M/S River Governess

River Governess er bygget i 2009/2010 - men siden renoveret hver eneste vinter, således det fremstår virkelig flot og af høj standard. Skibet udgør den perfekte base for et spændende krydstogt på Donau.

De 4 dæk er optimalt udnyttet til elegante og komfortable fællesområder og velindrettede kahytter. Skibet er 110 m. lang og 11,45 m. bred og har 65 kahytter samt 4 suiter. Modsat mange andre skibe, så er alle kahytter på både mellemdæk og øvre dæk udstyret med fransk altan.

Faciliteter 
Reception, lounge, panoramasalon, restaurant, kaffe/te-station, elevator (mellem alle indvendige dæk), lille fitnessrum, internetcafé samt gratis wi-fi overalt på skibet, når forbindelsen tillader det. På soldækket, som er delvis overdækket, er der solstole, jacuzzi (kun sommer) og en lille bar, som er åben i henhold til vejret og udflugtsprogrammet. Under sejladsen vil der blive opslået nyheder om dagens program, menukort, spisetider m.m.

Måltider 
Vi spiser i skibets panoramarestaurant. Pensionen begynder med aftensmad på første dag og slutter med morgenmad på den sidste dag. Måltiderne på skibet inkluderer morgenmadsbuffet med stort udvalg inkl. æg, bacon m.m., 4-retters frokost med en kombination af buffet og bordservering samt 4-retters middag. Kaffe/te efter måltiderne er inkluderet og serveres i panoramasalonen. Kaffe/te samt frisk frugt er frit tilgængelig fra skibets kaffe/te-station. Der spises på faste tidspunkter, som fremgår af dagsprogrammet, som udleveres hver aften.

Drikkevarer
De inkluderede drikkevarer fremgår af billetten. Øvrige drikkevarer kan købes til rimelige priser. En flaske vin, som ikke drikkes op, kan gemmes til næste måltid. Vi anbefaler vand på flaske, frem for vand fra hanen. Vand kan også købes i land - bemærk, at drikkevarer, som ikke er købt ombord, kun må indtages i kahytten.

Kahytter
Main Deck Cabin 2

Kahyt på hoveddæk m. vinduer

Kahytter på hoveddæk m. vinduer er ca. 16m2, alle udvendige med eget bad og toilet og hårtørrer. I kahytten er der dobbeltseng el. 2 enkeltsenge, et rummeligt klædeskab, skrivebord med stol. Der forefindes mini-bar (mod betaling). Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks. Vinduer kan ikke åbnes.

Se stort billede
Middle Deck 4

Kahyt på øvre dæk/mellemdæk m. fransk altan

Kahytter på øvre dæk/mellemdæk m. fransk altan er ca. 16m2, alle udvendige med eget bad og toilet og hårtørrer. I kahytten er der dobbeltseng el. 2 enkeltsenge, et rummeligt klædeskab, skrivebord med stol. Der forefindes mini-bar (mod betaling). Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks. Skydedøre kan åbnes.

Se stort billede
Suite på øvre dæk m. fransk altan m. glasskydedøre

Suite på øvre dæk m. fransk altan m. glasskydedøre

Suiterne er ca. 24 m2 med sofagruppe samt badekåbe og tøfler. Derudover eget bad og toilet og hårtørrer. I suiten er der dobbeltseng, et rummeligt klædeskab, skrivebord med stol. Der forefindes mini-bar (mod betaling). Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks. Skydedøre kan åbnes.

Se stort billede
Middle Deck 7
Middle Deck 6
Restaurant 2
Restaurant 6
IMG 6999
IMG 7002
Sun Deck 9
Sun Deck 11
Sun Deck 10
Sun Deck 12
Breakfast 6
Food 2
Breakfast 8
Back Lounge 2
Lounge 1
Lounge 2
Lounge 7
Lounge 10
Lounge 11
Lounge Event 1
Lounge Event 3
Reception 1

Bagage
For at lette fordelingen af bagage til kahytterne ved ankomsten til skibet, bedes du sørge for, at din kuffert er forsynet med navnemærke med for- og efternavn.

Påklædning 
Atmosfæren ombord er afslappet og det anbefales at medbringe behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land, samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Vær opmærksom på, at det det ikkeer velset at bære shorts eller kort nederdel ved eventuelle besøg i kirker på udflugterne. Der er mulighed for at få vasket og strøget ombord til rimelige priser.

Cruise Manager og lokalguider
Skibet har egen cruise manager, som supplerer Best Travels rejseleder, arrangerer underholdning ombord etc. På visse udflugter og transfers er der lokalguider, som taler tysk/engelsk. Best Travels danske rejseleder oversætter efter behov.

Service-fee og drikkepenge
Obligatorisk service-fee til besætningen tilkommer pr. rejsedeltager, og afregnes lokalt og kontant. Det konkrete beløb fremgår af din billet. Rejselederen informerer herom og indsamler beløbet ombord. Det er desuden god skik også at give de lokale guider og chauffører drikkepenge.

Strømstyrke
Der benyttes 220 volt og der er ikke behov for adapter. Medbring evt. forlængerledning. Strygejern må ikke medtages af hensyn til brandsikkerheden.

Telefon og Internet
Der er kun internt telefonnet ombord. Mobiltelefoner kan benyttes. I nødstilfælde, kontakt rejselederen. Der findes wi-fi ombord, når forbindelsen tillader det.

Rygning
Rygning er ikke tilladt i kahytterne og indendørs på skibet. Det er kun tilladt at ryge i et begrænset område af skibets soldæk. Vær også opmærksom på, at mange lande har indført rygeforbud på attraktioner og offentlige steder. Rygning er ikke tilladt i bussen.

Sprog
Der er altid dansk rejseleder med Best Travels grupper ombord. Servicepersonalet taler oftest engelsk og/eller tysk.

Udflugter
Udflugterne er beskrevet i programmet, som findes på Best Travels hjemmeside www.besttravel.dk. Udflugtsbusserne er generelt af pæn standard. I nogle tilfælde lever de dog ikke op til danske bussers standard.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse