Pont Du Gard
Camargue
M/S Viva Voyage

Rhône & Saône

Krydstogt på Rhône

Pris pr. person fra
kr. 17.995

Bourgogne, Rhône og Provence er ikke uden grund nogle af Frankrigs mest kendte og elskede regioner - især berømt for deres fantastiske natur, gastronomiske oplevelser og vidunderlige vine. På dette skønne krydstogt sejler vi på floderne Saône og Rhône, og besøger undervejs blandt andet storbyen Lyon, pavebyen Avignon og maleriske Arles, som er indbegrebet af Provence.

Navnene alene fremkalder billeder af maleriske landsbyer, grønne vinmarker og blomstrende lavendelmarker. Enestående naturoplevelser i de solvarme landskaber kombineres med historie og kultur i smukke byer med spændende, historiske mindesmærker fra romertiden, middelalderen og renæssancen. Fra Lyon sejler vi først nordpå ad Saône-floden til Bourgogne, inden turen går sydpå gennem Rhône-dalen til Avignon og Arles i Provence.

Vi sejler med 4-stjernede M/S Viva Voyage. Der er tale om et skønt og komfortabelt skib, som danner den perfekte ramme vores krydstogt på Rhône og Saône. I de eksklusive rammer ombord føler man sat hensat til fransk luksus og forkælelse, når det er allerbedst. Vi har derudover fuld forplejning med helpension samt alle drikkevarer inkl.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst Lyon (-18.00) - Afsejling
  • Dag 2 - Chateauneuf-Du Pape (13:30-14:00), Pont du Gard og Avignon (16:30-)
  • Dag 3 - Avignon (-12:00) og Arles 15:30-21:00 – Udflugt til Camargue
  • Dag 4 - Viviers
  • Dag 5 - Lyon (07:00-18:00)
  • Dag 6 - Chalon sur Saone (08:00-13:30) og Tournus (16:00-19:00) samt Macon (21:30-)
  • Dag 7 - Macon (-18:30)
  • Dag 8 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Rhone 2023

Inkluderet i prisen

Fly København-Lyon med mellemlanding t/r inkl. bagage

Transfer lufthavn-skib t/r

7 nætter på 4-stjernet skib i dobbeltkahyt med vindue på hoveddæk

Helpension ombord, bestående af morgenmad, frokost og aftensmad. Pensionen starter med aftensmad på dag 1 og slutter med morgenmad på dag 8.

Premium drikkepakke (alle drikkevarer på skibets bar kort)

Alle drikkevarer i minibaren i kahytten

Skatter, afgifter og obligatoriske drikkepenge til skibets besætning

Udflugter, vinsmagninger og entréer ifølge program

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Forplejning og drikkevarer indtaget uden for skibet

Drikkepenge til lokalguider/chauffører

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Dækstillæg på M/S Viva Voyage

  • Kahyt på mellemdæk (Rubin-dæk) med fransk altan kr. 2.800
  • Juniorsuite på mellemdæk (Rubin-dæk) med fransk altan kr. 5.000
  • Kahyt på øvre dæk (Diamant-dæk) med fransk altan kr. 3.800
  • Juniorsuite på øvre dæk (Diamant-dæk) med fransk altan kr. 6.000

  • Kahyt på hoveddæk - enebrug kr. 5.500
  • Kahyt på mellemdæk - enebrug kr. 8.300
  • Kahyt på øvre dæk - enebrug kr. 9.300

Fast plads i bussen kr. 150-250

Dag 1

Ankomst Lyon (-18.00) - Afsejling

Fly til Lyon med en mellemlanding undervejs og transfer til vores skønne skib M/S Viva Voyage ved kajen i Lyon. Vi bliver indkvarteret i vores kahytter og får en lille velkomstcocktail. Vi spiser middag ombord og skibet sætter kursen mod Chateauneuf-Du-Pape

Dag 2

Chateauneuf-Du Pape (13:30-14:00), Pont du Gard og Avignon (16:30-)

Glæd dig til en skøn morgen og formiddag med stille sejlads på floden. Efter en god frokost ombord lægger skibet kortvarigt til i Chateuaneuf du Pape, hvorfra vi skal på udflugt til fantastiske romerske akvædukt, Pont du Gard. Med sine 50 meter i højden er det den højeste romerske akvædukt i verden, og den blev bygget for at sikre vandforsyningen til byen Nimes. Herfra kører vi videre til den lille perle, Uzes. I den lille middelalderby finder du sand sydfransk charme med små gader, hyggelige pladser og fine cafeer og butikker.

Vi står på skibet igen i Avignon, og skibet ligger her natten over

Dag 3

Avignon (-12:00) og Arles 15:30-21:00 – Udflugt til Camargue

Om formiddagen er der mulighed for på egen hånd at udforske den gamle paveby, Avignon. Frokosten nyder vi ombord imens vi sejler mod Arles.

Byen er ikke mindst kendt pga. den hollandske maler Vincent van Gogh, som opholdt sig i byen i årene 1888-1889, og frembragte over tre hundrede malerier og tegninger, mange med motiver fra egnen. Nyd en tur på egen hånd gennem denne klassisk provencalske by, som blev grundlagt af grækerne og siden overtaget af romerne.

Værd at se er blandt andet det kæmpestore amfiteater Les Arènes og St. Trophime-kirken fra det 12. århundrede med det tilhørende kloster.

Fra Arles tager vi på en udflugt til et af turens højdepunkter – Camargue, som er beliggende i det enorme floddelta ved udmundingen af Rhône-floden. Glæd dig til en tur med store naturoplevelser, hvor vi ofte ser både store flokke fugle - men også de berømte, vilde heste.

Avignon
Arles
Camargue
Dag 4

Viviers

Skibet ankommer om morgenen til Viviers, som er en hyggelig middelalderby, hvis tidligere velstand skyldes de store saltforekomster i Camargue-området. Her tager vi med vores rejseleder på en byvandring rundt i centrum og ser både den nedre del af byen, som oprindeligt var forbeholdt for handlende, og den øvre bydel, som var forbeholdt for byens bedre borgerskab.

Der vil også være mulighed for, på egen hånd, at aflægge et besøg i den prægtige katedral.

Viviers Viviers
Dag 5

Lyon (07:00-18:00)

Lyon Adobestock 100367451 1 1

Vi vender nu retur til Lyon, en spændende storby, som vi oplever på en byrundtur til fods med rejselederen. Turen bringer os bl.a. gennem den smukt bevarede renæssancebydel, med de karakteristiske "traboules", som er små passager, der forbinder de brostensbelagte gader.

Turen slutter tilbage ved skibet, hvor der spises frokost. Om eftermiddagen er der således god mulighed for på egen hånd at nyde og udforske Lyon.

Dag 6

Chalon sur Saone (08:00-13:30) og Tournus (16:00-19:00) samt Macon (21:30-)

Formiddagen kan nydes på egen hånd i den hyggelige by Chalon sur Saone. Imens vi nyder frokosten ombord ankommer vi til Tournus. Den lille by ser måske ikke ud af meget, men byen regnes af mange franskmænd som et absolut højdepunkt, hvis man ønsker at smage på noget af det bedste af hvad Frankrig kan tilbyde – både af vådt og tørt. Så nyd et par timer og besøg eventuelt nogle af de gode butikker eller vinkældre.

Middagen ombord akkompagneres af de smukke landskaber vi passerer med kursen sat mod Macon.

Dag 7

Macon (-18:30)

Vi vågner op i den hyggelige vinby Mâcon i Bourgogne. Her fremstilles hovedsageligt hvidvin, blandt andet Chardonnay. Efter morgenmaden ombord tager vi på byrundtur til fods i Mâcon, som er kendt som "Porten til Beaujolais".

Fra Macon tager vi på turens sidste udflugt, som tager os til klosterruinerne i Cluny. Indtil Peterskirken blev bygget i Rom var klosterkirken den største kirke i verden. Turen sluttes på god fransk maner af med en vinsmagning og besøg i en gammel vinkælder.

Mâcon
Cluny
Klosterkirken i Cluny
Dag 8

Hjemrejse

Efter morgenmaden tager vi afsked med skibet og dets besætning, som pakker bagagen i bussen for os, inden vi begiver os mod lufthavnen.

Bemærk - om vandstand og sluser

Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet kan afhænge af naturens luner. Det er derfor vigtigt, at man på et flodkrydstogt er indstillet på disse forhold, som bl.a. kan medføre, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Ligeledes, kan høj vandstand betyde, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager - eksempelvis grundet passage af broer med lav frihøjde. Dog sejler vi kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand.


På alle floder er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der, ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde, opstå forsinkelser.

Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Man må derfor være indstillet på, at forhold omkring sluserne eller vandstanden på floderne, som vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af turens program, kan medvirke, at man tilbagelægger visse strækninger i bus frem for med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse