Julekrydstogt på Rhinen

4 dage inkl. fly fra København

  • Julemarkeder
  • Julerejser
  • Kulinariske oplevelser
  • Hyggelig stemning
  • Kulturoplevelser
Rüdesheim

Få en skøn start på julemåneden med et hyggeligt julemarkedskrydstogt på Rhinen. Vi flyver fra København til Düsseldorf og sejler fra Köln til den charmerende vinby Rüdesheim og Koblenz, som byder på storbystemning og julehygge.

Glæd dig til at opleve de stemningsfulde julemarkeder, en herlig tysk tradition, der mange steder går helt tilbage til Middelalderen. Er du ikke allerede i julestemning, så kommer du det med med garanti når du vandrer mellem boderne med duftende glühwein, lækre julegodter og lokale specialiteter. Der er også mulighed for at købe gaver eller måske lidt nyt til træet derhjemme i boderne med legetøj, julestads og kunsthåndværk. Vi sejler på Rhinen og Main gennem et eventyrlandskab med vinmarker, borge, fæstninger og maleriske byer med små gader og hyggelige torve - den perfekte ramme for julestemningen.

Vi sejler med det elegante skib M/S Switzerland, hvor besætningen står klar til at forkæle os med lækker mad, musik og underholdning.

  • Fly fra København t/r
  • 3 overnatninger på M/S Switzerland
  • Helpension om bord
  • Udflugter og julemarkedsbesøg
  • Dansk rejseleder


Julemarkeder langs Rhinen

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst Köln (-22.00)

  • Dag 2 - Rüdesheim (14.00-)

  • Dag 3 - Rüdesheim (-07.00) Koblenz (10.30-18.00)

  • Dag 4 - Düsseldorf (02.30) - Köln - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Düsseldorf t/r inkl. bagage
  • Transfer lufthavn-skib t/r
  • 3 overnatninger på M/S SwitzerlandBBBB
  • Velkomstdrink
  • Helpension ombord, som starter med aftensmad dag 1 og slutter med morgenmad dag 4: Morgenmadsbuffet med stort udvalg inkl. æg, bacon m.m., 4-retters frokost bestående af suppe, salat, hovedret og dessert. Frokosten kan også være anrettet som buffet. Aftensmaden er 4-retters middag med bordservering bestående af hors d'oeuvre, suppe, hovedret og dessert. Hen på aftenen serveres en snack i baren.
  • Sort kaffe og te er frit tilgængelig fra skibets kaffe/te-station
  • Frokost i Köln dag 4
  • Vinsmagning og Rüdesheimer Kaffee dag 2
  • Udflugter og julemarkedsbesøg ifølge program
  • Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer
  • Forsikringer
  • Drikkepenge til skibets besætning (ca. €7-10 pr. person pr. nat)

Evt. tillæg pr. person

  • Minisuite på hoveddæk kr. 750
  • Kahyt på øvre dæk kr. 750
  • Juniorsuite på øvre dæk kr. 1.000
  • Kahyt til enebrug på hoveddæk kr. 1.600
  • Kahyt til enebrug på øvre dæk kr. 2.350
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 231 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Bemærk - om vandstand og sluser

    Som deltager i et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program.
    Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter.
    På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Rejseplan

Dag 1

Ankomst Köln (-22.00)

Med fly fra København til Düsseldorf. Herfra kører vi med bus til Köln, hvor vi bliver indkvarteret i vores kahytter på det dejlige 4-stjernede skib M/S Switzerland. Om aftenen mødes vi i salonen hvor vi får en velkomstdrink og bliver præsenteres for skibet og dets besætning. Herefter kan vi nyde vores velkomstmiddag i skibets panoramarestaurant. Hen på aftenen kaster vi fortøjningerne og skibet sætter kursen mod Rüdesheim. 

Dag 2

Rüdesheim (14.00-)

Vi nyder en afslappet formiddag ombord. Vi sejler på ”Den Romantiske Rhin”, en særlig smuk del af Rhinen, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Det dramatiske landskab er som taget ud af et folkeeventyr - smukke skiferbjerge med vinmarker på terrasser, middelalderborge på hveranden bakketop og maleriske vinlandsbyer med bindingsværkshuse og gotiske kirker. Sidst på formiddagen passerer vi Rhinens smalleste sted med den berømte Lorelei-klippe, hvor stærk strøm og skjulte klipper i vandet tidligere forårsagede mange forlis. Vi ankommer til den skønne vinby Rüdesheim efter frokost. Her er julestemning for alle pengene og et kæmpestort, stemningsfuldt 'Nationernes Julemarked' med mere end 120 boder med specialiteter og lækkerier fra hele verden. Julelysene stråler og der er en næsten magisk stemning omkring den store julekrybbe, der siges at være Europas største. Vi bruger eftermiddagen på at udforske Rüdesheim og det flotte julemarked. Programmet byder desuden både på en vinsmagning i et lokalt vinhus samt smage en kop af den berømte Rüdesheimer Kaffee. Vi spiser middag ombord, men skibet ligger i Rüdesheim natten over, så der er også mulighed for at gå i land efter middagen og opleve den festlige Drosselgasse - 144 meter livsglæde og feststemning med 'Wein, Weib und Gesang'.

 

Dag 3

Rüdesheim (-07.00) Koblenz (10.30-18.00)

Tidligt om morgenen forlader vi Rüdesheim. Ved ankomsten til Koblenz midt på formiddagen tager vi på byrundtur til fods. Vi lægger bl.a. vejen forbi Deutsches Eck, hvor Rhinen og Mosel møder hinanden. Herefter er der tid på egen hånd til julemarkedsbesøg eller eventuelt tage kabelbanen op til Ehrenbreitstein-fæstningen. Ved aftenstid sejler vi videre mens vi nyder en festlig aften ombord med en cocktail efterfulgt af kaptajnens middag. Herefter spiller musikken op til dans for sidste gang.  

Dag 4

Düsseldorf (02.30) - Köln - Hjemrejse

Efter morgenmaden ombord checker vi ud fra vores kahytter. Vi kører med bus til den spændende storby Kölnsom har været en vigtig storby siden antikken, hvor byen havde mindst 25.000 indbyggere. Over tre kilometer af den antikke bymur kan stadigvæk ses. I Middelalderen var Köln en af Europas største og vigtigste byer og endvidere et vigtigt valfartssted for pilgrimme på grund af de formodede relikvier af De Hellige Tre Konger. Under 2. verdenskrig blev det meste af den gamle bydel ødelagt, men Kölns rige historie fra romertid over middelalder er på grund af omhyggelig genopbyggelse tydelig at se i bybilledet i dag. I indre by er der 12 romanske kirker, flere end i nogen anden europæisk by. Vi ser også den 157 meter høje Kölner Dom, der er Tysklands mest besøgte turistattraktion. Efter byrundturen spiser vi 2-retters frokost inkl. 2 glas øl/vand på et lokalt bryggeri. Herefter er der mulighed for at opleve julestemningen i Köln på egen hånd, f.eks. på julemarkedet på det nærliggende Heumarkt. Hen på eftermiddagen er der transfer til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til København. 

Skib

M/S Switzerland II ★★★★

M/S Switzerland er 100 m. langt og 11,45 m. bredt og har 55 kahytter med plads til i alt 108 passagerer. Skibet er elegant indrettet i maritim luksusstil med træ og messing. Der gøres rent i kahytterne dagligt og tæppes af før sengetid.     

Behageligt tøj og gode travesko anbefales til udflugterne. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt.

Faciliteter: Reception, panoramalounge, restaurant og en lille butik med souvenirs og personlige fornødenheder. På soldækket, som er delvis overdækket, er der borde & stole samt solsenge. …

Læs mere her

Afgange

Der er desværre ingen ledige afrejsedatoer tilgængelige i øjeblikket.

Flodkrydstogter - spørgsmål og svar

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Generelt: Medbring kontanter i euro til drikkepenge og småbetalinger i land

På turene på Rhinen og Mosel samt Douro anvendes udelukkende Euro.

På turene på Donau: I både Østrig og Slovakiet er Euro den gængse valuta. I Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien, hvor der benyttes anden valuta end euro, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. 

Skal jeg give drikkepenge?

Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

På udflugterne anbefaler vi behageligt tøj, som passer til årstiden. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. Det forventes, at man klæder om til middagen, men det store selskabsskrud kan man roligt lade blive hjemme.

Er motorstøjen generende?

På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Amsterdam-Bruxelles
Amsterdam <-> Bruxelles 6-dages krydstogt i Holland & Belgien
fra kr. 7.995
Blomsterkrydstogt
Blomsterkrydstogt Forårsoplevelser i Holland
fra kr. 7.995
Donau med Der Kleine Prinz
Krydstogt på Donau m. M/S Der Kleine Prinz 11 dage, 7 lande & 5 hovedstæder
fra kr. 13.495
Donau - luksus
Luksus på Donau 11 dage, 7 lande & 5 hovedstæder
fra kr. 15.995