Julekrydstogt på Donau

5 dage m. M/S Der Kleine Prinz

  • Julemarkeder
  • Kulinariske oplevelser
  • Historie
  • Kulturoplevelser
  • Smukke udsigter
Julekrydstogt på Donau i Bratislava

Julemarkeder i Wien, Budapest og Bratislava

Oplev smukt julepyntede byer og stemningsfulde julemarkeder langs Donau. Vi flyver fra København til Wien, hvor vores krydstogt tager sin begyndelse. Herfra går turen til skønne Budapest og hyggelige Bratislava. 

I Wien skal vi naturligvis opleve en række af byens skønne julemarkeder - og man kan ikke undgå at komme i julestemning når man slentrer rundt blandt de mange boder, som bugner af julesnaps og lækre østrigske julespecialiteter. Vi tager også på byrundtur med bus, hvor vi ser en række af byens vigtigste seværdigheder og kan nyde den imponerende arkitektur, som kendetegner byen.

Fra Wien sejler vi ad Donau mod Budapest i Ungarn, hvor vi også starter med en byrundtur med bus, så vi får et godt indtryk af byen og får set de vigtigste seværdigheder. I Budapest skal vi både på fødevaremarked i den smukke gamle markedshal, og til traditionelt julemarked i byens hjerte, hvor der naturligvis også er mulighed for at shoppe i gågadens flot julepyntede butikker.

I Slovakiets hyggelige lille hovedstad Bratislava foregår vores byrundtur med et lille tog. Her i byen breder julestemningen sig fra byens største plads, hvor det hyggelige julemarked holder til. Tag også en slentretur i den charmerende gamle bydel. 

Vi sejler med det flotte nyrenoverede skib Der Kleine Prinz, som er den perfekte ramme om vores hyggelige julerejse på Donau. Vi har helpension ombord og bliver forkælet med en righoldig morgenbuffet, lækre frokoster og elegante middage. Om aftenen er der livemusik og anden underholdning i baren. 

  • Fly København-Wien t/r
  • Vi sejler med 4-stjernet skib
  • Oplev julemarkeder langs Donau
  • Dansk rejseleder


Julemarkeder i Wien, Budapest og Bratislava

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst - Julemarkeder i Wien

  • Dag 2 - Byrundtur og julemarkeder i Wien

  • Dag 3 - Sightseeing og julestemning i Budapest

  • Dag 4 - Byrundtur og juleshopping i Bratislava

  • Dag 5 - Wien - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Wien t/r inkl. bagage
  • Lufthavnstransfer t/r
  • 4 overnatninger på det 4-stjernede skib MS Der Kleine Prinz i udvendig kahyt på hoveddæk 
  • Helpension ombord, starter med frokost dag 1 og slutter med morgenmad dag 5 
  • Udflugter ifølge program
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til skibets personale €7 pr. person pr. dag
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Klassisk koncert i Wien dag 1 kr. 415
  • All inclusive-drikkevarepakke kr. 675: Øl, vin i glas (mousserende, rosé, 2 slags rød og hvid), sodavand, juice og vand (også i kahytten og til udflugter) sort kaffe/te i baren samt whisky, vodka og gin og rom (udvalgte mærker), udvalgte cocktails og Irish Coffee. Gælder fra 09.00-24.00.
    Ved køb skal alle på bestillingen tilvælge drikkevarepakken.
  • Kahyt øvre dæk kr. 900
  • Enekahyt på hoveddæk kr. 2.000
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Bemærk - om vandstand og sluser

  • Som deltager i et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges.
     
    Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter. På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer.
     
    Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Rejseplan

Dag 1

Ankomst - Julemarkeder i Wien

Efter ankomsten til Wien skal vi ud og opleve nogle af Wiens mange smukke julemarkeder. Vi starter på Rådhuspladsen, som op til jul omdannes til et helt juleeventyr. Over 150 boder falbyder julepynt, kunsthåndværk, lækre delikatesser, julegodter og kager samt duftende glühwein. Et mindre, men lige så hyggeligt julemarked finder vi på Maria-Theresien-Platz, hvor markedet ligger i stemningsfulde omgivelser mellem mellem kunstmuseet og naturhistorisk museum.  Efter besøget på julemarkederne kører vi til skibet, som ligger i bekvem nærhed af centrum ved Handelskai. Vi nyder en let frokost ombord og bliver indkvarteret i vores kahytter. Vi mødes igen til en velkomstdrink og bliver præsenteret for kaptajnen og hans besætning. Vi spiser en lækker velkomstmiddag i skibets restaurant.

Efter middagen ombord er der mod tillæg mulighed for at opleve en ægte Wienerkoncert i de rette omgivelser i et af byens smukke koncerthuse. Der optrædes med værker af Mozart og Strauss. Orkestret suppleres af indslag fra operasangere og balletdansere. I pausen serveres et glas mousserende vin eller et glas juice. Efter koncerten kører vi gennem Wien by night, hvor vi kan nyde synet af de smukt oplyste bygninger. 

Dag 2

Byrundtur og julemarkeder i Wien

Efter den lækre morgenbuffet på skibet tager vi på byrundtur med bus i Wien. På denne panoramatur kommer vi forbi en række af den smukke østrigske hovedstads vigtigste seværdigheder og flotte bygninger. Herefter besøger vi Freyung, hvor man har holdt julemarkeder helt tilbage til 1772. Her finder man blandt andet julepynt i glas, keramik og meget andet. Få skridt derfra findes endnu et julemarked, nemlig Am Hof, som også er kendt for kunsthåndværk. Efter formiddagens oplevelser kører vi tilbage til skibet, som serverer en lækker 3-retters frokost mens vi påbegynder sejladsen mod Budapest. Men tusmørket sænker sig er der vinsmagning i baren. Vi spiser middag ombord, hvorefter der er danseopvisning i baren.

 

Dag 3

Sightseeing og julestemning i Budapest

Vi ankommer til Budapest  om morgenen. Efter morgenmaden tager vi på byrundtur med bus i Budapest. Turen bringer os blandt andet forbi Setfans-kirken, operaen, Helte-pladsen, Fiskerbastionen og Gellertbakken. Turen slutter ved den store markedshal fra slutningen af det 19. århundrede. Her kildres sanserne af dufte og farver når vi besøger det store marked, som bugner af ungarske delikatesser og julespecialiteter. Her er paprika og hvidløg på snor, pølser, salami, lufttørret skinke, sødtduftende bagværk og naturligvis ungarsk vin og brændevin. Benyt lejligheden til at smage på Ungarn og måske få en lille spiselig souvenir med hjem. Efter markedsbesøget kører vi tilbage til skibet og spiser frokost. Om eftermiddagen skal vi besøge det store julemarked på Vörösmarty-pladsen, hvor over hundrede træhytter falbyder ungarske julespecialiteter, kunsthåndværk og julestads efter ungarsk tradition. Mens vi spiser middag ombord sejler skibet nordpå igen med kurs mod Bratislava. 

Dag 4

Byrundtur og juleshopping i Bratislava

Vi spiser morgenmad og nyder en afslappet formiddag ombord. Undervejs passerer vi gennem den store sluse Gabcikovo, hvor forskellen i vandstand er omkring 20 meter. Efter frokost ombord ankommer vi til Slovakiets hyggelige hovedstad, hvor vi tager på sightseeingtur med det lille bytog. Vi kører op til den højtbeliggende middelalderborgen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen og helt til Østrig og Ungarn.  Herefter går vi gennem den gamle bydels charmerende gader. Afsluttende er der tid på egen hånd i centrum til at shoppe og nyde julestemningen. Julemarkedet på byens største plads bugner boderne af glaspynt, træ- og lædervarer, håndflettede kurve, strikvarer med mere. Skulle de liflige dufte få sulten til at melde sig kan man benytte lejligheden til at smage på slovakiske delikatesser såsom gåselever, kartoffelpandekager, kartoffelfladbrød og meget andet. Tilbage på skibet skal vi om aftenen nyde en festlig aften med kaptajnens gallamiddag mens vi påbegynder sejladsen tilbage til Wien. 

Dag 5

Wien - Hjemrejse

Vi er tilbage i Wien. Efter morgenmaden forlader vi vores kahytter, men bagagen kan opbevares på skibet. Besøg julemarkederne igen, tag på shopping i byens butikker eller besøg et af de spændende museer, som byen har at byde på. Senere er der transfer til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til København. 

Skib

M/S Der Kleine Prinz ★★★★

Det 4-stjernede flodkrydstogtskib Der Kleine Prinz er vores base på turen gennem smukke landskaber og hyggelige byer langs Donau

BEMÆRK, skibet er blevet totalrenoveret i vinteren 2016-2017, hvor både kahytter og fællesområder er blevet nyindrettet. M/S Der Kleine Prinz er bygget i 1992 og er 93,34 meter langt og 11,18 meter bredt. Skibet har 45 kahytter og plads til 90 passagerer. 

Behageligt tøj og gode travesko anbefales til udflugterne. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud kan vi roligt lade blive hjemme.

Faciliteter: Restaurant, en hygg…

Læs mere her

Afgange

Der er desværre ingen ledige afrejsedatoer tilgængelige i øjeblikket.

Flodkrydstogter - spørgsmål og svar

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Generelt: Medbring kontanter i euro til drikkepenge og småbetalinger i land

På turene på Rhinen og Mosel samt Douro anvendes udelukkende Euro.

På turene på Donau: I både Østrig og Slovakiet er Euro den gængse valuta. I Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien, hvor der benyttes anden valuta end euro, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. 

Skal jeg give drikkepenge?

Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

På udflugterne anbefaler vi behageligt tøj, som passer til årstiden. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. Det forventes, at man klæder om til middagen, men det store selskabsskrud kan man roligt lade blive hjemme.

Er motorstøjen generende?

På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Amsterdam-Bruxelles
Amsterdam <-> Bruxelles 6-dages krydstogt i Holland & Belgien
fra kr. 7.995
Blomsterkrydstogt
Blomsterkrydstogt Forårsoplevelser i Holland
fra kr. 7.995
Donau med Der Kleine Prinz
Krydstogt på Donau m. M/S Der Kleine Prinz 11 dage, 7 lande & 5 hovedstæder
fra kr. 13.495
Donau - luksus
Luksus på Donau 11 dage, 7 lande & 5 hovedstæder
fra kr. 16.995