Inkluderet i prisen
Fly København-Wien t/r inkl. bagage
Transfer lufthavn-skib t/r
7 overnatninger på M/S Vivienne★★★★★ i kahyt på hoveddæk
Velkomstdrink
Helpension ombord bestående af morgenbuffet, frokost, eftermiddagste, aftensmad med te/kaffe, midnatssnack. Pensionen starter med let frokost dag 1 og slutter med morgenmad ombord den sidste morgen.
2 glas vin, vand eller øl til frokost og aftensmad på skibet
1 fl. vand i kahytten pr. dag
Levende musik, underholdning og vinsmagning ombord
Dansk rejseleder
Udflugter ifølge program:
- Byrundtur i Wien (dag 2)
- Klassisk koncert i Wien (dag 2)
- Udflugt til Donauknæet, Eztergom, Visegrad og Szentendre (dag 3)
- Byrundtur med bus i Budapest (dag 4)
- Hospital in the Rock i Budapest (dag 5)
- Byvandring i Bratislava (dag 6)
- Byvandring i Dürnstein og klosterkoncert (dag 7)
- Udflugt til Benediktinerklostret i Melk (dag 7)
Drikkevarer ud over de nævnte
Drikkepenge til lokale guider/chauffører
Service-fee, som omfatter obligatoriske drikkepenge på 8 euro/nat pr. person som afregnes lokalt/ombord.
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Kahyt med todelt panoramavindue på mellemdæk kr. 525
Kahyt med fransk altan på mellemdæk kr. 1.050
Kahyt med fransk altan på øvre dæk kr. 2.100
Suite med fransk altan på øvre dæk kr. 3.150
Kahyt på hovedæk til enebrug kr. 5.600
Kahyt med todelt panoramavindue på mellemdæk til enebrug kr. 6.125
Kahyt med fransk altan på mellemdæk til enebrug kr. 6.650
Kahyt med fransk altan på øvre dæk til enebrug kr. 7.000
Fast plads i bussen kr. 150-250
Ankomst til Wien
Med fly fra København til Wien. Bustransfer til havnen, hvor vores flotte skib venter med en let frokost. Vi bliver indkvarteret i vores kahytter. Før velkomstmiddagen mødes vi til en velkomstdrink og præsentation af skibets besætning.
Wien (-23.00)
Vi nyder den righoldige morgenbuffet på skibet, inden vi tager på byrundtur i Wien og får et indtryk af byens mange spændende seværdigheder. Vi starter med et stop ved det berømte Hundertwasser-hus og fortsætter til Ringstrasse, hvor vi bl.a. passerer forbi operaen, parlamentet, Burgtheater og Votivkirken. Herefter går turen ind til det historiske centrum med Skt. Stefans-domkirken. Vi går en tur gennem de smukke, gamle gader og kommer bl.a. forbi Michaela-pladsen og det kejserlige palads Hofburg, Den Spanske Rideskole og Albertina-pladsen med kunstmuseet.
På vej tilbage til skibet kommer vi forbi Prater-parken med det store pariserhjul. Efter frokost på skibet er eftermiddagen til fri disposition. Efter middagen ombord skal vi opleve en ægte Wienerkoncert i de rette omgivelser i et af byens smukke koncerthuse, oftest Kursalon, Konzerthaus eller Hofburg. Der optrædes med værker af Mozart og Strauss. Efter koncerten kører vi gennem Wien by night, hvor vi kan nyde synet af de smukt oplyste bygninger.
Esztergom (11.00-23.59)
Sidst på formiddagen lægger vi til i den gamle hovedstad Esztergom. Vi skal se det idylliske Donausving, hvor bredderne langs floden er dækket af tæt skov afløst af pittoreske landsbyer, der kravler op ad bjergsiderne, samt de hyggelige byer Szentendre og Visegrad.
Budapest (04.00-)
Vi ankommer til Budapest tidligt om morgenen. Donau deler Ungarns hovedstad Budapest i to bydele: det grønne og kuperede Buda med Gellert-højen, slotskomplekset, Matthias-kirken og fiskerbastionen, og Pest, hvor parlamentet, forretningsgaderne og den berømte markedshal findes. Vi tager på byrundtur med bus i Budapest. Vi kommer forbi Skt. Stefan-kirken, operaen, Heltepladsen med statuer af ungarske herskere og andre historiske personer, og parlamentet.
Derefter krydser vi Donau og ser Buda-siden, hvor der vil være stop ved Fiskerbastionen og Matthias-kirken samt på toppen af Gellert-højen. Efter frokost ombord er eftermiddagen er til fri disposition, til at gå på opdagelse i den smukke hovedstad på egen hånd. Se for eksempel parlamentet, Dohány-synagogen, som er verdens 2. største, eller gå på opdagelse i den store markedshal.
Budapest (-21.00)
Vi spiser morgenmad ombord og besøger derefter Hospital in the Rock. Under Buda Castle findes en af byens mest fascinerende og unikke historiske seværdigheder. Under 2. Verdenskrig blev hulegangene under borgen først brugt som beskyttelsesrum, og sidenhen åbnede et mindre hospital i de bombesikre, underjordiske huler. Under revolutionen i Ungarn i 1950'erne blev hospitalet brugt igen, og blev desuden udvidet med et atom-beskyttelsesrum.
Stedet er i dag museum og man kan se de originale møbler og instrumenter, samt en række voksfigurer. Vi er tilbage på skibet til frokost, hvorefter resten af dagen er til fri disposition i Budapest. Efter middagen ombord kaster vi fortøjningerne og sejler mod Bratislava, mens vi nyder udsigten til de smukt oplyste broer og seværdigheder i Budapest.
Bratislava (14.00-19.00)
Vi tilbringer eftermiddagen i Slovakiets hovedstad Bratislava. Efter frokost ombord på skibet tager vi på rundtur i den charmerende og romantiske by. Vi spadserer gennem den gamle bydel med Michael-broen og -tårnet, det gamle rådhus, torvet og nationalteatret. Efter byrundturen, og igen efter frokost, vil der være tid på egen hånd til shopping eller sightseeing.
Dürnstein (08.00-11.00) - Melk (14.30-20.00)
Om morgenen lægger skibet til i den pittoreske vinlandsby Dürnstein. Byens kendetegn er ruinerne af en borg, hvor Richard Løvehjerte sad fængslet i det 12. århundrede. Vi spadserer en tur i byen, og hører en orgelkoncert i klostret. Efter opholdet i Dürnstein kan vi se frem til at nyde sejladsen gennem den smukke Wachau-dal, som er blandt de mest berømte regioner i Østrig. Besøgende fra hele verden kommer for at nyde det pittoreske landskab, kulturarven og de suveræne vine, der dyrkes i området. Wachau-dalen er opført på UNESCOs liste over verdensarv. Midt på eftermiddagen ankommer vi til Melk, hvor vi besøger det imponerende benediktinerkloster Stift Melk, en af Europas mest betydningsfulde barokbygninger og et af Østrigs mest berømte klostre, hvor der har boet munke i mere end 900 år. Om aftenen inviterer kaptajnen til festlig gallamiddag, inden musikken spiller op til dans for sidste gang.
Wien (03.00-)
Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med skibets personale. Transfer til lufthavnen og fly tilbage til København.
Alle ovenstående udflugter gennemføres med Best Travels danske rejseleder. Skibet udbyder få ekstra udflugter, som bestilles og betales ombord. På disse vil der typisk være engelsktalende rejseleder, da disse udflugter gennemføres med skibets øvrige gæster.
Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet kan afhænge af naturens luner. Det er derfor vigtigt, at man på et flodkrydstogt er indstillet på disse forhold, som bl.a. kan medføre, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Ligeledes, kan høj vandstand betyde, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager - eksempelvis grundet passage af broer med lav frihøjde. Dog sejler vi kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand.
På alle floder er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der, ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde, opstå forsinkelser.
Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Man må derfor være indstillet på, at forhold omkring sluserne eller vandstanden på floderne, som vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af turens program, kan medvirke, at man tilbagelægger visse strækninger i bus frem for med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.