Gæsteanmeldelser af rejsen
Inkluderet i prisen
Fly fra København/Billund/Aalborg t/r inkl. bagage
Transfer lufthavn-skib t/r
10 overnatninger på M/S Der kleine Prinz★★★★ i kahyt på hoveddæk
Velkomstdrink
Helpension om bord bestående af morgenbuffet, frokost, eftermiddagste, aftensmad med te/kaffe, midnatssnack. Pensionen starter med aftensmad den første aften - og slutter med morgenmad ombord den sidste morgen.
Levende musik om bord
Dansk rejseleder
Udflugter iflg. program:
Drikkevarer
Service-fee, som omfatter obligatoriske drikkepenge på 7 euro/nat pr. person som afregnes lokalt/ombord.
Drikkepenge til lokalguider og chauffører
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
All inclusive-drikkevarepakke kr. 1.600:
Kahytstillæg på M/S Der kleine Prinz:
Følgende udflugter kan tilkøbes - bestilles sammen med rejsen:
Fast plads i bussen kr. 150-250 (ej på tilkøbsudflugter)
Wien
Med fly til Wien. Bustransfer til havnen, hvor vores hyggelige skib M/S Der kleine Prinz venter. Vi bliver indkvarteret i vores kahytter, og har god tid til at slappe lidt af og se os omkring på skibet. Før velkomstmiddagen mødes vi til en velkomstdrink og præsentation af skibets besætning.
Wien (-23.30)
Vi nyder den dejlige morgenbuffet på skibet og tager derefter på byrundtur i Wien, hvor vi får et indtryk af byens mange, spændende seværdigheder. Vi starter med det berømte Hundertwasser-hus og fortsætter til Belvedere-slottet, en royal sommerresidens fra det 18. århundrede. Vi går en tur i det imponerende parkanlæg, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Wien. Herefter går turen ind til det historiske centrum med Skt. Stefans-domkirken.
Efter frokost på skibet er der udflugt til Schönbrunn-slottet. Schönbrunn er den østrigsk-ungarske kejserfamilie Habsburgs tidligere sommerresidens. Udflugten inkluderer besøg i de imponerende saloner og en gåtur i den smukke slotspark.
Efter middagen ombord er der mod tillæg mulighed for at opleve en ægte Wienerkoncert i de rette omgivelser i et af byens smukke koncerthuse, oftest Auersberg eller Börse. Der optrædes med værker af Mozart og Strauss. Orkestret suppleres af indslag fra operasangere og balletdansere. I pausen serveres et glas mousserende vin eller et glas juice. Efter koncerten kører vi gennem Wien by night, hvor vi kan nyde synet af de smukt oplyste bygninger langs Ringstrasse, heriblandt operahuset, Burg-Theater og parlamentet.
Sent om aftenen sejler skibet mod Bratislava.
Bratislava (04.30-16.00)
Vi befinder os i dag i Slovakiets hovedstad Bratislava. Efter morgenmad ombord på skibet tager vi på rundtur i den charmerende og romantiske by. Vi kører med byens berømte sightseeing-tog Oldtimer gennem byen og op på bakken, hvor slottet ligger med smuk udsigt over byen og floden. Efter køreturen spadserer vi gennem den mindre kuperede gamle bydel med Michael-broen og -tårnet, det gamle rådhus, torvet og nationalteatret. Afslutningsvis vil der være tid på egen hånd til shopping eller sightseeing.
Efter frokost er der tid til at opleve lidt mere af den hyggelige by, inden vi hen på eftermiddagen fortsætter vores krydstogt med vinsmagning og musikalsk underholdning i baren. Senere passerer vi Gabcikovo, som er den største sluse på den øvre del af Donau. Vi spiser middag ombord mens vi fortsætter turen mod Budapest.
Budapest (05.00-)
Donau deler Ungarns hovedstad Budapest i to bydele: det grønne og kuperede Buda med Gellert-højen, slotskomplekset, Matthias-kirken og fiskerbastionen, og Pest, hvor parlamentet, forretningsgaderne og den berømte markedshal findes. Efter morgenmad ombord på skibet er der byrundtur med bus i Budapest. Vi kommer forbi Skt. Stefan-kirken, operaen, Heltepladsen med statuer af ungarske herskere og andre historiske personer, Millennium-monumentet og de smukke broer over floden. Der vil være stop ved Heltepladsen, Fiskerbastionen og Matthias-kirken samt på toppen af Gellert-højen.
Der er frokost ombord på skibet, hvorefter eftermiddagen er til fri disposition, til at gå på opdagelse i den smukke hovedstad på egen hånd. Se for eksempel parlamentet, Dohány-synagogen, som er verdens 2. største, gå på opdagelse i den store markedshal eller besøg en af byens mange spa-bade med thermalsk kildevand, for eksempel på Gellert Hotel.
Der er mod tillæg mulighed for at afslutte den første dag i Budapest med et flot folkloreshow med strygeorkerster og dansere. Forestillingen finder sted ombord på en gammel hjuldamper, og fra skibet øverste dæk er der en flot udsigt ud over den oplyste by.
Budapest (-21.00)
Vi spiser morgenmad ombord, hvorefter dagen er til fri disposition i Budapest.
I dag er der mulighed for at deltage i en tilkøbsudflugt og opleve et imponerende hesteshow. På landstedet bydes vi velkommen med den lokale snaps, Palinka. og små tærter. Herefter overværer vi det spændende hesteshow, som helt sikkert imponerer! Efter showet er der mulighed for at få en tur med hestevogn inden vi returnerer til skibet.
Vi spiser middag ombord, og hen på aftenen fortsætter skibet mod byen Mohács.
Mohács (08.00-16.00)
Om morgenen ankommer vi til Mohács i Ungarn. Efter morgenmaden kører vi til Pécs, som kaldes "kunstelskernes by", idet den er kendt for sine talrige gallerier, museer og historiske mindesmærker. Vi starter med at besøge byens store vartegn, domkirken, bygget i det 11. århundrede. I kirken spilles der en kort orgelkoncert. Herefter skal vi se byens øvrige seværdigheder, heriblandt Szecheni- torvet, Kaptalan-gaden med smukke restaurerede huse fra middelalderen, og rådhuset. Efter rundturen bliver der lidt tid på egen hånd i gågade-området med hyggelige butikker og cafeer.
Frokost på skibet, hvorefter vi nyder en afslappende stund ombord mens skibet fortsætter mod Vokuvar.
Vukovar (01.00-11.00) - Novi Sad (15.00-21.00)
Så er vi nået til Kroatien! Vukovar er Kroatiens største flodhavn og er en hyggelig by med caféer, museer og butiksgader. Vi tager på byvandring, hvor vi bl.a. ser den nyopførte by efter bombningerne i 1992. Under gåturen kan vi også nyde byens fine huse i barokstil. Efter gåturen i Vukovar kan vi nyde frokosten ombord, mens vi sejler videre til Novi Sad i Serbien.
Novi Sad er den 3. største by i Serbien og kulturelt og historisk centrum for Vojvodina-regionen. Novi Sad er en livlig by med masser af restauranter, butikker og grønne områder. Vi tager på byrundtur til fods i selskab en lokal guide.
Der tilbydes endvidere mod tillæg tur til den lille by Sremski Karlovci, som er centrum for vinproduktionen i Fruska Gora-regionen. Her skal vi på privat besøg hos familien Zivanovic, der er kendt for fremstillingen af Bermet-vin, som blev serveret ved habsburgernes og den russiske zars hoffer. I den store have vil vores værter servere flere forskellige typer Bermet-vin, samt familiens hjemmelavede honning. Endvidere, passerer vi på vores vej tilbage til Novi Sad også Petrovaradin-fæstningen, som kaldes "Donaus Gibraltar".
Beograd (02.00-24.00)
Efter morgenmaden venter en spændende byrundtur med bus i Beograd, hvor vi skal se fæstningen, Kalemegdan-parken, den ortodokse domkirke, Prinsesse Ljubicas gods, rådhuset, nationalforsamlingen og Skt. Markus-kirken. Undervejs er der en lille pause med en forfriskning på Hotel Majestic.
Efter byrundturen kører vi til en lille landsby i Vojvodina-regionen. Her skal vi spise frokost hos en lokal familie, som byder på hjemmelavet frokost med lokale specialiteter og sljivovica, den lokale blommebrændevin, samt musikalsk underholdning.
Efter middagen ombord kan vi nyde en folkloreopvisning med dans og modeshow, med fremvisning af de verdensberømte Sirogojno-strikvarer. Ved midnatstid forlader vi Beograd og fortsætter vores rejse.
Jernporten
Vi tilbringer dagen ombord. Sejladsen præsenteres over skibets højttaleranlæg og går gennem den berømte hydroelektriske dam "Jernporten", hvor Donau dæmmes op for at give mere sikker sejlads gennem den 100 kilometer lange, smalle slugt. Tidligere var strækningen en farlig hindring for skibene, på grund af de skarpe klipper i den smalle passage.
Den gigantiske konstruktion stod færdig i 1972 og blev bygget af rumænske og jugoslaviske bygningsarbejdere. Dæmningen hæver vandstanden med 30 meter, og på visse steder i slugten er Donau mere end 80 meter dyb. Vi kan se frem til en hyggelig aften med kaptajnens gallamiddag, men inden da, er der mulighed for et besøg på skibets bro og i maskinrummet.
Vidin (07.00-18.00)
Vi ankommer om morgenen til byen Vidin, der ligger på den bulgarske side af Donau, og er centrum for landets skibsbyggeri. Efter morgenmaden er der byrundtur til fods med lokalguide. Vi besøger blandt andet fortet Baba Vida fra det 13. århundrede, som er landets bedst bevarede middelalderfort. Efter byrundturen er der tid på egen hånd i byen, inden frokosten indtages på skibet.
Om eftermiddagen er der mulighed for at tilkøbe en udflugt til det fascinerende naturfænomen Belogradchik, som består af et eventyrlandskab af klippeformationer. 610 meter over havet ligger et imponerende fort, hvis historie går 2.000 år tilbage i tiden.
Turnu Magurele - Bukarest
Efter morgenmaden går vi fra borde i Turnu Magurele. Herfra er der transfer til Bukarest - engang kendt som Østeuropas Paris.
Her tager vi på byrundtur med bus, hvor vi blandt andet kommer forbi Revolutionspladsen, Triumfbuen, Nationaltetatret og koncerthuset Athenæum. Vi gør fotostop ved Ceausescus enorme "Folkets Hus", verdens andenstørste bygning efter Pentagon, som i dag huser Parlamentet. Midt på eftermiddagen er der transfer til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.
Inkluderet i prisen
Fly fra København eller Billund inkl. bagage
Transfer lufthavn-skib t/r
10 overnatninger på M/S Der kleine Prinz★★★★ i kahyt på hoveddæk
Velkomstdrink
Helpension ombord bestående af morgenbuffet, frokost, eftermiddagste, aftensmad med te/kaffe, midnatssnack. Pensionen starter med aftensmad den første aften - og slutter med morgenmad ombord den sidste morgen.
Levende musik om bord
Dansk rejseleder
Udflugter iflg. program:
Drikkevarer
Service-fee, som omfatter obligatoriske drikkepenge, på 7 euro/nat pr. person som afregnes lokalt/ombord.
Drikkepenge til lokalguider og chauffører
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Dobbeltkahyt på øvre dæk kr. 2.000
Enekahyt på hoveddæk kr. 6.500
All inclusive-drikkevarepakke kr. 1.600:
Kahytstillæg på M/S Der kleine Prinz:
Følgende udflugter kan tilkøbes - bestilles sammen med rejsen:
Fast plads i bussen kr. 150-250 (ej på tilkøbsudflugter)
Bukarest (-20.00)
Velkommen til Rumænien! Fra lufthavnen kører vi til Bukarest centrum - engang kendt som Østeuropas Paris.
Her tager vi på byrundtur med bus, hvor vi blandt andet kommer forbi Revolutionspladsen, Triumfbuen, Nationaltetatret og koncerthuset Athenæum. Vi gør fotostop ved Ceausescus enorme "Folkets Hus", verdens andenstørste bygning efter Pentagon, som i dag huser Parlamentet. Efter byrundturen kører vi til Turnu Magurele, hvor vores hyggelige skib Der kleine Prinz venter. Vi bliver indkvarteret i vores kahytter og nyder en velkomstdrink og vores første middag ombord.
Vidin (15.00-21.00)
Vi spiser morgenmad ombord, og under formiddagens sejlads er der præsentation af kaptajnens og hans besætning.
Om eftermiddagen ankommer vi til Vidin, der ligger på den bulgarske side af Donau, og er centrum for landets skibsbyggeri. Vi tager på byrundtur til fods i byen med lokalguide. Vi besøger blandt andet fortet Baba Vida fra det 13. århundrede, som er landets bedst bevarede middelalderfort.
Efter byrundturen er der mulighed for at tilkøbe en udflugt til det fascinerende naturfænomen Belogradchik, som består af et eventyrlandskab af klippeformationer. 610 meter over havet ligger et imponerende fort, hvis historie går 2.000 år tilbage i tiden.
Om aftenen forlader vi Vidin og sejler videre, mens vi nyder middagen ombord.
Jernporten
Vi tilbringer dagen ombord. I løbet af formiddagen er der vinsmagning med musikalsk underholdning i baren. Inden frokost passerer skibet gennem den store sluse ved kraftværket Djerdap.
Om eftermiddagen går sejladsen gennem den berømte hydroelektriske dam "Jernporten", hvor Donau dæmmes op for at give mere sikker sejlads gennem den 100 kilometer lange, smalle slugt.
Turen præsenteres over skibets højttaleranlæg. Tidligere var strækningen en farlig hindring for skibene, på grund af de skarpe klipper i den smalle passage. Den gigantiske konstruktion stod færdig i 1972, og blev bygget af rumænske og jugoslaviske bygningsarbejdere. Dæmningen hæver vandstanden med 30 meter, og på visse steder i slugten er Donau mere end 80 meter dyb.
Eftermiddagskaffe og middag ombord.
Beograd (05.00-23.00)
Efter morgenmaden venter en spændende byrundtur med bus i Beograd, hvor vi skal se fæstningen, Kalemegdan-parken, den ortodokse domkirke, Prinsesse Ljubicas gods, rådhuset, nationalforsamlingen og Skt. Markus-kirken. Herefter er der lidt tid på egen hånd i centrum, tag f.eks. en spadseretur gennem gågaden Knez Mihajlova med de mange butikker, caféer og gallerier. Vi får en en forfriskning på Hotel Majestic.
Efter byrundturen kører vi til en landsby i Vojvodina-regionen. Her skal vi spise frokost hos en lokal familie, som byder på hjemmelavet frokost med lokale specialiteter og vin samt sljivovica, den lokale blommebrændevin, i haven - ledsaget af musikalsk underholdning.
Efter middagen på Der kleine Prinz kan vi nyde en folkloreopvisning med dans og modeshow, med fremvisning af de verdensberømte Sirogojno-strikvarer. Ved midnatstid forlader vi Beograd og fortsætter vores rejse.
Novi Sad (05.00-12.00) og Vukovar (17.30-21.00)
Tidligt om morgenen ankommer vi til Novi Sad, der er den 3. største by i Serbien og kulturelt og historisk centrum for Vojvodina-regionen. Novi Sad er en livlig by med masser af restauranter, butikker og grønne områder. Efter morgenmaden tager vi på byrundtur til fods i selskab en lokal guide.
Der tilbydes endvidere mod tillæg tur til den lille by Sremski Karlovci, som er centrum for vinproduktionen i Fruska Gora-regionen. Her skal vi på privat besøg hos familien Zivanovic, der er kendt for fremstillingen af Bermet-vin, som blev serveret ved habsburgernes og den russiske zars hoffer. I den store have vil vores værter servere flere forskellige typer Bermet-vin, samt familiens hjemmelavede honning. Endvidere, passerer vi på vores vej tilbage til Novi Sad også Petrovaradin-fæstningen, som kaldes "Donaus Gibraltar".
Vi fortsætter sejladsen, mens vi spiser frokost ombord. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Vukovar, der er Kroatiens største flodhavn og en hyggelig by med caféer, museer og butiksgader. Vi tager på byvandring, hvor vi bl.a. ser den nyopførte by efter bombningerne i 1992. Under gåturen kan vi også nyde byens fine huse i barokstil.
Vi spiser middag ombord og fortsætter sejladsen mod Mohács.
Mohács (6.00-14.00)
Efter morgenmaden kører vi til Pécs, som kaldes "kunstelskernes by", idet den er kendt for sine talrige gallerier, museer og historiske mindesmærker. Vi ser byens vigtigste seværdigheder, heriblandt Szecheni- torvet, Kaptalan-gaden med smukke, restaurerede huse fra middelalderen, rådhuset samt byens store vartegn, domkirken, bygget i det 11. århundrede. I kirken spilles der en kort orgelkoncert. Efter byvandringen er der lidt tid på egen hånd i den hyggelige by.
Tilbage på skibet nyder vi frokosten, mens kursen sættes mod Budapest. Eftermiddagskaffe og middag ombord.
Budapest (07.00-)
Donau deler Ungarns hovedstad Budapest i to bydele: det grønne og kuperede Buda med Gellert-højen, slotskomplekset, Matthias-kirken og fiskerbastionen, og Pest, hvor parlamentet, forretningsgaderne og den berømte markedshal findes.
Efter morgenmad ombord på skibet er der byrundtur med bus i Budapest. Vi kommer forbi Skt. Stefan-kirken, operaen, Heltepladsen med statuer af ungarske herskere og andre historiske personer, Millennium-monumentet og de smukke broer over floden. Der vil være stop ved Heltepladsen, Fiskerbastionen og Matthias-kirken samt på toppen af Gellert-højen.
Der er frokost ombord på skibet, hvorefter eftermiddagen er til fri disposition til at gå på opdagelse i den smukke hovedstad på egen hånd. Se for eksempel parlamentet, Dohány-synagogen, som er verdens 2. største, gå på opdagelse i den store markedshal eller besøg en af byens mange spa-bade med thermalsk kildevand, for eksempel på Gellert Hotel.
Der er mod tillæg mulighed for at afslutte den første dag i Budapest med et flot folkloreshow med strygeorkerster og dansere. Forestillingen finder sted ombord på en gammel hjuldamper, og fra skibet øverste dæk er der en flot udsigt ud over den oplyste by.
Budapest (-21.00)
Vi spiser morgenmad ombord, hvorefter dagen er til fri disposition i Budapest.
I dag er der mulighed for at deltage i en tilkøbsudflugt og opleve et imponerende hesteshow. På landstedet bydes vi velkommen med den lokale snaps, Palinka. og små tærter. Herefter overværer vi det spændende hesteshow, som helt sikkert imponerer! Efter showet er der mulighed for at få en tur med hestevogn inden vi returnerer til skibet.
Vi spiser middag ombord, og hen på aftenen fortsætter skibet mod Bratislava.
Bratislava (14.00-19.30)
Vi tilbringer en afslappet formiddag ombord. Undervejs mod Bratislava passerer vi Gabcikovo, som er den største sluse på den øvre del af Donau. Om eftermiddagen tager vi på rundtur Slovakiets charmerende og romantiske hovedstad Bratislava. Vi kører med byens berømte sightseeing-tog Oldtimer gennem byen og op på bakken, hvor slottet ligger med smuk udsigt over byen og floden.
Efter køreturen spadserer vi gennem den mindre kuperede, gamle bydel med Michael-broen og -tårnet, det gamle rådhus, torvet og nationalteatret. Afslutningsvis vil der være tid på egen hånd til shopping eller sightseeing.
Vi kan se frem til en dejlig aften med kaptajnens gallamiddag, hvorefter musikken spiller op til dans.
Wien (04.00-)
Så er vi nået til Wien! Efter morgenmaden tager vi på byrundtur i Wien, og får et indtryk af byens mange, spændende seværdigheder. Vi starter med det berømte Hundertwasser-hus og fortsætter til Belvedere-slottet, en royal sommerresidens fra det 18. århundrede. Vi går en tur i det imponerende parkanlæg, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Wien. Herefter går turen ind til det historiske centrum med Skt. Stefans-domkirken.
Eftermiddagen er til fri disposition, der er mulighed for at slappe af på skibet eller gå på opdagelse i Wien på egen hånd.
Efter middagen ombord er der mod tillæg mulighed for at opleve en ægte Wienerkoncert i de rette omgivelser, i et af byens smukke koncerthuse, oftest Auersberg eller Börse. Der optrædes med værker af Mozart og Strauss. Orkestret suppleres af indslag fra operasangere og balletdansere. I pausen serveres et glas mousserende vin eller et glas juice. Efter koncerten kører vi gennem Wien by night, hvor vi kan nyde synet af de smukt oplyste bygninger langs Ringstrasse, heriblandt operahuset, Burg-Theater og parlamentet.
Wien og hjemrejse
Efter morgenmaden er det blevet tid til at tage afsked med vores dejlige skib Der kleine Prinz og det venlige personale ombord.
Vi skal først flyve hjem om aftenen, så der bliver tid til et besøg på Schönbrunn-slottet. Schönbrunn er den østrigsk-ungarske kejserfamilie Habsburgs tidligere sommerresidens. Udflugten inkluderer besøg i de imponerende saloner og en gåtur i den smukke slotspark. Sidst på dagen sætter vi kursen mod lufthavnen og flyver tilbage til Danmark.
Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet kan afhænge af naturens luner. Det er derfor vigtigt, at man på et flodkrydstogt er indstillet på disse forhold, som bl.a. kan medføre, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Ligeledes, kan høj vandstand betyde, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager - eksempelvis grundet passage af broer med lav frihøjde. Dog sejler vi kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand.
På alle floder er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der, ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde, opstå forsinkelser.
Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Man må derfor være indstillet på, at forhold omkring sluserne eller vandstanden på floderne, som vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af turens program, kan medvirke, at man tilbagelægger visse strækninger i bus frem for med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.