Panama
Mellemamerika

Panamakanalen - 25 dages drømmekrydstogt gennem Mellemamerika

Old Panama City
Old Panama City
Panamakanalen
Panamakanalen
Cartagena
Cartagena

En rejse, der forener afslapning, eventyr og storhed – fra Stillehavets kyster til Panamakanalens hjerte og videre mod Caribiens perler.

Antigua
Antigua
Norwegian Joy
Norwegian Joy
Fisherman’s Wharf
Fisherman’s Wharf
  • Old Panama City
    Old Panama City
  • Panamakanalen
    Panamakanalen
  • Cartagena
    Cartagena
  • En rejse, der forener afslapning, eventyr og storhed – fra Stillehavets kyster til Panamakanalens hjerte og videre mod Caribiens perler.

  • Antigua
    Antigua
  • Norwegian Joy
    Norwegian Joy
  • Fisherman’s Wharf
    Fisherman’s Wharf
  • Seattle
    Seattle
  • Space Needle i Seattle
    Space Needle i Seattle
  • Pike Place Market
    Pike Place Market
  • Pike Place Market
    Pike Place Market
  • Pike Place Market
    Pike Place Market
  • Norwegian Joy
    Norwegian Joy
  • Victoria på Vancouver Island
    Victoria på Vancouver Island
  • Victoria på Vancouver Island
    Victoria på Vancouver Island
  • Victoria på Vancouver Island
    Victoria på Vancouver Island
  • Norwegian Joy
    Norwegian Joy
  • San Francisco
    San Francisco
  • Alcatraz
    Alcatraz
  • Fisherman’s Wharf
    Fisherman’s Wharf
  • Fisherman’s Wharf
    Fisherman’s Wharf
  • Chinatown
    Chinatown
  • Chinatown
    Chinatown
  • Los Angeles
    Los Angeles
  • Hollywood Boulevard
    Hollywood Boulevard
  • Beverly Hills
    Beverly Hills
  • Beverly Hills
    Beverly Hills
  • Cabo San Lucas
    Cabo San Lucas
  • Cabo San Lucas
    Cabo San Lucas
  • Cabo San Lucas
    Cabo San Lucas
  • Acapulco
    Acapulco
  • Acapulco
    Acapulco
  • La Quebrada
    La Quebrada
  • La Quebrada
    La Quebrada
  • Antigua
    Antigua
  • Antigua
    Antigua
  • Antigua
    Antigua
  • Antigua
    Antigua
  • Panama City
    Panama City
  • Old Panama City
    Old Panama City
  • Old Panama City
    Old Panama City
  • Old Panama City
    Old Panama City
  • Old Panama City
    Old Panama City
  • Katedralen i Panama City
    Katedralen i Panama City
  • Panamakanalen
    Panamakanalen
  • Panamakanalen
    Panamakanalen
  • Cartagena
    Cartagena
  • Cartagena
    Cartagena
  • Cartagena
    Cartagena
  • Cartagena
    Cartagena
  • San Felipe De Barajas
    San Felipe De Barajas
  • Las Bóvedas
    Las Bóvedas
  • Plaza De Bolívar
    Plaza De Bolívar
  • San Pedro Clave
    San Pedro Clave
  • Miami
    Miami

Drøm dig væk til en uforglemmelig rejse langs Stillehavets kyst og videre gennem Panamakanalen – en rejse, der kombinerer afslapning, eventyr og storslået natur. Denne krydstogtoplevelse med Best Travel tager dig gennem nogle af Nord- og Sydamerikas mest ikoniske destinationer og giver mulighed for at udforske alt fra pulserende storbyer til historiske kolonibyer. Med den moderne komfort og frihed, som Norwegian Joy tilbyder, bliver hver dag ombord en fornøjelse i sig selv.

Rejsen starter i Seattle, en by omgivet af majestætiske bjergkæder og glitrende vand. Her byder en byvandring på alt fra det berømte Pike Place Market til den svævende udsigt fra Space Needle. Allerede fra første dag oplever du den afslappede atmosfære, der kendetegner vestkysten. Herefter sejler vi mod Vancouver Islands Victoria – en charmerende by, der emmer af britisk arv og blomsterrig elegance. 

Efter afslapning til søs når vi San Francisco, hvor Golden Gate Bridge og Alcatraz danner baggrunden for to dage fyldt med kulturelle og historiske oplevelser. Byens farverige kvarterer og ikoniske sporvogne skaber en uforglemmelig stemning. Turen fortsætter sydpå med stop i Los Angeles – glamourens hovedstad, der indbyder til at udforske alt fra Hollywood Boulevard til de luksuriøse gader i Beverly Hills.

Ved rejsens midtpunkt skifter stemningen, når vi ankommer til Cabo San Lucas i Mexico. Her bydes der på afslapning ved det turkise hav og spændende udflugter til de imponerende klippeformationer ved El Arco. I Acapulco venter de dristige klippeudspringere ved La Quebrada, og rejsen videre til Centralamerika byder på naturens storhed i Costa Rica og Guatemalas koloniale perler.

Højdepunktet på turen er gennemsejlingen af Panamakanalen – et teknisk og historisk vidunder. Her oplever vi, hvordan skibet hæves og sænkes gennem de imponerende sluser, mens vi krydser fra Stillehavet til Atlanterhavet. Det er en uforglemmelig oplevelse, hvor man fra dækket kan beundre det præcise samspil mellem natur og ingeniørkunst.

Rejsen afsluttes i Cartagena, Colombias farverige kolonibyer, og den pulserende storby Miami, hvor man kan reflektere over de mange unikke indtryk og oplevelser, som denne eventyrlige krydstogt har budt på.

På Norwegian Joy kan du slappe af i elegante omgivelser og nyde det innovative "Freestyle Cruising"-koncept, der giver friheden til at vælge din egen rytme og stil. Med inkluderede fordele som drikkevarer ad libitum, gourmetoplevelser i specialrestauranter og spændende foredrag om kommende destinationer, er der tænkt på alt, så du kan nyde rejsen fuldt ud. (Læs mere under skibsbeskrivelsen)

Denne rejse er mere end blot et krydstogt – det er en opdagelsesrejse, der kombinerer verdensklasse komfort med oplevelser for livet. Fra USA’s vestkyst til Panamakanalens hjerte og Sydamerikas kyster er dette en rejse, der vækker både eventyrlyst og rejselyst. Glæd dig til at opleve verden med Best Travel!

Kort fortalt

Rejseform

Fly fra København til USA t/r

Skib

Vi sejler med 4-stjernede Norwegian Joy

Måltider

All inclusive med drikkevarer ad libitum

Rejseleder

Dansk rejseleder på hele rejsen

Drikkepenge

Obligatoriske drikkepenge er inkluderet

Udflugter

Oplev Puerto Quetzal, Costa Rica, Panama City, Cartagena, San Fransico, m.m.

Afgange

Vis udsolgte rejser

Afrejsedato
Varighed
Indkvartering
Afrejse
Pladser
Pris fra
Loading...
Loading...

Skib

Værd at vide om krydstogter i USA & Canada

Fold alle ud

ESTA

Best Travels information er tiltænkt rejsende med dansk pas. For at kunne rejse ind i USA er det et krav, at du INDEN afrejsen har ansøgt OG opnået den såkaldte ESTA-indrejsetilladelse. Du skal selv søge denne tilladelse elektronisk. Best Travel udsender information herom forud for afrejsen – men er ikke ansvarlig, såfremt du ikke opnår tilladelsen.

Forplejning

Du kan på både din billet og samt i rejsens program se, hvad der er inkluderet af måltider på rejsen.

Tidsforskel

Der er tidsforskel på 6 timer på østkysten og 9 timer på vestkysten i forhold til Danmark. 

Valuta, drikkepenge, moms og brug af kreditkort

På turen anvendes amerikanske dollar, som du med fordel kan veksle til hjemmefra.

Du kan bruge kreditkort så godt som alle steder, men modsat Danmark, kan man i butikker ikke hæve ”over beløbet”. I butikker skal du også være opmærksom på, at mange steder skiltes med priser uden moms – som så tillægges ved betaling.

Du skal også forvente, at skulle give drikkepenge, som er meget anvendt i USA. På spisesteder er det typisk op til 15% - mens det er god skik at give chauffør og lokalguider samt evt. stuepige på hotellet 3-5 dollar om dagen.

Vand

Bør købes på flaske. Vi fraråder, at man drikker vand fra hanen.

Mobiltelefoni og Wi-Fi

Du kan bruge din mobiltelefon, men husk, at uden for EU, kommer du oftest til at betale betydeligt mere for både telefoni og data. På flere af hotellerne er der mulighed for gratis Wi-Fi.

Adapter

Strøm er 110 V. Medbring adapter med 2 flade ben.

Bustransport i USA

Best Travel benytter busser af høj standard og med god plads. Busserne er alle udstyret med klimaanlæg, WC og nogle endda med Wi-Fi-adgang. Der er sikkerhedssele ved alle pladser. Bemærk, at man i USA ikke har en midterdør, og al indgang/udgang sker derfor via døren forrest i bussen.

Forsikring

Bemærk, at du skal have tegnet en rejseforsikring, som enten dækker hele verden eller specifikt USA. Der er ingen dækning på det blå EU-sygesikringskort i USA.

Bagage

I de rejsedokumenter, som du modtager før afrejse, vil der være specielle kuffertmærker, som du skal forsyne din bagage med inden ombordstigning. Bagagen bliver bragt til/fra din kahyt ombord.

Ting du ikke må medbringe (Forbudt ombord)

Alkohol, mad eller drikkevarer, skydevåben, skarpe genstande som f.eks. sakse, brændbart og eksplosivt materiale. Varmelegemer eller åben ild er forbudt, som f.eks. strygejern, kedler, stearinlys, røgelse og droner.

Bemærk, at din bagage kontrolleres inden ombordstigningen.
Når du forlader skibet igen, bliver bagagen bragt fra kahyt til kaj af skibets personale. Aftenen før udleveres specielle kuffertmærker, som bagagen forsynes med. Bagagen sættes udenfor kahytsdøren den sidste nat på turen. Da alle gæster, ikke kan komme fra borde samtidig bliver man delt ind i grupper efter kuffertmærkernes farve. Det fremgår af programmet hvilket tidspunkt din "farve-gruppe" skal gå fra borde.

Sikkerhed ombord

Typisk på førstedagen for dit krydstogt, afholdes der en sikkerhedsdemonstration. Deltagelse heri er obligatorisk og bliver registreret.

Rejsedokumenter

Ca. 1 uge inden afrejse sender vi dine rejsedokumenter der inkluderer din samt de sidste afrejseinformationer. Krydstogtsbilletten er udstedt af Norwegian Cruise Line, som er et internationalt krydstogtsselskab og informationerne er derfor på engelsk. Krydstogtsbilletten indeholder bla. dit kuffertmærke som skal påsættes din kuffert inden ombordstigningen. Krydstogtbilletten skal medbringes og afleveres ved check-in på skibet.

Butikker ombord

Alle skibe har butikker, som blandt andet sælger parfume, smykker og tøj samt et udvalg af taxfree varer. Der er ligeledes frisør, fotograf og vaskeri-service (ikke selvbetjening) ombord.
Bemærk, at alkoholiske drikkevarer, indkøbt i de toldfri butikker, ikke må indtages om bord, og at de udleveres til passagererne/skal afhentes inden, man går fra borde.

Ombordstigningen foregår i denne rækkefølge:

1) Først afleveres bagagen til besætningen, som sørger for, at den bliver bragt til din kahyt. Husk at påføre dine forud printede kuffertmærker til al ba¬gage inden ankomsten til skibet.

2) Herefter går man til check in-skrankerne og fremviser den påkrævede dokumentation for hver rejsedeltager - pas, krydstogtsbillet og evt. påkrævet doku¬mentation for vaccination, visum m.m. Der tages foto af hver deltager, såfremt man ikke allerede har downloaded et foto i forbindelse med sit Web check-in man har foretaget tidligst 30 dage før afrejsedato. Der udleveres Cruise Card, som altid skal vises ved afstigning og ombordstigning, samt ved alle køb ombord. Cruise Card fungerer også som nøgle til din kahyt.

3) Efter ombordstigningen går du direkte til kahyt¬ten. Typisk vil bagagen allerede stå klar ved kahyts-døren, og ellers bliver den leveret i løbet af efter¬middagen.
Bemærk, at skibet har sin egen valutakurs, som kan afvige en smule fra den valutakurs, som din bank anvender.

Service charge/Drikkepenge

Beløbet er på 20 USD/dag/gæst og er inkluderet i prisen hos Best Travel.

Service-fee, som omfatter drikkepenge, udgør et fast beløb pr. gæst pr. nat, som bliver fordelt til besætningen.

Drikkevarer ombord

Best Travel har inkluderet drikkevarepakke More at Sea. Bemærk, at der tillægges 20% til prislisten for drikkevarer som købes ombord, og som ikke er inkluderet i More at Sea.

Håndbagagen

Rejsedokumenter, pas, visum, penge, smykker, elektronisk  udstyr, medicin, bleer og andre værdifulde genstande og andre genstande, du måtte have brug for med kort varsel, bør være i ens håndbagage.

Genstande, der anses for at være skrøbelige, personlige og/eller værdifulde, må kun medbringes som håndbagage, da rederiet ikke kan påtage sig ansvar for deres skade eller tab. Sørg for at have dit ID/pas, eventuelle visum og alle check-in dokumenter ved hånden.

Kahytten

Alle kahytter er indrettet i en international stil, hvor der er fokus på et moderne udtryk.

Alle kahytter har to enkeltsenge eller dobbeltseng, badekar/dusch og toilet, klimaanlæg, fjernsyn, telefon, hårtørrer og værdiboks. Der er rengøring i kahytten 2 gange dagligt.

Det er strengt forbudt at ryge i kahytten, også udendørs i kahytter med balkon.

Der er 110/220 volt strømudtag og vil normalt ikke være brug for adapter, ellers kontakt receptionen og de vil være behjælpelig med en adapter. Varmegenererende enheder (såsom elkedler, flaskevarmere til babyer, elektriske tæpper osv.) er ikke tilladt om bord. De eneste elektriske apparater, der er tilladt i kahytterne er: Elektriske barbermaskiner, hårtørrer, batteriopladere og computere.

Der findes håndklæder i kahytten.

Betaling ombord

Livet ombord på skibet er helt pengeløst. Det vil sige, at man ikke kan betale med hverken kreditkort eller kontanter, når der købes drikkevarer, shoppes i skibets butikker eller købes udflugter etc. Alle disse ting bliver i stedet påført dit cruise card.

Det er til enhver tid muligt at få udskrevet et kontoudtog i receptionen, så man ved, hvad man har brugt ombord. 

Den sidste aften får man udleveret et skriftligt kon¬toudtog, og er der nogle indvendinger, skal man henvende sig til receptionen.
Bemærk, at der tillæges 20% på alle køb foretaget ombord.

Pas/Visum

Den rejsende har altid selv ansvaret for, at pas og visum er i orden. Det er derfor vigtigt, at du i god tid får tjekket om der kræves visum til det pågældende land, og om du eventuelt skal have fornyet dit pas.

Dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter krydstogtets afslutning. 

Personale ombord

På skibene vil du møde personale fra mange forskellige lande. Alle taler dog engelsk.

Fritidstøj anbefales til dagtimerne.

Til landudflugter, som kan omfatte besøg på religiøse steder, anbefaler vi, at der bæres passende tøj (dækkede knæ og skuldre).
Der arrangeres forskellige dag- og aftentemafester ombord. Du må gerne medbringe lyst tøj til solskinsfesten og noget hvidt til den hvide fest eller tøj i de italienske farver til den italienske temaaften.

Det er ikke tilladt at opholde sig i restauranterne iført badetøj og badekåbe og badetøfler. Om aftenen er det ikke tilladt at bære shorts i restauranterne.

Et sjal, en let jakke eller sweater anbefaler vi at du medbringer til køligere nætter og i skibets klimatiserede offentlige områder.

I dagens skibsavis, som bringes til din kahyt dagligt, fremgår det, hvad der er den anbefalede påklædning til næste aftenens middag.

Rejseleder

Der medfølger dansk rejseleder på turen

Rygning

Rygning er ikke tilladt i din kahyt - ej heller på balkonen, hvis kahytten har egen balkon. Rygning er ligeledes ikke tilladt i restauranterne, teateret og i de fleste opholdsrum. Der findes afmærkede rygerområder ombord. På pool-dækket er rygning kun tilladt i et begrænset område. I udflugtsbusserne er rygning forbudt.

Solstole

På pool dækket er der masser af solstole og liggestole. Disse er til fri afbenyttelse, men må ikke reserveres/holdes, hvis man ikke bruger dem. Der udlånes gratis håndklæder ved pool dækket.

Specialmåltider, fødevareallergier og særlige behov

Ved bestilling af rejsen eller i god tid inden afrejsen, bedes du oplyse om eventuelle fødevareallergier, ønsker om specialmåltider. Det er muligt at få vegetarmad, glutenfri mad og andre specialmåltider. 
Har du behov for en rollator ombord, skal du selv medbringe denne. Når den ikke er i brug skal den opbevares inde i kahytten. Dette gælder også for kørestole.

Barnevogne er altid velkommen ombord.
Medbringer du kørestol eller har du brug for særlig assistance ombord skal dette også meddeles os i god tid inden krydstogtets start.

Udflugter

Et krydstogt byder på mange spændende destinationer og Norwegian Cruise Line tilbyder et hav af forskellige udflugter ved de forskellige anløbsbyer undervejs på krydstogtet.  Udflugterne kan bestilles ombord, enten ved henvendelse til Excursion Office.

Vaccinationer

Når man skal ud at rejse, er det altid vigtigt, at man har de rigtige vaccinationer. Best Travel kan ikke rådgive dig i forbindelse med vaccinationer eller andre rejsemedicinske spørgsmål. Vi anbefaler derfor, at du henvender dig hos egen læge eller et vaccinationscenter, hvor du kan få korrekt vejledning og vaccinationer.

Du kan også kigge på Statens Serums Institut, hvor du finder en oversigt over sygdomsrisici, og hvad der anbefales af vaccinationer, når man rejser til de forskellige lande.

Vask/strygning

På alle skibe findes der vaskeri (ikke selvbetjening) som mod tillæg tilbyder vask, rens og eller strygning af tøj. Yderligere information og prisliste findes i kahytten.