Inkluderet i prisen
Fly København-Venedig/Bologna-København inkl. bagage
Transfer lufthavn-skib t/r
6 overnatninger i valgt kahytskategori
Helpension ombord (startende fra aftensmad på dag 1 og afsluttende med morgenmad på dag 7)
Drikkevarer ombord på skibet i restaurant og bar (ekskl. udvalgte mærker)
Frokost på udflugten på dag 3 (Excl. drikkevarer)
Udflugter ifølge program
Dansk rejseleder
Drikkepenge til skibets besætning- forvent 5-7 EUR/pr nat
Øvrige drikkevarer
Kahytstillæg på M/S Michelangelo
Fast plads i bussen kr. 150-250
Fly til Venedig
Vi flyver med rutefly direkte fra København til Venedig, hvor vores rejseleder byder velkommen til Italien. Efter bagageudleveringen sætter vi kursen mod vest ud over Po-sletten mod byen Mantova.
Her venter vores skib og dets venlige besætning. Efter indkvartering mødes vi til en præsentation af besætningen og en velkomstcocktail. Herefter er der middag ombord.
Mantova
En guidet tur i Mantova, som jo især er kendt takket være operaen Rigoletto komponeret af Giuseppe Verdi. Rigoletto var hofnar hos Gonzaga-hertugerne, som regerede over byen i næsten 400 år. Mantova er en af de mest kunstnerisk rige og romantiske byer i Norditalien. Vi tager til centrum for udefra at se det imponerende hertugpalads, som mellem 1328 og 1707 var hjem for Gonzaga-familien. Vi vil derefter spadsere til det historiske centrum for at besøge byens ældste kirke Rotonda di San Lorenzo fra det 11. årh. bygget på resterne af et gammelt romersk tempel og den smukke renæssancekirke Basilica di Sant'Andrea viet til apostlen Andreas.
Eftermiddagen er afsat til egne oplevelser – alternativt kan du mod tillæg (tilmelding og betaling ombord) tage med på skibes udflugt til Ferrari-museet i Modena (med engelsk guide. Museet fokuserer på Enzo Ferraris liv og arbejde, grundlæggeren af sportsvognsmærket Ferrari. De besøgende kan ikke kun beundre de fantastiske biler, der vises i den futuristiske 2.500 kvadratmeter store hovedpavillon, men bliver også underholdt med et spektakulært audiovisuelt show, som fortæller den fantastiske historie om Ferrari.
Cremona
Dagen byder på en udflugt til den herlige by Cremona inklusive frokost. En spadseretur gennem det historiske centrum af Cremona afslører dets skjulte kunstneriske og arkitektoniske skatte. Inde på det fantastiske middelaldertorv betragter vi byens flotte katedral, før vi besøger en violinmagers værksted. Cremona kaldes for violinbyggernes by, idet byen bryster sig af adskillige violinværksteder. Antonio Stradivari blev født i byen i 1644 og blev senere en af byens mest berømte instrumentmagere - og den dag i dag videreføres de stolte traditioner i byen.
Vi tager derefter til Polesine Parmense og stopper ved Fratelli Spigaroli for at besøge kældrene, hvor de lagrer den eftertragtede Culatello-skinke og Parmesan-ost, som vi naturligvis skal smage på til frokost.
Tilbage på skibet er det tid for turens første sejlads, når vi sejler fra Mantova til Valdaro, hvor skibet ligger natten over.
Verona - og sejlads mod Rovigo
Fra Valdaro tager vi med bus til Verona, Kærlighedens By, der er blevet berømt af Shakespeares legendariske tragedie Romeo og Julie. Vi besøger Julies hus (Casa di Giulietta) for at se balkonen, hvor hun stod, da Romeo erklærede sin kærlighed. Verona byder på mere end 2.000 års historie med smukke velbevarede bygninger, skønne palazzo’er og piazza’er såsom byens gamle blomstertorv Piazza Erbe og ikke mindst Piazza Bra med byens vartegn amfiteatret Arena di Verona, som blev opført af romerne, og som nu om dage hver sommer danner ramme om storslåede operaforestillinger.
Vi kommer tilbage til skibet i Ostiglia og spiser frokost og nyder en afslappende eftermiddag med sejlads med kursen sat mod byen Rovigo, som vi ankommer til midt på aftenen.
Padova og Venedig
Vi bruger formiddagen på at sejle, og efter en dejlig frokost ombord venter en guidet tur til den skønne by Padova. Padova er kendt for en hyggelig indre bydel med charmerende pladser og paladser. Padova er især kendt for byens gamle universitet, hvor Galileo Galilei underviste, og det smukke Scrovegni-kapel med de fantastiske fresker malet af den italienske maler Giotto, og endelig er byen kendt for den smukke kirke Il Santo, som er den pavelige basilika helliget Sankt Antonius af Padova - byens skytshelgen.
Vi støder til skibet igen i den charmerende gamle kanalby Chioggia, som er beliggende i den sydlige del af den venezianske lagune
Imens vi spiser middag på skibet påbegyndes sejladsen mod Venedig, hvortil vi ankommer midt på aftenen. Der vil være mulighed for på egen hånd at gå en sen aftentur i Venedig.
Venedig
Glæd dig til et af turens helt store højdepunkter, nemlig den unikke by, Venedig, også kaldet Adriaterhavets Dronning. Vi skal på en guidet rundvisning i Dogepaladset og Markuspladsen. Vi udforsker Markuspladsen og betragter den berømte Markuskirke. Vi besøger Dogepaladset, den officielle residens for venetianske hertuger og sæde for regeringen indtil 1797. Det nuværende palads daterer sig tilbage til det 14. århundrede og betragtes af mange for at være blandt de smukkeste i verden. En tur til toppen af Den Gyldne Trappe bringer dig til skønne værker af malerne Tintoretto og Veronese og giver dig adgang til forkamrene og en storslået udsigt fra balkonen.
Frokosten nyder vi ombord, inden vi om eftermiddagen skal på en skøn sejltur gennem den venezianske lagune og besøge glaspusternes ø Murano, og den herlige ø Burano med de skønne farvestrålende huse. Murano-glasmagerne trak sig tilbage til øen Murano for at hjælpe med at holde deres produktionsteknikker hemmelige. Burano indgyder en følelse af stilhed og meditation, når du går langs havnen med farverige hjem.
I aften er vores festlige gallaaften, som markerer afslutningen på vores dejlige rejse ad Italiens vandveje.
Bologna
Efter morgenmaden ombord er det tid til at sige farvel til skibet og dets besætning.
I egen bus kører vi mod Bologna, hvor vi på en byvandring oplever vi bl.a. den imponerende San Petronio-kirke, den smukke og harmoniske Piazza Maggiore med Neptunfontænen, Europas ældste universitet fra 1088 samt de velbevarede gamle forsvarstårne, som byen også er berømt for.
Bologna er desuden kendt for de smukke gamle arkader med delikatesseforretninger og specialbutikker, og hyggelige restauranter med de lokale specialiteter såsom tortellini og tagliatelle - og den delikate ”bolognese sauce”. Måske en idé til frokost?
Sidst på eftermiddagen sætter vi kursen mod lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.