MSC Poesia
Amsterdam
Alicante

MSC Cruises

Krydstogt til Italien

Pris pr. person fra
kr. 12.995

Tag med, når vi fra København stævner ud og tager på et krydstogt, som bringer os hele vejen igennem Vesteuropa og på tværs af Middelhavet til Genova. Glæd dig til 12 begivenhedsrige krydstogtsdage med fantastiske oplevelser. Vi har dansk rejseleder med ombord på skibet, og vi skal sammen med rejselederen deltage på 2 inkluderede udflugter fra Southampton og i Lissabon.

Vi kører i egen bus fra København til Rostock, hvor vores krydstogtsskib MSC Poesia venter os i havnebyen Warnemünde. Herfra begynder et dejligt sensommerkrydstogt, som undervejs byder på anløb i Sverige, Holland, England, Portugal og Spanien. I alle anløbsbyer findes der et væld af udflugtsmuligheder til flere spændende turistdestinationer. Du kan købe disse udflugter hjemmefra eller bestille dem ombord – men Best Travel har inkluderet 2 af udflugterne sammen med vores danske rejseleder. Det drejer sig om en smuk tur i England og en spændende byrundtur i Lissabon.

På hele krydstogt har du drikkevarepakken Easy inkluderet i rejsens pris, og da der også indgår fuld forplejning ombord, er der således tale om et All-Inclusive krydstogt.

Turen slutter i den italienske middelhavsby Genova, hvorfra vi kører en flot tur til franske Nice og flyver herfra direkte tilbage til København

MSC Poesia, der er det tredje skib i Musica-klassen hos MSC Cruises, blev indsat i 2008, og som man kan forvente af et nyere krydstogtskib, så overholder MSC Poesia alle de skrappeste miljøkrav. Uanset om du er på en luksuriøs familieferie, en romantisk rejse sammen med din udkårne eller bare vil stresse af og nyde livet, så vil et krydstogt med MSC Poesia og MSC Cruises blive en stor og uforglemmelig oplevelse.

OBS: Udflugterne i Southampton og Lissabon køres i samarbejde med rederiet, og gæster kan blive delt op i flere busser, hvor der kun vil være dansk rejseleder i den ene.

 

Vælg din krydstogtoplevelse


BELLA
Bella-kahytterne findes både som indvendige-, udvendige- og balkonkahytter. Bella-kahytterne er den mest prisvenlige kahytskategori.

  • Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten. Dit ønske er ikke garanteret, og det bekræftes først ombord. Bemærk, at hvis I rejser flere sammen (i flere kahytter), så kan det ikke garanteres, at I spiser sammen om aftenen.
  • Kun uspecificerede kahytter. Det er ikke muligt at vælge kahytsnummer på i Bella-kategorien og kahytsnummer bliver senest oplyst ved check-in på skibet.
  • Kahytterne er som regel mindst og Bella-kahytter med vindue eller balkon har ofte begrænset udsigt - eksempelvis grundet redningsbådenes placering

 

FANTASTICA
Fantastica-kahytterne findes både som indvendige, udvendige og balkonkahytter.
Fantastica-kahytterne har bedre placeringer og er ofte lidt større end Bella-kahytterne. Jo højere dæk, desto højere pris, og det samme gælder størrelserne på Fantastica-kahytterne.

  • Prioriteret tidlig eller sen middag i restauranten i henhold til ønske - bliver først endelig bekræftet ombord på skibet.
  • Morgenmad i kahytten (levering af gratis morgenmad).
  • 20 % rabat på udvalgte forudbetalte pakker i specialrestauranter.

 

AUREA
Inkluderer alle fordelene fra Fantastica.
Tilgængelig for suiter og balkonkahytter med den bedste beliggenhed (højt oppe eller tæt på SPA-afdelingen).

  • Prioriteret boarding og aflevering af bagage på ankomstdagen.
  • Velkomstpakke i kahytten (Aneri Prosecco + Venchi chokolade).
  • Adgang til et reserveret område i hovedrestauranten med ’My Choice Dining’ som tilbyder fleksible spisetider.
  • 24-timers roomservice (kun fri levering).
  • Eget soldæk kun for Aurea-gæster.
  • Gratis adgang til spa-området (Termisk område).
  • 40 % rabat på forudbetalte SPA-pakker.
  • 10 % rabat på alle SPA-behandlinger købt ombord på skibet.
Rejseplan med MSC Poesia

Rejseplan

  • Dag 1 - Bus fra København til Warnemünde - Afsejling kl. 19:00
  • Dag 2 - Göteborg (11:00-19:00)
  • Dag 3 - På havet
  • Dag 4 - Ijmuiden (Amsterdam) (09:00-21:00)
  • Dag 5 - Southampton (09:00-21:00)
  • Dag 6 - På havet
  • Dag 7 - La Coruña, Spanien (09:00-15:00)
  • Dag 8 - Cascais (Lissabon) (13:00-22:00)
  • Dag 9 - På havet
  • Dag 10 - Alicante 12:00-20:00
  • Dag 11 - På havet
  • Dag 12 - Genova og Nice – Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Warnemunde Genova Poesia Sept23

Inkluderet i prisen

Bustransport i egen bus fra København til skibet (inkl. færgeoverfart)

14 overnatninger ombord på MSC Poesia i valgt kahytskategori

Transfer fra skibet til lufthavnen i Nice

Fly fra Nice til København inkl. bagage

Helpension ombord, bestående af morgenmad, frokost og middag - samt adgang til buffet 20 timer i døgnet

All incl. Easy drikkevarepakke, som inkluderer:

  • Udvalg af husets vine på glas, fadøl (Heineken*), udvalgte alkoholiske drikke og cocktails, alkoholfri drikke, sodavand, juice på glas, mineralvand på flaske og varme drikke (kaffe, espresso, cappuccino, café latte, varm chokolade og te). Gælder ikke i specialrestauranterne og ej heller fra minibaren i kahytten. Ølmærket kan variere.

2 udflugter (i Lissabon og Southampton)

Erfaren dansk rejseleder

Daglig rengøring af kahyt

Et velplanlagt program og aktiviteter ombord

Varieret underholdning hver aften

Gratis adgang til mange aktiviteter, fitness, bibliotek, pool m.m.

Ikke inkluderet i prisen

Opgradering af kahytskategori

Drikkevarer, som IKKE er inkluderet i Easy drikkevarepakken.

Yderligere udflugter

Service-fee, som omfatter obligatoriske drikkepenge, på 12 euro/nat pr. person, som afregnes lokalt/ombord.

Spa-behandlinger

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Tillæg for kahytopgradering - klik på BESTIL for at se tilgængelige kahytter og priser

Tillæg for enekahyt - RING

Dag 1

Bus fra København til Warnemünde - Afsejling kl. 19:00

Vi kører i egen bus fra Københavns Lufthavn til Gedser, hvorfra vi sejler til Rostock. Herfra er der kun et kvarters kørsel til Warnemünde, hvor det dejlige MSC Poesia venter os på med gode kahytter og mulighed for at nyde en sen frokost.

Dag 2

Göteborg (11:00-19:00)

Goteborg As 84990983

Vi tilbringer en dag i Sveriges anden største by, som er flot placeret langs den vestlige kyst. Herfra er der blandt andet mulighed for at tage på bytur i Göteborg – eller måske tage en tur i det store tivoli, Liseberg.

Læs mere om Göteborg og udflugter hos MSC Cruises

Dag 3

På havet

MSC Poesia

Nyd livet ombord og lær skibet at kende. Der er gratis adgang til mange aktiviteter - fx. biografer, bibliotek, pool m.m. Du kan også prøve en af skibets mange specialrestauranter.

Dag 4

Ijmuiden (Amsterdam) (09:00-21:00)

Skibet sejler ikke helt ind i Amsterdam men ligger ved flodens mundign i i Ijmuiden. Herfra vil det være oplagt at tage på udflugt til Amsterdam, som altid er et besøg værd. Hvis du vil besøge et af byens store muséer anbefaler vi, at du bestiller billetterne hjemmefra.

Læs mere om udflugter til Amsterdam hos MSC Cruises

Dag 5

Southampton (09:00-21:00)

Denne morgen er vi ankommet til Southampton på den engelske sydkyst, og her har vi inkluderet en dejlig udflugt – naturligvis ifølge med vores danske rejseleder.

Hvis ét sted ligger i centrum af engelsk historie og legemliggør den romantiske vision om et engelsk hjerteland, er det Winchester. Fra havnen kører vi med vores rejseleder til denne smukke by, hvor du blandt andre monumenter vil besøge den berømte katedral. Dernæst er det tid til at besøge denmiddelalderlige Wolvesey Castle, som var et luksuriøst palads. Ruinerne står i det sydøstlige hjørne af byens befæstede område, tæt på katedralen og den resterende fløj af et barokhus fra 1680'erne, som stadig er biskoppen af Winchesters private hjem.

Dag 6

På havet

Vi tilbringer dagen på havet.

Dag 7

La Coruña, Spanien (09:00-15:00)

Turens næste anløb er La Coruña i det nordvestligste Spanien. Et område kendt for sin gode mad – men også for skønne vandreruter. Fra La Coruña har du bl.a. mulighed for at opleve det verdensberømte Santiago de Compostela

Læs mere om La Coruña og udflugter hos MSC Cruises

Dag 8

Cascais (Lissabon) (13:00-22:00)

Fra byen Cascais på den portugisiske vestkyst tager vi med vores rejseleder på udflugt til Lissabon. Denne tur giver en fantastisk mulighed for at udforske Lissabon, Portugals hovedstad, fra et unikt perspektiv: Nemlig ombord på en af ​​byens vidunderlige, gammeldags sporvogne, som ikke kun bruges af snesevis af pendlere på daglig basis, men også er blevet en rigtig turistattraktion.

Efter at have forladt skibet kører vi først Martim Moniz-pladsen, hvorfra vi hopper på sporvognen. Når du er ombord, vil du blive serveret en lokal specialitet kendt som "pastel de nata" (en saftig lille vanillecreme) sammen med et glas portvin for yderligere at forsøde din tur op til bakkerne i Lissabon.

Du vil få et glimt af den gamle del af Lissabon, forbi Graça-kvarteret og Alfama-distriktet. Du kommer til Portas do Sol belvedere med fortryllende udsigt over metropolen og Tejo-floden og passerer katedralen mod Lissabons centrum og det elegante Baixa-distrikt. Vi kommer også forbi Jerónimos kloster samt Belém-tårnet på bredden af ​​floden Tejo, som begge er fine eksempler på manuelinsk arkitektonisk stil (også kaldet sen portugisisk gotisk), og som begge blev erklæret UNESCOs verdensarvssteder.

Lissabon
Jerónimos-klostret
Belém-tårnet
Dag 9

På havet

Vi tilbringer dagen på havet.

Dag 10

Alicante 12:00-20:00

Velkommen til Alicante! Med en beliggenhed midt på Costa Blanca er Alicante et af de vigtigste turistmål på den spanske østkyst. De mange golfbaner, sammen med det rolige vand i Middelhavet, er en del af tiltrækningskraften for ​​denne smukke havneby, som ligger ved foden af ​​slottet Santa Barbara - et tavst vidne til de talrige civilisationer, der har slået sig ned her.

Alicante Alicante
Dag 11

På havet

Nyd krydstogtets sidste dag ombord med afslapning, imens vi sejler mod Italien.

Dag 12

Genova og Nice – Hjemrejse

Skibet anløber om morgenen den smukke italienske by, Genova. Her er det tid til at sige farvel til skibet og dets personale. I egen bus kører vi vi den smukke tur langs kysten og krydser grænsen ind til Frankrig. I Nice bliver der tid til en sen frokost og måske lidt shopping inden vi kører mod lufthavnen, og flyver retur mod København.

BELLA
Bella er den prisvenlige måde at nyde komforten ved livet ombord på et elegant, moderne krydstogtskib. Vælg mellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten, bekræftes først ombord.

FANTASTICA
Med Fantastica får man kahytter med fordelagtig placering på skibet - vælg imellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Endvidere 24 timers roomservice med gratis levering, samt prioriteret tidlig eller sen middag i restauranten, i henhold til ønske.

AUREA
Udover fordelene fra BELLA og FANTASTICA får man med AUREA en kahyt/suite med skønne plejeprodukter til hår og krop, samt badekåbe og tøfler. Desuden indgår en spa-pakke med en 1 x massage-behandling pr. person og ubegrænset adgang til spaens thermal-område under hele krydstogtet. Som AUREA-gæst har man endvidere adgang til separat soldæk, prioriteret ombordstigning og bagagehåndtering, samt valgfri spisetid i separat afdeling af restauranten. Drikkevarepakken Easy er inkluderet i prisen for AUREA-gæster.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse