende kvalitet. Der gøres rent i kahytterne dagligt og tæppes af før sengetid. Skibet råder endvidere over et mindre antal cykler, som kan benyttes  ved anløb.

Måltider, drikkevarer og drikkepenge er inkluderet
Pensionen begynder med aftensmad på første dag og slutter med morgenmad på den sidste dag. Om morgenen nyder vi den store morgenbuffet med både kolde og varme rette og naturligvis et stort udvalg af frisk bagværk.  Både frokost og middag serveres ved bordet og består af 3-4 retter, hvor man hver dag kan vælge mellem nye retter. Om eftermiddagen er der (afhængig af programmet) kaffe/te med lidt tilbehør og nogle eftermiddage ligefrem en Afternoon Tea servering med flere kager, boller og sandwiches. Derudover er drikkepenge inkl. i rejsens pris. Du er således fri for at medbringe kontanter til personalet ombord.

Følgende drikkevarer er inkluderet ombord: 
Vand, kaffe, te, juice, sodavand, fadøl, husets vine (mousserende, hvid, rosé og rød) samt et udvalg af drinks og spiritus. Ligeledes fyldes minibaren i din kahyt op med vand, øl og sodavand uden beregning.

VOYAGE 2BS Double Cabin (2)

Kahyt på hoveddæk med vindue

Kahytter på hoveddæk (Smaragd-dæk) er ca. 14m2, alle udvendige med eget bad/toilet og hårtørrer. I kahytten er der 2 enkeltsenge, et rummeligt klædeskab. Der forefindes mini-bar (gratis opfyldning af vand, øl og sodavand). Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks. Vinduer kan ikke åbnes.

Elevatoren kører ikke helt ned til disse kahytter – men til restaurantdækket. Herfra er der 6 trin ned til kahytterne på hoveddæk.

Se stort billede
M/S Viva Voyage - kahyt på mellemdæk/øvre dæk

Kahyt på mellem- og øvre dæk

Kahytter på mellemdæk (Rubin-dæk) og øvre dæk (Diamant-dæk) er ca. 14m2  og har alle fransk altan med skydedøre, som kan åbnes. I kahytten er der dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, et rummeligt klædeskab samt naturligvis bad/toilet og hårtørrer. Der forefindes mini-bar (gratis opfyldning af vand, øl og sodavand). Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks.

Se stort billede
VOYAGE JSR JSD Junior Suite (2)

Juniorsuiter på mellem- og øvre dæk

Juniorsuiterne på både mellemdæk (Rubin-dæk) og øvre dæk (Diamant-dæk) er på ca. 17m2 i størrelse og har alle fransk altan med skydedøre, som kan åbnes.

Juniorsuiterne ligger placeret længst fremme kahytsgangen. I juniorsuiten er der dobbeltseng el. 2 enkeltsenge, et rummeligt klædeskab samt naturligvis bad/toilet og hårtørrer. Der forefindes mini-bar (gratis opfyldning af vand, øl og sodavand). Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks.

Se stort billede
M/S Viva Voyage
M/S Viva Voyage
VOYAGE Vino Vino (1)
VOYAGE Lobby And Decks (1)
VOYAGE Lobby And Decks (2)
VOYAGE Lounge And Bar (2)
VOYAGE Lounge And Bar (3)
VOYAGE Lounge And Bar (4)
VOYAGE Lounge And Bar (5)
VOYAGE Lounge And Bar (6)
VOYAGE Lounge And Bar (7)
VOYAGE Lounge And Bar (8)
M/S Viva Voyage
VOYAGE Restaurant (2)
VOYAGE Restaurant (3)
VOYAGE Restaurant (4)
VOYAGE Restaurant (5)
VOYAGE Vino Vino (2)
VOYAGE Vino Vino (3)
M/S Viva Voyage

Bagage
For at lette fordelingen af bagage til kahytterne ved ankomsten til skibet, bedes du sørge for, at din kuffert er forsynet med navnemærke med for- og efternavn.

Påklædning 
Atmosfæren ombord er afslappet, og det anbefales at man medbringer behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Vær opmærksom på, at det ikke er velset at bære shorts eller kort nederdel ved eventuelle besøg i kirker på udflugterne. Der er mulighed for at få vasket og strøget ombord til rimelige priser.

Cruise Manager og lokalguider
Skibet har egen cruise manager, som supplerer Best Travels rejseleder, arrangerer underholdning ombord etc. På visse udflugter og transfers er der lokalguider, som taler tysk/engelsk. Best Travels danske rejseleder oversætter efter behov.

Service-fee og drikkepenge
Obligatorisk service-fee til besætningen tilkommer pr. rejsedeltager, og afregnes lokalt og kontant. Det konkrete beløb fremgår af din billet. Rejselederen informerer herom og indsamler beløbet ombord. Det er desuden god skik også at give de lokale guider og chauffører drikkepenge.

Strømstyrke
Der benyttes 220 volt og der er ikke behov for adapter. Medbring evt. forlængerledning. Strygejern må ikke medtages af hensyn til brandsikkerheden.

Telefon og Internet
Der er kun internt telefonnet ombord. Mobiltelefoner kan benyttes. I nødstilfælde, kontakt rejselederen. Der findes wi-fi ombord, når forbindelsen tillader det.

Rygning
Rygning er ikke tilladt i kahytterne og indendørs på skibet. Det er kun tilladt at ryge i et begrænset område af skibets soldæk. Vær også opmærksom på, at mange lande har indført rygeforbud på attraktioner og offentlige steder. Rygning er ikke tilladt i bussen.

Sprog
Der er altid dansk rejseleder med Best Travels grupper ombord. Servicepersonalet taler oftest engelsk og/eller tysk.

Udflugter
Udflugterne er beskrevet i programmet, som findes på Best Travels hjemmeside www.besttravel.dk. Udflugtsbusserne er generelt af pæn standard. I nogle tilfælde lever de dog ikke op til danske bussers standard.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse