Inkluderet i prisen
Afrejse med MSC Grandiosa**** fra København
10 overnatninger i indvendig dobbeltkahyt BELLA
Transfer fra skibet til lufthavnen i Barcelona
Fly fra Barcelona til København
Helpension ombord, bestående af morgenmad, frokost og middag - samt adgang til buffet 20 timer i døgnet
2 udflugter (i Lissabon og til Windsor Castle)
Erfaren dansk rejseleder
Daglig rengøring af kahyt
Et velplanlagt program og aktiviteter ombord
Varieret underholdning hver aften
Gratis adgang til mange aktiviteter, fitness, bibliotek, pool m.m.
Opgradering af kahytskategori
Drikkevarer
Yderligere udflugter
Service-fee, som omfatter obligatoriske drikkepenge, på 12 euro/nat pr. person, som afregnes lokalt/ombord.
Spa-behandlinger
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Tillæg for kahytopgradering - klik på BESTIL for at se tilgængelige kahytter og priser
Tillæg for enekahyt - RING
Afgang fra København (15:00-)
Vi stiger ombord på MSC Grandiosa i København og lægger fra kaj kl. 15.00.
På havet
Nyd livet ombord og lær skibet at kende. Der er gratis adgang til mange aktiviteter - fx. biografer, bibliotek, pool m.m. Du kan også prøve en af skibets mange specialrestauranter.
Southampton (09:00-21:00)
Vi anløber i dag et af rejsens højdepunkter, når vi lægger til i Southampton. Herfra skal vi på udflugt med vores danske rejseleder til det engelske kongeslot Windsor Castle i Berkshire.
Slottet er i dag en populær turistattraktion, der primært bliver brugt til statsbesøg. Derudover er det også Dronning Elizabeth 2.s foretrukne hjem i weekenderne.
På havet
Vi tilbringer dagen på havet med kurs mod Spanien.
Ferrol (09:00-19:00)
Ferrol ligger på Spaniens Atlanterhavskyst i Galicien. Afskærmet fra havet af forrevne klipper har denne gamle maritime havneby masser at byde på. Du kan bl.a. se San Felipe-slottet fra det 16. århundrede eller gå på opdagelse på det fascinerende flådemuseum.
Vi kan også anbefale en udflugt til det berømte Santiago de Compostela - et af Spaniens største turistmål, der hver år tiltrækker mange tusinde pilgrimme, der går langs caminoen.
På havet
Vi tilbringer dagen på havet og har alle muligheder for at slappe af eller læse en god bog. Om aftenen er der som altid show og underholdning - med en ny forestilling hver aften!
Lissabon (07:00-16:00)
Portugals hovedstad! Smukke Lissabon - Europas næstældste hovedstad - venter med sine berømte sporvogne, smukke beliggenhed og historiske monumenter på stribe.
Opholdet i Lissabon inkluderer en udflugt med vores danske rejseleder. Vi tager på sightseeing i byen - en sightseeing som bl.a. inkluderer et mini-flodcruise på Tejo-floden.
Cadiz (09:00-19:00)
Så er vi kommet til den spanske havneby, Cadiz! Cadiz er kendt for sine fremragende strande, UNESCOs verdensarvssteder, gamle katedraler og en fascinerende gammel bydel. Byen er samtidig en gateway til det spektakulære Sevilla, som du kan opleve på én af skibets udflugter.
Længere væk kan du opdage Andalusiens blændende hvide landsbyer højt oppe i bakkerne.
Malaga (07:00-16:00)
På Spaniens sydøstkyst mellem bjergene og havet ligger Malaga, som er hovedstaden på Costa del Sol. Turisterne tiltrækkes af områdets fantastiske strande, og har gjort Costa del Sol til en af de mest besøgte regioner i Spanien. Men byen har mere at byde på end strande og solskin!
Malaga, som blev grundlagt for omkring 3.000 år siden, blev en vigtig del af romerriget som et handelsmæssigt og kulturelt centrum, før maurerne dominerede byen.
På havet
Vi tilbringer dagen på havet med kurs mod Barcelona.
Barcelona (-07:00)
Vi anløber Barcelona kl. 7:00, og vi går kort efter fra borde. Transfer til lufthavn og derefter fly retur til Danmark.
BELLA
Bella er den prisvenlige måde at nyde komforten ved livet ombord på et elegant, moderne krydstogtskib. Vælg mellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten, bekræftes først ombord.
FANTASTICA
Med Fantastica får man kahytter med fordelagtig placering på skibet - vælg imellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Endvidere 24 timers roomservice med gratis levering, samt prioriteret tidlig eller sen middag i restauranten, i henhold til ønske.
AUREA
Udover fordelene fra BELLA og FANTASTICA får man med AUREA en kahyt/suite med skønne plejeprodukter til hår og krop, samt badekåbe og tøfler. Desuden indgår en spa-pakke med en 1 x massage-behandling pr. person og ubegrænset adgang til spaens thermal-område under hele krydstogtet. Som AUREA-gæst har man endvidere adgang til separat soldæk, prioriteret ombordstigning og bagagehåndtering, samt valgfri spisetid i separat afdeling af restauranten. Drikkevarepakken Easy er inkluderet i prisen for AUREA-gæster.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.