Julekrydstogt på Donau

5 dage m. M/S River Navigator

  • Julemarkeder
  • Kulinariske oplevelser
  • Historie
  • Kulturoplevelser
  • Smukke udsigter
Bratislava

Julemarkeder i Wien, Budapest og Bratislava

Oplev de smukt julepyntede hovedstæder i Østrig, Ungarn og Bratislava og byernes stemningsfulde julemarkeder. Rejsen inkluderer fly fra Billund til Wien, hvorfra vi sejler med det elegante 4+-stjernede skib M/S River Navigator til Budapest og Bratislava og tilbage til Wien. Livet ombord byder bl.a. på lækker helpension og musikalsk underholdning.

I kejserbyen Wien er byens imponerende arkitektur ramme om en række skønne julemarkeder, som kalder julestemningen frem med flot juleudsmykning og boder med julestads og lækre østrigske julespecialiteter. Vi skal desuden se en række af byens vigtigste seværdigheder på en byrundtur med bus. 

På rejsens anden dag kaster vi fortøjningerne i Wien og sætter kurs mod den ungarske hovedstad Budapest. Her tager vi ligeledes på panoramarundtur med bus til byens vigtigste seværdigheder. Desuden er der tid på egen hånd, måske til et besøg i den smukke gamle markedshal og på det store julemarked i byens hjerte.

I Slovakiets charmerende hovedstad Bratislava foregår vores byrundtur med et lille sightseeingtog. I de brostensbelagte gader og stræder i den gamle bydel breder julestemningen sig og på det hyggelige julemarked kan man smage på de spændende slovakiske og internationale juledelikatesser.  

  • Fly Billund-Wien t/r
  • Vi sejler med 4+-stjernet skib
  • Oplev julemarkeder langs Donau
  • Dansk rejseleder


Julemarkeder i Wien, Budapest og Bratislava

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Wien

  • Dag 2 - Byrundtur i Wien

  • Dag 3 - Byrundtur og juleshopping i Budapest

  • Dag 4 - Byrundtur og julesteming i Bratislava

  • Dag 5 - Hjemrejse fra Wien


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly t/r inkl. bagage Billund-Wien via Amsterdam
  • Lufthavnstransfer t/r
  • 4 overnatninger på det 4+-stjernede MS River navigator i udvendig kahyt på nedre dæk (Odyssey)
  • Helpension ombord 
  • Udflugter ifølge program
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til skibets personale €7 pr. person pr. dag
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Klassisk koncert i Wien dag 1 kr. 415
  • Drikkevarepakke kr. 795: Fadøl, mousserende vin i glas, vin i karaffel (1 rosé, 3 slags rød og hvid), sodavand/juice og vand (også i kahytten og til udflugter) samt whisky, vodka og gin og rom (udvalgte mærker). Gælder fra 09.00-24.00.
    Ved køb skal begge personer i kahytten tilvælge drikkevarepakken.
  • Kahyt på hoveddæk (Explorer forrest) med panoramavindue delt i to kr. 400
  • Kahyt på mellemdæk (Explorer) med panoramavindue kr. 800
  • Kahyt på øvre dæk (Navigator) med fransk altan kr. 1.200
  • Suite på øvre dæk (Navigator) med fransk altan kr. 1.800
  • Enekahyt på nedre dæk (Odyssey) kr. 2.500 (OBS - INTET TILLÆG på afgangen fra Billund 19/12) 
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 245 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Bemærk - om vandstand og sluser

  • Som deltager i et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges.
     
    Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter. På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer.
     
    Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Rejseplan

Dag 1

Ankomst til Wien

Afrejse fra København 28/11 og 2/12: Vi ankommer til Wien om formiddagen og kører med bus til centrum, hvor der bliver lejlighed til at besøge Wien hyggelige julemarkeder. Midt på eftermiddagen kører vi den korte tur til Handelskai, hvor M/S River Navigator ligger fortøjet. Vi får serveret en let anretning og bliver indkvarteret i vores kahytter. Ved aftenstid mødes vi til velkomstdrink og vi bliver præsenteret for kaptajnen og hans besætning. Herefter venter en lækker velkomstmiddag i skibets restaurant.

Afrejse fra Billund 19/12: Vi ankommer til Wien via Amsterdam sidst på eftermiddagen og kører direkte til Handelskai, hvor M/S River Navigator ligger fortøjet, og bliver inkvarteret i vores kahytter. Ved aftenstid mødes vi til velkomstdrink og vi bliver præsenteret for kaptajnen og hans besætning. Herefter venter en lækker velkomstmiddag i skibets restaurant.

Dag 2

Byrundtur i Wien

Vi spiser morgenmad ombord og tager derefter på panoramarundtur med bus i Wien, hvor vi kommer forbi en række af Wiens mange arkitektoniske og kulturelle seværdigheder. Vi starter med et stop nær det berømte Hundertwasser-hus og fortsætter til Belvedere-slottet, en royal sommer­residens fra det 18. århundrede. Herefter går turen ind til det historiske centrum med Skt. Stefans-domkirken. Vi går en tur gennem de smukke gamle gader og kommer bl.a. forbi Michaela-pladsen og det kejserlige palads Hofburg, Den Spanske Rideskole, Albertina-pladsen med kunstmuseet og det berømte Hotel Sacher. Vi kører tilbage til skibet til frokost, som vi nyder mens vi påbegynder sejladsen mod Budapest. Efter en afslappet eftermiddag ombord spiser vi middag i skibets restaurant.  

Dag 3

Byrundtur og juleshopping i Budapest

Efter morgenmaden tager vi på byrundtur med bus i Budapest. Vi kommer forbi Skt. Stefan-kirken, operaen, Heltepladsen med statuer af historiske personer og Millennium-monumentet. Der vil være stop ved Heltepladsen, Fiskerbastionen og Matthias-kirken samt på toppen af Gellert-højen. Efter frokost ombord er eftermiddagen er til fri disposition til at gå på opdagelse i Budapest på egen hånd. Besøg for eksempel den store markedshal fra slutningen af det 19. århundrede. Her kildres sanserne af dufte og farver fra frugt og grønt, samt ungarske delikatesser og julespecialiteter. Her er der god mulighed for at købe en spiselig souvenir med hjem - hvidløg trukket på snor, paprika i smukke dåser, søde sager og naturligvis vin og brændevin. På Vörösmarty-pladsen er der et stort julemarked, hvor der falbyders ungarske julespecialiteter, kunsthåndværk og julestads fra over hundrede boder. Vi mødes igen til middag ombord, hvorefter vi kan nyde en koncert med violin- og klavermusik i salonen. Hen på aftenen kaster vi fortøjningerne og sætter igen kursen nordpå mod Bratislava.

Dag 4

Byrundtur og julesteming i Bratislava

Vi spiser morgenmad og nyder en afslappet formiddag ombord. Undervejs passerer vi gennem den store sluse Gabcikovo, hvor forskellen i vandstand er omkring 20 meter. Efter frokost ombord ankommer vi til Slovakiets hyggelige hovedstad, hvor vi tager på sightseeingtur med det lille bytog. Vi kører op til den højtbeliggende middelalderborg, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen og helt til Østrig og Ungarn.  Herefter går vi gennem de stemningsfulde gader i den gamle bydel inden der er tid på egen hånd til at shoppe og nyde julestemningen. Julemarkedet på byens største plads bugner af boder med julepynt, træ- og lædervarer, håndflettede kurve, strikvarer og meget andet. Liflige dufte breder sig fra boderne med slovakiske delikatesser såsom gåselever, kartoffelpandekager og meget andet. Vi mødes igen til en festlig aften - kaptajnen inviterer til gallamiddag med efterfølgende koncert i salonen. Sidst på aftenen påbegynder vi sejladsen tilbage mod Wien. 

Dag 5

Hjemrejse fra Wien

Tidligt om morgenen er vi tilbage i Wien. 

Afgange fra København 28/11 og 2/12: Efter morgenmaden forlader vi vores kahytter. Dagens program byder på et besøg på Wiens største julemarked på Rathausplatz, hvor de mange udsmykkede boder og den imponerende julebelysning lyser op og skaber julestemning, samt frokost i Donautårnet. Sidst på dagen kører vi med bus til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til københavn. 

Afgangen fra Billund 19/12: Efter morgenmaden forlader vi vores kahytter og kører med bus til lufthavnen, hvofra vi flyver tilbage til Billund via Amsterdam. 

Skib

M/S River Navigator ★★★★+

Det elegante flodkrydstogtskib M/S River navigator danner perfekte rammer om et spændende krydstogt gennem smukke landskaber og hyggelige byer. Pladsen på de 4 dæk er optimalt udnyttet til dejlige fællesområder og velindrettede kahytter. M/S River Navigator er bygget i 2002 og senest renoveret i 2018, hvor restauranten er nyindrettet. Skibet har plads til 134 passagerer og er 110 meter langt.  

De lækre måltider om bord serveres i den flotte panoramarestaurant og krydres af udsigten til landskaberne langs floden. Efter middagen kan man nyde en kop kaffe eller en drink i baren, hvor der er lev…

Læs mere her

Afgange

Der er desværre ingen ledige afrejsedatoer tilgængelige i øjeblikket.

Flodkrydstogter - spørgsmål og svar

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Generelt: Medbring kontanter i euro til drikkepenge og småbetalinger i land

På turene på Rhinen og Mosel samt Douro anvendes udelukkende Euro.

På turene på Donau: I både Østrig og Slovakiet er Euro den gængse valuta. I Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien, hvor der benyttes anden valuta end euro, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. 

Skal jeg give drikkepenge?

Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

På udflugterne anbefaler vi behageligt tøj, som passer til årstiden. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. Det forventes, at man klæder om til middagen, men det store selskabsskrud kan man roligt lade blive hjemme.

Er motorstøjen generende?

På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Amsterdam-Bruxelles
Amsterdam <-> Bruxelles 6-dages krydstogt i Holland & Belgien
fra kr. 7.995
Blomsterkrydstogt
Blomsterkrydstogt Forårsoplevelser i Holland
fra kr. 7.995
Donau med Der Kleine Prinz
Krydstogt på Donau m. M/S Der Kleine Prinz 11 dage, 7 lande & 5 hovedstæder
fra kr. 13.495
Donau - luksus
Luksus på Donau 11 dage, 7 lande & 5 hovedstæder
fra kr. 15.995