Krydstogt i Middelhavet & Atlanterhavet

13 dage med MSC Sinfonia inkl. fly og transfer

  • Forkælelse
  • Oplevelser og afslapning
  • Naturoplevelser
  • Kulinariske oplevelser
  • Smukke udsigter
Madeira, Portugal

Når MSC Sinfonia lægger fra kaj i Genova venter flotte naturoplevelser, charmerende byer og maleriske havnemiljøer i Middelhavet, Marokko og på Spaniens og Portugals atlanterhavsøer. Prisen inkluderer fly fra København t/r og transfer mellem lufthavnen og skibet, så vi tager hånd om alle de praktiske detaljer for dig.

På MSC Sinfonia kan du se frem til førsteklasses komfort, smukt italiensk design og lækre måltider i luksuriøse omgivelser. Transporten bliver således en bekvem del af rejseoplevelsen, og du kan nyde tiden ombord mellem de mange spændende oplevelser i land. Lad dig forkæle i skibets store wellnesscenter, slå dig løs i diskotek og kasino og gå endelig ikke glip af underholdningsforestillingerne i skibets flotte teater og levende musik i de hyggelige barer.

Med Frankrig om styrbord går turen fra Genova videre til den historiske havneby Marseille i det skønne Provence og Cataloniens hovedstad Barcelona med spektakulær arkitektur af Antoni Gaudi, det skønne gotiske kvarter, tapas, flamenco og den kendte hovedgade Las Ramblas. Herefter forlader MSC Sinfonia Middelhavet og sejler ud i Atlanterhavet med kurs mod den frodige portugisiske blomsterø Madeira med hovedbyen Funchal, der ligger omgivet af blide bjerge og byder på blomsterflor, hyggelige gader og øens delikate vin. På kanarieøen Tenerife våger vulkanen Teide over øens vidunderlige strande, tropiske blomsterpragt og pittoreske byer. På tærsklen til Middelhavet besøger vi den marrokanske havneby Tanger. Fra den gamle befæstede bydel, kasbahen, er der en fantastisk udsigt over Gibraltarstrædet. Tilbage i Middelhavet gåren turen til den spanske by Cartagena i provinsen Mucia og  videre til Roms havneby Civitavecchia inden krydstogtets sidste etape tilbage til Genova.

Bemærk, at der er ikke dansktalende guide om bord. Informationen foregår derimod på blandt andet engelsk og tysk.

Se også vores andre krydstogter med MSC Cruises

fra kr. 10.495 pr. person
  • Inkl. fly København-Milano og transfer t/r
  • 12 nætter på skibet MSC Sinfonia
  • Helpension ombord
  • Gratis adgange til pools, aktiviteter og underholdning ombord
  • Spændende sejlrute gennem Gibraltar-strædet ud i Atlanterhavet


Frankrig, Spanien, Tenerife, Madeira, Marokko, Italien

Sejlplan med MSC Sinfonia

Dag Havn Ankomst Afrejse
1 Genova - 17.00
2 Marseille, Frankrig 08.00 18.00
3 Barcelona, Spanien 09.00 18.00
4 På havet - -
5 På havet - -
6 Funchal (Madeira), Portugal 08.00 16.00
7 Santa Cruz de Tenerife (Tenerife), Spanien 09.00 16.00
8 På havet - -
9 Tanger, Marokko 08.00 14.00
10 Cartagena, Spanien 09.00 18.00
11 På havet - -
12 Civitavecchia (Rom), Italien 09.00 19.00
13 Genova 09.00 -

 

Udflugter i land kan købes via hjemmesiden msccruises.dk, i forbindelse med web check-in eller ombord.

 

  • Havneanløb - MSC Sinfonia


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Milano t/r inkl. bagage
  • Transfer lufthavn-skib t/r
  • 12 overnatninger i indvendig dobbeltkahyt BELLA på MSC Sinfonia
  • Helpension ombord, bestående af morgenmad, frokost og middag - samt adgang til buffet 20 timer i døgnet
  • Daglig rengøring af kahyt
  • Et velplanlagt program og aktiviteter ombord
  • Varieret underholdning hver aften
  • Gratis adgang til mange aktiviteter, fitness, bibliotek, pool m.m

Ikke inkluderet i prisen

  • Opgradering af kahytskategori
  • Udflugter
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (€ 10 pr. pers./dag)
  • SPA-behandlinger
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

Evt. tillæg pr. person

  • Tillæg andre typer kahytter - klik på BESTIL på den ønskede dato for at se tilgængelige kahytter og priser.
  • Tillæg enekahyt RING
  • All inclusive Restaurant & Bar drikkevarepakke kr. 1.920
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 357 Læs mere 
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Vælg din krydstogtoplevelse

  • BELLA
    Bella er den prisvenlige måde at nyde komforten ved livet ombord på et elegant, moderne krydstogtskib. Vælg mellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten, bekræftes først ombord.

  • FANTASTICA
    Med Fantastica får man kahytter med fordelagtig placering på skibet - vælg imellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Endvidere 24 timers roomservice med gratis levering, samt garanteret tidlig eller sen middag i restauranten i henhold til ønske.

  • AUREA
    Udover fordelene fra BELLA og FANTASTICA får man med AUREA en kahyt/suite med skønne plejeprodukter til hår og krop, samt badekåbe og tøfler. Desuden indgår en spa-pakke med en massage-behandling og ubegrænset adgang til spaens thermal-området under hele krydstogtet. Som AUREA-gæst har man endvidere adgang til separat soldæk, prioriteret ombordstigning og bagagehåndtering, samt valgfri spisetid i separat afdeling af restauranten. Drikkevarepakken Allegrissimo (all inclusive) er inkluderet i prisen for AUREA gæster. 

Havneanløb

MSC Sinfonia

Marseille

Sydfransk historie og kulturarv

Selvom Marseille er den økonomiske og industrielle hovedstad i Frankrig, er den tro over for sine egne traditioner og kultur, som afspejles i Marseilles livsstil og mange museer, teatre og operahuse. Også mulighed for udflugter i Provence.

Læs mere om Marseille og udflugter hos MSC Cruises

 

Barcelona

Fantastisk arkitektur og enestående atmosfære

Barcelona er en dynamisk by, der har været et kulturelt og kunstnerisk centrum siden middelalderen. Byen er kendt for sit livlige hovedstrøg Las Ramblas, der går lige ned til den populære strand, men byens gamle gotiske kvarter, Gaudis næsten-færdige kirke La Sagrada Familia, den liflige cava og de små torve skal også opleves

Læs mere om Barcelona og udflugter hos MSC Cruises

 

Funchal

En frodig og blomsterrig oase i Atlanterhavet

Madeiras subtropiske klima og den skønne natur med flotte bjerglandskaber, forrevne klippekyster og charmerende småbyer er et fantastisk feriested året rundt, og hovedbyen Funchal ligger skønt med maleriske gader og et herligt havnemiljø.

Læs mere om Madeira og udflugter hos MSC Cruises

 

Santa Cruz de Tenerife 

Natur, sol, strand og shopping

Det skønne vejr på Tenerife indbyder til slentreture og strandbesøg, i gallerier og lokale museer er der kig til det fyrige spanske temperament omsat til kultur og historie, og fortovscaféerne frister til en pause med udsigt til øens travle hverdag.

Læs mere om Santa Cruz de Tenerife og udflugter hos MSC Cruises

 

Tanger

Nordafrikansk mystik

Myldrende souk-markeder, farverige riad-atriumgårde, Kasbah'en og kolonistemning.

Læs mere om Tanger og udflugter hos MSC Cruises 

 

Cartagena

Hannibals spanske hovedstad

De smalle middelaldergader i hannibals spanske hoveddtad er fyldt små listige barer og hyggelige restauranter. Vil du opleve mere byens autentiske atmosfære, så kan vi - foruden skibets udflugter - anbefale et besøg Museo Archeológico Municipal, som ligger på en gammel romersk begravelsesplads og giver en god indføring i byens spændende historie. 

Læs mere om Cartagena og udflugter hos MSC Cruises

 

Civitavecchia/Rom

Oplev den evige stad med vidunderlige seværdigheder og en herlig stemning

I Rom vandrer du rundt midt i historien - oplev romertiden, renæssancekunst, barokbuer og meget nutidig mode. Nyd livet på byens flotte pladser, ved voluminøse fontæner og i de stemningsfyldte gader. Besøg Peterskirken og Colosseum og byens afslappede caféliv.  

Læs mere om Civitavecchia/Rom og udflugter hos MSC Cruises

 

Skib

MSC Sinfonia ★★★★

På MSC Sinfonia bliver dine drømme til virkelighed! Det behagelige miljø er designet med et eneste formål for øje - at du skal kunne nyde dit ophold i fulde drag!

MSC Sinfonia tilbyder mange eksklusive suiter med privat altan, men også mange og store områder, hvor du kan more dig og slappe af på alle tider af døgnet. MSC Sinfonia har bl.a. udendørs svømmebassiner, fitness-center, spa, skønhedssalon, teater og et kasino. 

Skibet har har efter forlængelse i 2015 nu plads til knap 2600 passagerer, og en besætning på 765 personer. 

Faciliteter: Mini-golf, sport center, Træningslokale, sauna, da…

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
02. mar. 2019
MSC Sinfonia -13 dages krydstogt fra Genova – inkl. Fly fra København – Milano t/r og transfer lufthavn – skib t/r
 Afrejse - kl. 08:25       Hjemkomst - kl. 17:00
Udsolgt 10.495 Udsolgt

MSC Cruises - praktisk information

MSC Cruise Card

Ved ombordstigning modtager alle gæster et MSC Cruise Card, som har størrelse som et dankort. Det er et magnetkort, som du altid bør bære på dig, da det har mange funktioner, heriblandt fungerer det som nøgle til kahytten. Kortet skal også fremvises hver gang du går i land og stiger ombord igen. Desuden skal du fremvise kortet når du handler i butikkerne ombord, bestiller behandlinger i skibets spa, samt når du køber drikkevarer og udflugter.

For at få et MSC Cruise Card skal man ved check-in fremvise sit kreditkort (Visa/Dankort, Mastercard, Visa Electron eller American Express), som registreres. Såfremt man ikke er i besiddelse af et kreditkort skal man i stedet lægge et depositum på 250 euro.

På dit MSC Cruise Card kan du også se, i hvilken restaurant, ved hvilket bord og på hvilket tidspunkt der er reserveret aftensmad til dig. 

Drikkepenge og service charge

Det at give drikkepenge er fast kutyme på langt de fleste krydstogtsskibe. For at sikre at alle personalegrupper ombord får en rimelig fordeling af de indkomne drikkepenge, administreres disse af MSC. Det foregår på den måde, at der på dit MSC Cruise Card automatisk trækkes nedenstående beløb:

10 euro pr. dag/pr. person  i drikkepenge. Børn 3-17 år betaler halv pris - børn under 3 år betaler ikke drikkepenge.

Denne ordning betyder også, at der ikke forventes, at du som gæst ombord giver drikkepenge direkte til eksempelvis tjenere i restauranter eller til personalet, som gør rent i din kahyt.

Bemærk, at priser for drikkevarer (gælder ikke drikkevarer som er omfattet af all inclusive-pakken) tillægges 15% i såkaldt service charge - en ordning der også er med til at opretholde den høje service ombord.

Bagage

Hvis du starter/slutter krydstogtet med en flyrejse, skal du være opmærksom på flyselskabets bagageregler. Disse finder du på www.besttravel.dk/flyinfo

Såfremt der ikke indgår rejse med fly på dit krydstogt, opfordrer MSC Cruises sine gæster til at begrænse deres bagage til to kufferter pr. person (som ikke overstiger 90x75x43 cm og 23 kg pr. stykke bagage), og to stykker håndbagage pr. person (som ikke overstiger 56x45x25 cm og 23 kg pr. stykke håndbagage). I det billethæfte, som du modtager før afrejse, vil der være specielle kuffertmærker, som du skal forsyne din bagage med inden ombordstigning. Bemærk, at din bagage kontrolleres inden ombordstigningen, og det er ikke tilladt at medbringe eksempelvis mad- og drikkevarer.

Når du forlader skibet igen bliver bagagen bragt fra kahyt til kaj af skibets personale. Aftenen før udleveres specielle kuffertmærker, som bagagen forsynes med. Bagagen sættes udenfor kahytsdøren den sidste nat på turen. Da alle gæster ikke kan komme fra borde samtidig bliver man delt ind i grupper efter kuffertmærkernes farve. Det fremgår af programmet hvilket tidspunkt din "farve-gruppe" skal gå fra borde.

Påklædning

Påklædningen ombord er meget afslappet - præcis som på en hver anden ferie. Til middagene om aftenen køres med 3 forskellige påklædningsformer, afslappet, uformelt og formelt. Det afslappede kan eksempelvis være en polo/skjorte/T-shirt og et par bukser. Til de uformelle aftener er det ikke velset at bære jeans - og en jakke eller lignende for herrerne samt en kjole/nederdel for kvinderne vil være velset. Til de formelle aftener, eksempelvis kaptajnens gallamiddag, forventes det at herrerne er i et, gerne mørkt, jakkesæt mens vi til kvinderne anbefaler en pæn kjole. Det er aldrig tilladt at opholde sig i restauranterne iført badetøj, badekåber eller uden fodtøj. Om aftenen er det ikke tilladt at bære shorts i restauranterne. I dagens program, som bringes til din kahyt dagligt, fremgår det, hvad der er den anbefalede påklædning til næste aftens middag.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

World Cruise 2020
Krydstogt Jorden Rundt 117 dage med MSC Magnifica
fra kr. 93.749
MSC Middelhavet - Atlanterhavet
Krydstogt i Middelhavet & Atlanterhavet 13 dage med MSC Sinfonia inkl. fly og transfer
fra kr. 10.495
De Norske Fjorde
Krydstogt - Norske Fjorde 8 dage fra København
fra kr. 6.029
msc-oestersoeen
Østersøen - krydstogt 8 dage fra København
fra kr. 5.709