Sevilla

Flodkrydstogt i Andalusien

8 dage på Guadalquivir-floden

  • Vin
  • Flodsejlads
  • Historie
  • Naturoplevelser
  • Tid til ro
  • Kulturoplevelser

Flodkrydstogt i Spanien - nyhed 2020!

Oplev Andalusiens kulturelle højdepunkter, smukke landskaber og enestående atmosfære på et krydstogt på Guadalquivir-floden med det luksuriøse M/S La Belle de Cadix, hvor helpension og drikkevarer ombord er inkluderet. Programmets udflugter omfatter bl.a. maurernes hovedstad Córdoba og deres imponerende borgkompleks Alhambra samt Andalusiens hovedstad Sevilla. I det uspolerede vestlige Andalusien kan vi se frem til at opleve den smukke by Cádiz ved havet samt sherrybyerne Jerez de la Frontera og El Puerto de Santa Maria.   

Det glæder os, at vi i 2020 kan tilbyde Best Travels mange trofaste krydstogtgæster denne eksklusive nyhed. Man kan dårligt forestille sig en skønne måde at opleve Andalusiens kultur og seværdigheder på, men kapaciteten er ganske begrænset, da sejlruten fra Sevilla til Cádiz fordrer et skib, som både kan sejle på floden og på havet.  

På dette spændende krydstogt i Spanien sejler vi på floden Guadalquivir, som slynger sig gennem de smukke andalusiske landskaber fra Sevilla til middelhavskysten. Undervejs passerer vi bl.a. forbi nationalparken Doñana, hvor marsklandets unikke miljø tiltrækker et rigt og varieret dyreliv. Når Guadalquivir løber ud i Middelhavet fortsætter vi langs kysten til den over 3.000 år gamle by Cadiz, som ligger på en lille langstrakt halvø. Sidste stop inden sejladsen tilbage til Sevilla er den meget autentisk andalusiske by El Puerto de Santa Maria, hvor vi vi skal smage på de forskellige sherry-typer i det hæderkronede gamle vinhus Osborne, som vi kender for logoet med den sorte tyresilhouet. Undervejs kommer vi tæt på Andalusiens kulturhistorie og traditioner når vi oplever de berømte Bravo-tyre, den dramatiske flamenco-dans og et spektakulært show med smukke andalusiske heste.

fra kr. 16.995 pr. person
  • Spændende nyhed i 2020
  • Helpension og drikkevarer på skibet
  • Alle programmets udflugter inkluderet
  • Sherry-vinsmagning og flamenco-optræden
  • Erfaren dansk rejseleder


Smukt krydstogt på luksuriøst skib

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst og ombordstigning

  • Dag 2 - Udflugt til Córdoba

  • Dag 3 - Byrundtur i Sevilla - Aften i Cádiz

  • Dag 4 - Jerez de la Frontera - Byrundtur i Cadiz - Sejltur med flamenco

  • Dag 5 - Sherry i El Puerto de Santa Maria - Hesteshow

  • Dag 6 - Alhambra

  • Dag 7 - Naturpark/museumsbesøg - Sevilla på egen hånd - Kaptajnens gallamiddag

  • Dag 8 - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Málaga t/r inkl. bagage
  • Transfer lufthavn-skib t/r
  • 7 overnatninger i kahyt med koøje på hoveddæk
  • Helpension ombord bestående af morgenbuffet, 3-retters frokost og 3-retters aftensmad. Pensionen starter med aftensmad dag 1 og slutter med morgenmad dag 8.
  • Drikkevarer i skibets restaurant og bar: Vand, sodavand, øl, vin og spiritus (udvalgte mærker, serveret i glas) samt kaffe og te.
  • 2 x frokost inkl. 1 gl. vin og vand på udflugter (dag 2 og 6)
  • Musik og underholdning ombord
  • Flamenco-show ombord
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning (ca. €8 pr. pers. pr. dag)

Evt. tillæg pr. person

  • Kahyt på mellemdæk med panoramavindue, der ikke kan åbnes kr. 2.000
  • Kahyt på øvre dæk med store store skydevinduer/næsten fransk altan (går ikke helt til gulvet) kr. 2.300
  • Enekahyt på hoveddæk med koøje kr. 6.000 
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Bemærk - om vandstand og sluser

Som deltager i et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter. På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Rejseplan

Dag 1

Ankomst og ombordstigning

Fly til Málaga, hvor den danske rejseleder tager imod. Transfer til Sevilla, hvor vi får lejlighed til at se os om i den spændende by på egen hånd inden vi sidst på eftermiddagen går ombord på det flotte skib M/S La Belle de Cadix og bliver indkvarteret i vores komfortable kahytter. Vi mødes igen og bliver præsenteret for skibet og dets besætning inden vi spiser middag i skibets restaurant. 

Dag 2

Udflugt til Córdoba

Vi tager på heldagsudflugt med bus til Córdoba, som var de mauriske kaliffers residens og engang var Europas største by. Vi tager på byrundtur til fods i det velbevarede historiske centrums krogede gader. Vi besøger den 1.000 år gamle moské, som er den næstestørste i verden. 500 år senere lod den spanske Kong Carlos en katolsk domkirke opføre midt i moskéen - tilsammen et særpræget, men imponerende bygningsværk. Vi spiser frokost på en lokal restaurant og har tid på egen hånd i den smukke by inden vi kører tilbage til skibet i Sevilla og spiser middag ombord. 

Dag 3

Byrundtur i Sevilla - Aften i Cádiz

Om formiddagen tager vi på byrundtur i Sevilla, som er Andalusiens største by. I den historiske bydel med det legendariske jødekvarter Santa Cruz fortrylles vi af smalle stræder og charmerende små pladser med duftende appelsintræer. Sevilla har verdens største, gotiske domkirke, hvor Christoffer Columbus er begravet. Det 100 meter høje mauriske tårn, La Giralda, som er Sevillas vartegn, er 800 år gammelt. Vi spsier frokost ombord og kaster fortøjningerne. På sejladsen sydpå passerer vi nationalparken Doñana, som er på UNESCO's Verdensarvsliste. Ved Sanlúcar de Barramedea, som er berømt for den særlige variant af sherry, som hedder manzanilla, flyder Guadalquivir ud i Middelhavet og vi sejler langs østpå langs kysten mod Cádiz. Efter middagen ombord er der mulighed for en aftenspadseretur i Cadiz, som emmer af historie og en helt særlig atmosfære.

Dag 4

Jerez de la Frontera - Byrundtur i Cadiz - Sejltur med flamenco

Vi kører med bus til Jerez de la Frontera, som er hovedstaden i sherrydistriktet og har givet navn hertil. Herefter fortsætter vi til en kvægfarm, som opdrætter de berømte Bravo-tyre til tyrefægtning. Efter frokost ombord tager vi på byrundtur i Cádiz, der oprindelig var en ø og går for at være den første rigtige by i den vestlige verden. Byen blev grundlagt 1100 f.kr. af den sagnomspundne føniker, Herkules. I 1700-tallet havde Cádiz gennem 60 år monopol på al handel med den ny verden, og den medfølgende magt og velstand har sat sit præg på byen. Nyd byens helt særlige lys, den enestående udsigt over havet og de hyggelige gader - her er fodgængervenligt, for mange af gaderne er simpelthen for smalle til biltrafik. Om aftenen sejler vi over strædet til El Puerto de Santa Maria mens vi nyder en fyrig flamenco-optræden ombord. 

Dag 5

Sherry i El Puerto de Santa Maria - Hesteshow

Vi skal besøge en sherrybodega i den meget autentisk spanske by El Puerto de Santa Maria, som er hjemsted for flere af de kendte sherry-producenter. Vi besøger det traditionsrige firma Osborne, hvis logo med den sorte tyresilhouet er et verdenskendt designikon. Vi hører om produktionen af de forskellige sherrytyper, som rangerer fra den tørre fino til den meget søde Pedro Ximenez. Om eftermiddagen sejler vi tilbage langs middelhavskysten og op ad Guadalquivir til Isla Minima. Her besøger vi en traditionel andalusisk hacienda, hvor vi skal overvære en spektakulær optræden med dygtige ryttere og smukke andalusiske heste. Herefter sejler vi videre mod Sevilla. 

 

Dag 6

Alhambra

Dagens udflugt byder på et af rejsens højdepunkter - Granada og maurerpaladset Alhambra, som er en af Spaniens vigtigste seværdigheder. Det verdensberømte palads-kompleks Alhambra, som blev bygget af maurerne for 700 år siden. Her er der rundvisning med lokal guide, som også omfatter det smukt beliggende sommerpalads, Generalife. Udflugten inkluderer frokost på en lokal restaurant i Granada. 

Bemærk: Der skal fremvises pas ved indgangen til Alhambra, så husk at medbringe dit pas på dagens udflugt.

Dag 7

Naturpark/museumsbesøg - Sevilla på egen hånd - Kaptajnens gallamiddag

Ved afrejse 12/3 2020: Guadalquivir-floden er med sin beliggenhed mellem Nordeuropa og Afrika besøgt af mange trækfugle. Vi besøger en naturpark langs floden, hvor vi nyder den smukke natur og kan spotte forskellige fugleracer. Efter frokost ombord er eftermiddagen til fri disposition til shopping eller sightseeing på egen hånd i Sevilla. Om aftenen inviterer kaptajnen til gallamiddag.  

Ved afrejse 13/8 2020: Vi besøger det spændende museum Muelle de las Carabelas som er beliggende ved Tinto-floden udenfor byen Huelva. Museet udstiller bl.a. de tre kopier af Colombus' skibe La Niña, La Pinta og La Santa Maria, som blev bygget i 1992 for at fejre 500-året for Colombus' ankomst til Amerika. Efter frokost ombord er eftermiddagen til fri disposition til shopping eller sightseeing på egen hånd i Sevilla. Om aftenen inviterer kaptajnen til gallamiddag.

Dag 8

Hjemrejse

Efter morgenmaden forlader vi skibet og kører mod lufthavnen i Málaga, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.

Skib

M/S La Belle de Cadix ★★★★

Det smukke skib M/S La Belle de Cadix er bygget i 2005 til sejlads på både flod og hav. Skibet kan medtage 176 gæster i 88 kahytter. Skibet er 110 meter langt og 11,4 meter bredt. Det smukke skib er med sine elegante fællesarealer og komfortable kahytter den perfekte ramme om et krydstogt i det smukke landskab langs Guadalquivir-floden i Andalusien. I den hyggelige restaurant på hoveddækket byder skibets gode køkken på lækre måltider og liflige vine. I baren på mellemdækket kan man nyde udsigten gennem panoramavinduerne og hygge sig med en kop kaffe eller en drink. Soldækket indbyder til en af…

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
12. mar. 2020
Krydstogt på Guadalquivir - 8 dage - M/S La Belle de Cadix - Fly fra København
 Afrejse - kl. 06:55       Hjemkomst - kl. 15:15
Flere end 8 16.995 Gå videre
13. aug. 2020
Krydstogt på Guadalquivir - 8 dage - M/S La Belle de Cadix - Fly fra København
 Afrejse - kl. 06:20       Hjemkomst - kl. 19:25
Flere end 8 16.995 Gå videre

Flodkrydstogter - spørgsmål og svar

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Generelt: Medbring kontanter i euro til drikkepenge og småbetalinger i land

På turene på Rhinen og Mosel samt Douro anvendes udelukkende Euro.

På turene på Donau: I både Østrig og Slovakiet er Euro den gængse valuta. I Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien, hvor der benyttes anden valuta end euro, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. 

Skal jeg give drikkepenge?

Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

På udflugterne anbefaler vi behageligt tøj, som passer til årstiden. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. Det forventes, at man klæder om til middagen, men det store selskabsskrud kan man roligt lade blive hjemme.

Er motorstøjen generende?

På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet. Det samme gælder på visse strækninger, hvor skibet sejler mod strømmen.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Krydstogt på Rhône Oplev Frankrig
fra kr. 16.995
Krydstogt på Mekongfloden Oplev Cambodja og Vietnam
fra kr. 27.995
Det Ultimative Flodkrydstogt Fra Amsterdam til Sortehavet
fra kr. 32.995
Forårskrydstogt i Holland Fly fra Aalborg og København
fra kr. 7.995