Inkluderet i prisen
Transport i moderne langtursbus
Gratis kaffe på ud- og hjemrejse samt adgang til wi-fi og usb-strømstik i bussen
Let frokost ekskl. drikkevarer på ud- og hjemrejse
7 overnatninger i udvendig kahyt på hoveddæk med mindre vinduer, som ikke kan åbnes
Helpension om bord bestående af morgenbuffet, frokost, eftermiddagste, aftensmad med te/kaffe, aftensnack. Pensionen starter med aftensmad den første aften og slutter med morgenmad ombord den sidste morgen.
2 glas øl eller vin er inkluderet til frokost og aftensmad
1 fl. vand pr. person pr. udflugt
Udflugter og entréer ifølge program
Dansk rejseleder
Øvrige drikkevarer
Service-fee, som omfatter obligatoriske drikkepenge, på 8 euro/nat pr. person som afregnes lokalt/ombord.
Drikkepenge til lokalguider og chauffører
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Kahyt forrest på mellemdæk med stort todelt panoramavindue, der ikke kan åbnes kr. 700
Kahyt bagerst på mellemdæk med stort todelt panoramavindue, som kan åbnes kr. 1.400
Kahyt på øvre dæk med egen balkon kr. 2.100
Kahyt på hoveddæk med mindre vinduer, som ikke kan åbnes - til enebrug kr. 6.300
Kahyt forrest på mellemdæk med stort todelt panoramavindue, der ikke kan åbnes - til enebrug kr. 7.000
Kahyt bagerst på mellemdæk med stort todelt panoramavindue, som kan åbnes - til enebrug kr. 7.700
Kahyt på øvre dæk med egen balkon - til enebrug kr. 8.400
Fast plads i bussen kr. 150-250
Ankomst Amsterdam - Velkomst
Efter endt opsamling sætter vi kursen mod Amsterdam med passende pauser undervejs. En let frokost undervejs er inkluderet i prisen. Ved ankomsten til skibet bliver vi indkvarteret i vores kahytter, hvorefter aftenen starter med en velkomstdrink og præsentation af skibets besætning, inden middagen ombord.
Amsterdam (-14.30) - Keukenhof - Utrecht (17.00-19.00)
Når vi har nydt skibets lækre morgenbuffet, tager vi på kanalrundfart. Amsterdam er en kulørt og smuk, lille hovedstad med talrige seværdigheder. I den gamle kanalby møder man romantik og dukkehusidyl, verdensberømte kunstmuseer og historiske mindesmærker, samt ikke mindst husbåde, de smukke broer og gammeldags kanalhuse med smukke trappegavlsfacader.
Efter frokost ombord sætter vi kursen mod den berømte blomsterpark Keukenhof, som ligger tæt på byen Lisse. I over 50 år har Keukenhof imponeret sine besøgende med millioner af løgblomster, heriblandt omkring 800 forskellige arter af tulipaner. Efter at have oplevet den betagende blomsterpragt kører vi til Utrecht, hvos M/S Aurora venter os.
Antwerpen (07.00-23.00)
Velkommen til Belgien, hvor vi i dag skal opleve landets næststørste by, Antwerpen. Vi tager på byrundtur gennem den historiske bykerne, hvis hjerte er den store plads Grote Markt. Her skal vi se det berømte Brabo-springvand, som er omgivet af smukke bygninger fra det 16. århundrede. Arkitekturen vidner om byens velstand - Antwerpen var på daværende tidspunkt en af Europas vigtigste handelsbyer.
Sukker, krydderier, sølv, guld og ædelstene kom fra hele verden, og blev videresolgt til alle hjørner af Europa. Antwerpen har den dag i dag Belgiens største havn. Den berømte maler Rubens boede i Antwerpen i størstedelen af sit liv, og vi skal se en række af hans værker i Vor Frue Kirke, hvor han har skabt smukke mosaik-vinduer og skønne statuer (entré inkl.). Eftermiddagen er til fri disposition.
Bruxelles (04.00-19.00)
Når vi har nydt skibets morgenbuffet, tager vi på byrundtur med bus og til fods i Belgiens hovedstad, som også er EU's administrative hovedstad. I hjertet af den gamle bydel finder vi Grand Place, der er kendt som en af verdens smukkeste bypladser. Her finder man også byens rådhus, samt smukke, gamle bygninger. I Bruxelles finder man dog også masser af spændende moderne arkitektur i stål og glas, heriblandt EU og Natos bygninger samt det berømte bygningsværk Atomium, som blev opført i forbindelse med Verdensudstillingen i 1958. Vi lægger naturligvis også vejen forbi Belgiens svar på Den Lille Havfrue - statuen Manneken Pis. Efter frokost ombord er eftermiddagen fri til at opleve mere af Bruxelles på egen hånd.
Gent (08.00-19.00)
Vi tager på byrundtur med bus i Gent og besøger også domkirken Sint-Baafs, berømt for altertavlen med motivet Lammets tilbedelse, som er et hovedværk af malerne Hubert og Jan van Eyck (entré inkl.). Eftermiddagen er til fri disposition.
Dordrecht (07.00-20.00) - Kinderdijk - Rotterdam (21.30-)
Tidligt om morgenen lægger vi til i Dordrecht, som er Hollands ældste købstad. Om formiddagen tager vi på byrundtur til fods i Dordrecht. Byen var et vigtigt handelscentrum og velstanden fornemmes tydeligt i byens mange, historiske monumenter. I den hyggelige, gamle bydel finder man bl.a. kirken Grote Kerk, den imponerende kunstsamling på Dordrecht Museum og den gamle borgmesterbolig Huis van Gijn. Fra Groothoofd kan man nyde den smukke udsigt over vandet.
Efter frokost ombord sætter vi kursen mod de berømte hollandske møller i Kinderdijk. Møllerne, som er fra 1700-tallet, blev opført for at dræne den lavtliggende jord mellem digerne og er på UNESCO's Verdensarvsliste. Om aftenen inviterer kaptajnen til gallamiddag, hvorefter musikken spiller op til dans. Nyd også indsejlingen i havnen i Rotterdam.
Rotterdam
I dag skal vi opleve Rotterdam på en byrundtur med bus og til fods. Rotterdam er Hollands næststørste by og Europas travleste havn. Byens centrum blev næsten totalt udslettet under 2. Verdenskrig, men i stedet for at genopbygge byen, som den stod, valgte man at starte forfra med byplanlægningen. Rotterdam er derfor en by med et meget moderne udtryk og noget af landets mest innovative arkitektur - se f.eks. på Erasmus-broen og den nye markedshal De Markthal.
På panoramaturen med bus passerer vi bl.a. forbi centralstationen, Museumpark, Erasmusbroen, Euromast og Kop van Zuid-kvarteret. Herefter passerer vi til fods forbi markedshallen, rådhuset og Lauren-kirken, byens eneste tilbageværende bygning fra Middelalderen. Byrundturen slutter ved middagstid, og efter frokost ombord er resten af dagen til fri disposition i Rotterdam.
Hjemrejse
Efter morgenmaden checker vi ud fra skibet og tager plads i bussen. Med passende pauser og let frokost (inkluderet) undervejs, kører vi tilbage til Danmark.
SJÆLLAND/FYN/JYLLAND | AFREJSE | HJEMKOMST |
Lyngby Station - v/Invita Køkken | 05.00 | 22.15 |
København - Flintholm Station | 05.30 | 21.45 |
Ølby Center | 06.00 | 21.20 |
Ringsted - Outlet | 06.30 | 20.50 |
Slagelse - Statoil | 06.50 | 20.30 |
Nyborg Station | 07.20 | 20.00 |
Odense - Kildebjerg (ud nord/hjem syd) | 08.15 | 18.50 |
Fredericia Banegård | 09.00 | 18.20 |
Vojens, Afk. 68 ved OK | 09.45 | 17.40 |
Aabenraa - Afk. 70 | 10.05 | 17.20 |
Padborg - OK Benzin | 10.25 | 17.00 |
Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet kan afhænge af naturens luner. Det er derfor vigtigt, at man på et flodkrydstogt er indstillet på disse forhold, som bl.a. kan medføre, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Ligeledes, kan høj vandstand betyde, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager - eksempelvis grundet passage af broer med lav frihøjde. Dog sejler vi kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand.
På alle floder er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der, ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde, opstå forsinkelser.
Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Man må derfor være indstillet på, at forhold omkring sluserne eller vandstanden på floderne, som vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af turens program, kan medvirke, at man tilbagelægger visse strækninger i bus frem for med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.