Inkluderet i prisen
Afrejse med MSC Grandiosa**** fra Genova
10 overnatninger i indvendig dobbeltkahyt BELLA
Transfer fra skibet til lufthavnen i Milano
Fly fra København til Milano
Helpension ombord, bestående af morgenmad, frokost og middag - samt adgang til buffet 20 timer i døgnet
2 udflugter (i Lissabon og Southampton)
Erfaren dansk rejseleder
Daglig rengøring af kahyt
Et velplanlagt program og aktiviteter ombord
Varieret underholdning hver aften
Gratis adgang til mange aktiviteter, fitness, bibliotek, pool m.m.
Opgradering af kahytskategori
Drikkevarer
Yderligere udflugter
Service-fee, som omfatter obligatoriske drikkepenge, på 12 euro/nat pr. person, som afregnes lokalt/ombord.
Spa-behandlinger
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Tillæg for kahytopgradering - klik på BESTIL for at se tilgængelige kahytter og priser
Tillæg for enekahyt - RING
Fly fra København til Milano - Transfer til Genova - Afsejling kl. 17:00
Fly fra København til Milano og efterfølgende transfer til havnen i Genova, hvor MSC Grandiosa venter på os. Vi bliver indlogeret i vores kahytter. Afsejling fra Genova kl. 17:00 med kurs mod Barcelona.
Barcelona, Spanien (13:00-21:00)
Oplev eller gense Barcelona. Flotte skyskrabere blander sig med gotisk arkitektur som udgør en dynamisk baggrund for det myldrende folkeliv. Husk endelig at opleve nogle af Barcelonas berømte bysbarn Gaudis værker og arkitektur - mest berømt jo nok i form af den ufærdige kirke La Sagrada Familia. Hvis I har tid til det, kan vi også anbefale en gåtur langs "Ramblaen" - Barcelonas pulserende gågade.
På havet
Nyd livet ombord og lær skibet at kende. Der er gratis adgang til mange aktiviteter - fx. biografer, bibliotek, pool m.m. Du kan også stifte bekendtskab med én af skibets mange specialrestauranter.
Cadiz (07:00-17:00)
Så er vi kommet til den spanske havneby, Cadiz! Cadiz er kendt for sine fremragende strande, UNESCOs verdensarvssteder, gamle katedraler og en fascinerende gammel bydel. Byen er samtidig en gateway til det spektakulære Sevilla, som du kan opleve på én af skibets udflugter.
Længere væk kan du opdage Andalusiens blændende hvide landsbyer højt oppe i bakkerne.
Lissabon (07:00-16:00)
Portugals hovedstad! Smukke Lissabon - Europas næstældste hovedstad - venter med sine berømte sporvogne, smukke beliggenhed og historiske monumenter på stribe.
Opholdet i Lissabon inkluderer en udflugt med vores danske rejseleder. Vi tager på sightseeing i byen - en sightseeing som bl.a. inkluderer et mini-flodcruise på Tejo-floden.
Vigo, Spanien (09:00-18:00)
Vi anløber den spanske havneby Vigo kl. 09:00 om morgenen. Med sine traditionelle håndværksbutikker, caféer og restauranter er byen et perfekt udgangspunkt for nærliggende udflugter.
Vi kan bl.a. anbefale en udflugt til det berømte Santiago de Compostela - et af Spaniens største turistmål, der hver år tiltrækker mange tusinde pilgrimme, der går langs caminoen.
På havet
Vi tilbringer dagen på havet med kurs mod England.
Southampton (07:00-21:00)
Vi anløber i dag et af rejsens højdepunkter, når vi lægger til i Southampton. Herfra skal vi på udflugt med vores danske rejseleder til det engelske kongeslot Windsor Castle i Berkshire.
Slottet er i dag en populær turistattraktion, der primært bliver brugt til statsbesøg. Derudover er det også Dronning Elizabeth 2.s foretrukne hjem i weekenderne.
På havet
Vi tilbringer dag 9 og 10 på havet. Om aftenen er der som altid show og underholdning - med en ny forestilling hver aften!
Kiel (07:00-19:00)
Nordtysklands grønne havneby. Gå på opdagelse langs Kiels kanaler eller benyt lejligheden til at opleve en af det nordlige Tysklands øvrige perler, f.eks. Hamborg eller Lübeck.
Ankomst til København
Vi ankommer til København kl 9:00.
Vælg din krydstogtoplevelse
BELLA
Bella er den prisvenlige måde at nyde komforten ved livet ombord på et elegant, moderne krydstogtskib. Vælg mellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten, bekræftes først ombord.
FANTASTICA
Med Fantastica får man kahytter med fordelagtig placering på skibet - vælg imellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Endvidere 24 timers roomservice med gratis levering, samt prioriteret tidlig eller sen middag i restauranten, i henhold til ønske.
AUREA
Udover fordelene fra BELLA og FANTASTICA får man med AUREA en kahyt/suite med skønne plejeprodukter til hår og krop, samt badekåbe og tøfler. Desuden indgår en spa-pakke med en 1 x massage-behandling pr. person og ubegrænset adgang til spaens thermal-område under hele krydstogtet. Som AUREA-gæst har man endvidere adgang til separat soldæk, prioriteret ombordstigning og bagagehåndtering, samt valgfri spisetid i separat afdeling af restauranten. Drikkevarepakken Easy er inkluderet i prisen for AUREA-gæster.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.