budapest

Krydstogt på Donau fra Wien til Jernporten

11 dage med M/S Leonora

  • Kulturoplevelser
  • Naturoplevelser
  • Forkælelse ombord
  • Storbykultur
  • Besøg lokalbefolkningen

Oplev de smukke landskaber og spændende byer langs Donau, der kendes som "flodernes dronning". På dette 11-dages krydstogt med det flotte 4+-stjernde skib M/S Leonora besøger vi 5 lande og 4 hovedstæder undervejs. Vi starter og slutter i hhv. Wien og Beograd, men fra Beograd tager vi en afstikker østpå for at opleve den berømte passage "Jernporten" på grænsen mellem Serbien og Rumænien. 

Dette krydstogt bringer os til Østrig med hovedstaden Wien, Slovakiet med hovedstaden Bratislava, Ungarn med hovedstaden Budapest, Vukovar i Kroatien, samt Novi Sad og hovedstaden Beograd. Vi sejler gennem Jernporten, den lange, smalle sejlkorridor mellem Rumænien og Serbien, hvor man ikke kan undgå at lade sig imponere både af den dramatiske natur og det store fælles rumænsk/jugoslaviske byggeprojekt med dæmninger, vandkraftstationer og sluser, som har gjort sejladsen i den før så farlige slugt langt nemmere. 

Se også vores andre 11-dages krydstogter på Donau:

Krydstogt på Donau med M/S Der Kleine Prinz

Luksus på Donau med M/S River Navigator

fra kr. 16.995 pr. person
  • Med fly fra København
  • 11 dages krydstogt på "flodernes dronning"
  • Vi sejler med 4+-stjernet skib
  • Helpension og spændende udflugter inkluderet
  • Med sejlads igennem "Jernporten"
  • Inkl. 2 glas øl/vin til frokost og aftensmad


Krydstogt på Donau med lækkert 4+-stjernet skib

Wien-Beograd

  • Dag 1 - Ankomst til Wien

  • Dag 2 - Wien (-23.00)

  • Dag 3 - Bratislava (05.00-14.00)

  • Dag 4 - Budapest (08.00-)

  • Dag 5 - Budapest (-22.00)

  • Dag 6 - Mohács (08.00-20.00) - Pecs

  • Dag 7 - Vukovar (06.00-21.00)

  • Dag 8 - Novi Sad (00.01-20.00)

  • Dag 9 - Jernporten (09.30) - Donji Milanovac (13.00-18.00)

  • Dag 10 - Beograd (06.00-)

  • Dag 11 - Beograd


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly KBH-Wien og Beograd-Wien-KBH inkl. bagage
  • Transfer lufthavn-skib t/r
  • 10 overnatninger i kahyt med vindue på hoveddæk
  • Helpension ombord bestående af morgenbuffet, 4-retters frokost eller buffet og 4-retters aftensmad. Pensionen starter med aftensmad dag 1 og slutter med morgenmad dag 11.
  • 2 glas øl eller vin er inkluderet til frokost og aftensmad
  • Dagens program på dansk leveret til kahytten hver dag
  • Udflugter iflg. program
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer ud over de nævnte
  • Drikkepenge til lokale guider/chauffører
  • Drikkepenge til skibets personale (ca. €7 pr. pers. pr. nat)
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Kahyt på mellemdæk med fransk altan kr. 2.500
  • Kahyt på øvre dæk med fransk altan kr. 3.500
  • Enkeltkahyt med vindue på hoveddæk kr. 4.500
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 329 Læs mere 
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Bemærk - om vandstand og sluser

Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter. På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Wien-Beograd

Dag 1

Ankomst til Wien

Med fly fra København til Wien. Bustransfer til floden, hvor vores flotte skib venter. Vi bliver indkvarteret i vores kahytter. Før velkomstmiddagen mødes vi til en velkomstdrink og får en præsentation af skibet og besætningen.

Dag 2

Wien (-23.00)

Efter skibets lækre morgenbuffet tager vi på byrundtur i Wien og får et indtryk af byens mange spændende seværdigheder. Vi går en tur gennem det historiske centrums smukke gamle gader og ser bl.a. Skt. Stefans-domkirken, hvor vi kigger indenfor. Vi passerer endvidere forbi det kejserlige palads Hofburg, Den Spanske Rideskole samt Albertina-pladsen med kunstmuseet. Efter byrundturen er der lidt tid på egen hånd inden vi kører tilbage til skibet. Efter frokost på skibet er der udflugt til Schönbrunn-slottet. Schönbrunn er den østrigsk-ungarske kejserfamilie Habsburgs tidligere sommerresidens. Sent om aftenen sejler skibet mod Bratislava.

Dag 3

Bratislava (05.00-14.00)

Velkommen til Slovakiets hovedstad Bratislava. Efter morgenmad ombord på skibet tager vi på rundtur i den charmerende og romantiske by. Vi kører med byens berømte sightseeing-tog Oldtimer gennem byen og op på bakken, hvor slottet ligger med smuk udsigt over byen og floden. Efter køreturen spadserer vi gennem den mindre kuperede gamle bydel med Michael-broen og -tårnet, det gamle rådhus, torvet og nationalteatret. Efter byrundturen vil der være tid på egen hånd til shopping eller sightseeing. Om eftermiddagen kan vi se frem til en hyggelig vinsmagning i skibets lounge. 

Dag 4

Budapest (08.00-)

Om morgenen ankommer vi til Budapest. Donau deler byen, som er Ungarns hovedstad,i to bydele: det grønne og kuperede Buda med Gellert-højen, slotskomplekset, Matthias-kirken og fiskerbastionen, og Pest, hvor parlamentet, forretningsgaderne og den berømte markedshal findes. Vi tager på byrundtur med bus i Budapest. Turen bringer os forbi Skt. Stefan-kirken, operaen, Heltepladsen med statuer af ungarske herskere og andre historiske personer og parlamentet. Derefter krydser vi Donau til Buda-siden med Fiskerbastionen og Matthias-kirken. Fra toppen af Gellert-højen kan vi nyde udsigten over floden og byen. Efter frokost ombord er eftermiddagen til fri disposition til at gå på opdagelse i den smukke hovedstad på egen hånd. Se for eksempel parlamentet, Dohány-synagogen, som er verdens 2. største eller gå på opdagelse i den store markedshal.

Dag 5

Budapest (-22.00)

Vi spiser morgenmad ombord, hvorefter dagen er til fri disposition i Budapest. Besøg for eksempel et af de mange smukt udsmykkede kurbade, som Budapest er berømt for. 

Dag 6

Mohács (08.00-20.00) - Pecs

Vi lægger til i den ungarske by Mohacs. Herfra kører vi til den flotte by Pecs, der er kendt for sine mange gallerier, museer og historiske levn. Pecs kaldes "kunstelskernes by", og pga. sin beskyttede beliggenhed ved foden af Mecsekbjergene og de mange historiske monumenter emmer byen af afslappet middelhavsstemning. Vi skal se byens vigtigste seværdigheder bl.a. byens store torv Szechenyi og byens vartegn, den spektakulære katedral, der er bygget i det 11. årh. Udflugten indeholder desuden en stemningsful kirkekoncert i Pecs.

Dag 7

Vukovar (06.00-21.00)

Vukovar er Kroatiens største flodhavn og er en hyggelig by med cafeer, museer og butiksgader. Vi tager på byvandring, hvor vi bl.a. ser den nye bydel, som blev opført efter bombningerne i 1992 samt byens mange fine gamle huse i barokstil. Vi slutter byvandringen af med et besøg i byens gamle kloster. Efter frokost er eftermiddagen til fri disposition til at gå på opdagelse i Vukovar på egen hånd. 

Dag 8

Novi Sad (00.01-20.00)

Novi Sad er den 3. største by i Serbien og kulturelt og historisk centrum for Vojvodina-regionen - og den er samtidig en livlig by med masser af restauranter, butikker og grønne områder. Vi tager på byrundtur til fods og spadserer forbi markedet, hvor vi får indlik i byens hverdagsliv og fortsætter gennem byens historiske centrum.  Efter byrundturen kører vi ud på landet i provinsen Vojvodina og besøger et privat landsbyhjem, hvor vi spiser frokost med lokale retter og blommebrændevinen slivovitz, ledsaget af musikalsk underholdning.  

Dag 9

Jernporten (09.30) - Donji Milanovac (13.00-18.00)

Vi tilbringer dagen ombord og nyder sejladsen gennem den smukke natur og den berømte hydroelektriske dam "Jernporten", hvor Donau dæmmes op for at give mere sikker sejlads gennem den vanskeligste del af slugten. Tidligere var strækningen en farlig hindring for skibene på grund af de skarpe klipper i den smalle passage. Den gigantiske konstruktion stod færdig i 1972 og blev bygget af rumænske og jugoslaviske bygningsarbejdere. Dæmningen hæver vandstanden med 30 meter og på visse steder i slugten er Donau mere end 80 meter dyb. Vi vender og sejler tilbage. Over middag lægger vi til i den lille by Donji Milanovac, hvor der er mulighed for at se sig om på egen hånd. Efter dagens oplevelser kan vi se frem til en festlig aften, når kaptajnen byder på 5-retters afskedsmiddag. 

Dag 10

Beograd (06.00-)

Efter morgenmaden venter en spændende byrundtur med bus i Beograd, hvor vi bl.a. skal se fæstningen, Kalemegdan-parken, den ortodokse domkirke, Prinsesse Ljubicas gods, rådhuset, nationalforsamlingen og Skt. Markus-kirken. Vi afslutter turen med en spadseretur gennem gågaden Knez Mihajlova med de mange butikker, cafeer og gallerier. Eftermiddagen er til fri disposition i Beograd.

Dag 11

Beograd

Efter morgenmaden checker vi ud fra vores kahytter. Dagen er til fri disposition i Beograd indtil der hen på eftermiddagen er transfer til lufthavnen. Vi flyver tilbage til København via Wien.

Skib

M/S Leonora ★★★★+

M/S Leonora er et elegant krydstogtskib bygget i 2008, som udgør den perfekte base for et spændende krydstogt. De 4 dæk er optimalt udnyttet til elegante og komfortable fællesområder og velindrettede kahytter. Skibet er 110 m. langt og 11,45 m. bredt og har 67 kahytter samt 2 suiter.  

Atmosfæren ombord er afslappet og det anbefales at medbringe behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land, samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Der er mulighed for at få vasket og strøget…

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
03. jun. 2020
Krydstogt på Donau - 11 dage - Fra Beograd til Wien - M/S Leonora - Fly fra København
Flere end 8 16.995 Gå videre
13. jun. 2020
Krydstogt på Donau - 11 dage - Fra Wien til Beograd - M/S Leonora - Fly fra København
Flere end 8 16.995 Gå videre
23. jun. 2020
Krydstogt på Donau - 11 dage - Fra Beograd til Wien - M/S Leonora - Fly fra København
Flere end 8 16.995 Gå videre

Flodkrydstogter - spørgsmål og svar

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Generelt: Medbring kontanter i euro til drikkepenge og småbetalinger i land

På turene på Rhinen og Mosel samt Douro anvendes udelukkende Euro.

På turene på Donau: I både Østrig og Slovakiet er Euro den gængse valuta. I Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien, hvor der benyttes anden valuta end euro, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. 

Skal jeg give drikkepenge?

Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

På udflugterne anbefaler vi behageligt tøj, som passer til årstiden. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. Det forventes, at man klæder om til middagen, men det store selskabsskrud kan man roligt lade blive hjemme.

Er motorstøjen generende?

På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Amsterdam - Budapest 15 dage - Rhinen, Main & Donau
fra kr. 22.995
Krydstogt på Rhône Oplev Frankrig
fra kr. 15.995
Luksus på Donau 11 dage, 7 lande & 5 hovedstæder
fra kr. 16.995
Mosel og Rhinen Tysklands berømte floder
fra kr. 10.995