Amsterdam - Wien

12 dage på Rhinen, Main og Donau

  • Flodkrydstogt
  • Kulturoplevelser
  • Kulinariske oplevelser
  • Storbykultur
  • Smukke udsigter

Spændende 12-dages krydstogt med sejlads på både Rhinen, Main og Donau. Vi begynder vores krydstogt i Amsterdam i Holland og sejler ad Rhinen og Main-floden til en perlerække af historierige og hyggelige tyske byer inden vi fortsætter på Donau-floden gennem Østrig til Wien. Mellem oplevelserne i land kan vi slappe af og hygge os ombord på det komfortable flodskib M/S Leonora. 

Fra den stemningsfulde storby Amsterdam går turen til Tyskland, hvor vi besøger Köln og sejler videre på Rhinen til Mainz inden vi fortsætter ad Main-floden til de maleriske historiske byer Miltenberg, Würzburg, Schweinfurth og Nürnberg. Fra Regensburg sejler vi ad Donau, først til Passau og videre gennem Østrig til Wien. M/S Leonora følger med hele vejen, så vi skal kun pakke ud en gang og kan hver dag vende tilbage til velkendte omgivelser - en skøn måde at rejse på!

Se også vores andre flodkrydstogter

 

fra kr. 15.995 pr. person
  • Fly fra København
  • Helpension med drikkevarer ombord
  • Spændende udflugter i land
  • Erfaren dansk rejseleder


12 dage og 3 floder

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst Amsterdam

  • Dag 2 - Amsterdam (-13.00)

  • Dag 3 - Köln (13.30- 19.00)

  • Dag 4 - Mainz (13.00-18.00)

  • Dag 5 - Miltenberg (13.00-18.00)

  • Dag 6 - Wurzburg (13.00-22.00)

  • Dag 7 - Schweinfurt (13.00-19.00)

  • Dag 8 - Nürnberg (13.00-22.00)

  • Dag 9 - Regensburg (14.00-22.00)

  • Dag 10 - Passau (13.00-16.00)

  • Dag 11 - Wien (14.30-)

  • Dag 12 - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Amsterdam og Wien-Amsterdam-København inkl. bagage
  • Transfer lufthavn-skib t/r
  • 11 overnatninger i udvendig kahyt på hoveddæk
  • Helpension ombord - pensionen starter med aftensmad første dag og slutter med morgenmad sidste dag
  • 2 glas vin/øl til frokost og aftensmad
  • Udflugter ifølge program
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Forsikringer
  • Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning (ca. € 7 pr. pers. pr. nat)

Evt. tillæg pr. person

  • Kahyt på mellemdæk med fransk altan kr. 2.750
  • Kahyt på øvre dæk med fransk altan kr. 3.850
  • Suite på øvre dæk med fransk altan kr. 7.200
  • Kahyt til enebrug på hoveddæk kr. 4.800
  • Kahyt til enebrug på mellemdæk med fransk altan kr. 7.550
  • Kahyt til enebrug på øvre dæk med fransk altan kr. 8.650
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 329 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Bemærk - om vandstand og sluser

  • Som deltager i et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter. På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Rejseplan

Dag 1

Ankomst Amsterdam

Fly til Amsterdam og bustransfer til skibet. Herefter skal vi se nærmere på Amsterdam, som med sine mange kanaler, cykler og fine gamle bygninger emmer af charme. Vi oplever den berømte by på den eneste rigtige måde - fra vandsiden på en hyggelig kanalrundfart. Fra kanalbåden nyder vi synet af de gamle kanaler og de mange smukke gavlhuse og fornemmer byens liv og helt særlige stemning. Aftenen starter med en velkomstdrink og præsentation af skibets besætning, og derefter middag ombord. 

Dag 2

Amsterdam (-13.00)

Efter morgenmaden er der tid til at opleve lidt mere af Amsterdam – denne gang til fods og på egen hånd. Rejselederen giver gerne gode tips og forslag til oplevelser. Vi mødes igen på skibet og mens vi nyder frokosten begynder vi sejladsen op ad Rhinen.

Dag 3

Köln (13.30- 19.00)

Imens vi spiser frokost ankommer vi til Köln, hvor vi tager på byrundtur til fods. Köln, som har været en vigtig storby siden antikken, hvor byen havde mindst 25.000 indbyggere. Over tre kilometer af den antikke bymur kan stadigvæk ses. I Middelalderen var Köln en af Europas største og vigtigste byer og endvidere et vigtigt valfartssted for pilgrimme på grund af de formodede relikvier af De Hellige Tre Konger. Under 2. verdenskrig blev det meste af den gamle bydel ødelagt, men Kölns rige historie fra romertid over middelalder er på grund af omhyggelig genopbyggelse tydelig at se i bybilledet i dag. I indre by er der 12 romanske kirker, flere end i nogen anden europæisk by. Vi ser også den 157 meter høje Kölner Dom, der er Tysklands mest besøgte turistattraktion. Resten af eftermiddagen er til fri disposition til at opleve mere af Köln på egen hånd.

Dag 4

Mainz (13.00-18.00)

Efter en afslappet formiddag ombord ankommer vi til Mainz efter frokost. Vi tager på byvandring i Mainz, der har en særdeles spændende fortid som en af Romerrigets stærkeste forposter mod nord, hvorfor romersk arkitektur har sat sit specielle præg på byen. Vi slutter turen af med et besøg på Gutenberg-museet, hvor vi får indblik i trykkerikunstens spæde start. Efter byrundturen er der mulighed for at opleve mere af den hyggelige by på egen hånd.

Dag 5

Miltenberg (13.00-18.00)

Over middag lægger skibet i Miltenberg og vi går en tur i den charmerende lille by, der bl.a. er kendt for en af Tysklands ældste kroer, Hotel Zum Riesen. Borgen, der har givet byen navn, blev renoveret i 2011 og huser nu et museum. Rejselederen går op til borgen sammen med de gæster, som har lyst. Ved aftenstid sejler vi videre mod Würzburg.

Dag 6

Wurzburg (13.00-22.00)

Vi kører med bus ind til centrum af vinbyen Wurzburg, der er hjemsted for den fyrstbiskoppernes imponerende Würzburger Residenz, opført i barokstil. Vi får en rundvisning i slottet, som sammen med slotshaven kom på UNESCOs Verdensarvsliste tilbage i i 1981. Herefter tager vi på byrundtur til fods og kommer bl.a. forbi Alte Mainbrücke, som er den ælste bro over floden Main, den romanske Maria-kirke med de imponerende sandstensskulpturer, den gamle rådhus samt den store domkirke St. Kilian. 

Dag 7

Schweinfurt (13.00-19.00)

Vi besøger i dag byen Schweinfurt, der ligger idyllisk ved Main-flodens bred. Byens historie går helt tilbage til år 790, men fordi der under 2. Verdenskrig lå en kuglelejefabrik blev Schweinfurt stærkt ødelagt af bombardementer. Vi tager på byrundtur til fods sammen med en engelsktalende lokalguide, som viser og rundt iført lokalt nationaldress. Vi besøger bl.a. det gotiske rådhus, bymuseet og Skt. Johannes-kirken. Mens vi spiser middag ombord går turen videre af Main indtil Bamberg, hvorefter vi sejler på RMD-kanalen, en menneskeskabt vandvej af udgravede kanaler og inddæmmede flodstrækninger, som forbinder Main-floden med Donau og gør det muligt at sejle fra Nordsøen til Sortehavet på Rhinen, Main og Donau. Kanalen, der i sin nuværende inkarnation stod færdig i 1992, er ca. 55 meter bred. Højdeforskellen fra man forlader Main-floden ved Bamberg til kanalens højeste del er 175 meter og derfor passerer man undervejs gennem 11 sluser. Derfra hjælper tre sluser skibene de 51 meter ned til Altmühl-dalen ved Dietfurt. Herfra sejler man på floden Altmühl og passerer gennem to sluser for at udjævne de 17 meters højdeforskel til man støder til Donau-floden ved Kelheim.

Dag 8

Nürnberg (13.00-22.00)

Vi ankommer til Nürnberg, hvor bybilledet domineres af det enorme fæstningsanlæg, der blev påbegyndt allerede omkring 1140 under kejser Konrad III. Bymidten er omkranset af en bymur fra Middelalderen med ca. 60 tårne, hvoraf størstedelen er bevaret trods ødelæggelser under 2. Verdenskrig. Nürnberg har flere teatre, et operahus, en mestersangerhal samt et over 600 år gammelt bibliotek. Foruden historiske og arkitektoniske seværdigheder er Nürnberg verdensberømt for sine honningkager, som bare må prøves. Vi starter vores byrundtur i Nürnberg med en panoramatur i bus – herefter spadserer vi sammen med rejselederen gennem den historiske bymidte, som stadig er omkranset af en velbevaret bymur. Vi kommer bl.a. forbi Dürerhaus, hvor den berømte maler Albrecht Dürer boede og arbejdede, samt kirken Skt. Sebald og det store rådhus fra renæssancen, samt markedspladsen med Vor Frue kirke.

Dag 9

Regensburg (14.00-22.00)

Efter frokost ombord ankommer vi til Regensburg, hvor Donau og Regen-floden møder hinanden. Regensburg er en af Tysklands ældste byer. Byen har været hovedstad i Bayern og den gamle bykerne, som er på UNESCO's Verdensarvsliste, slap relativt uskadt fra bombardementerne under 2. verdenskrig. Regensburg er desuden kendt som hjemsted for den berømte fyrstefamilie Thurn und Taxis, som har resideret i St. Emmeram-slottet siden 1748. Vi udforsker byen til fods - vi krydser Donau ad den berømte gamle stenbro og passerer forbi den gotiske domkirke Skt. Peter, den romerske ruin Porta Praetoria, rådhuset og byens patricier-huse. På vores spadseretur rundt i byen ser vi også masser af små hyggelige beværtninger, Regensburg er nemlig den by i Tyskland, der har flest værtshuse pr. indbygger.

Dag 10

Passau (13.00-16.00)

Ved middagstid ankommer vi til Passau, som ligger på grænsen mellem Tyskland og Østrig. Passau er kendt som byen med de tre floder - her møder Donau floderne Ilz og Inn. Vi tager på byrundtur til fods i den smukke gamle bydel, hvor vi blandt andet kommer forbi den berømte Stefans-domkirke med de grønne løgkupler, samt stedet hvor de tre floder Donau, Ilz og Inn møder hinanden.

Dag 11

Wien (14.30-)

Efter formiddagens sejlads ankommer vi efter frokost til Østrigs hovedstad Wien. Vi tager på byrundtur med bus og får et indtryk af byens mange spændende seværdigheder. Vi starter turen med bus til det berømte Hundertwasser-hus og fortsætter til Belvedere-slottet, en royal sommer¬residens fra det 18. århundrede. Herefter går turen ind til det historiske centrum med Skt. Stefans-domkirken. Vi går en tur gennem de smukke gamle gader til fods og kommer bl.a. forbi Michaela-pladsen og det kejserlige palads Hofburg, Den Spanske Rideskole, Albertina-pladsen med kunstmuseet og det berømte Hotel Sacher.

Dag 12

Hjemrejse

Vi skal flyve hjem om eftermiddagen, så der bliver lige tid til et besøg i Schönbrunn-slottets smukke park inden vi sætter kursen mod lufthavnen. Schönbrunn er den østrigsk-ungarske kejserfamilie Habsburgs tidligere sommerresidens.

Skib

M/S Leonora ★★★★+

M/S Leonora er et elegant krydstogtskib bygget i 2008, som udgør den perfekte base for et spændende krydstogt. De 4 dæk er optimalt udnyttet til elegante og komfortable fællesområder og velindrettede kahytter. Skibet er 110 m. langt og 11,45 m. bredt og har 67 kahytter samt 2 suiter.  

Atmosfæren ombord er afslappet og det anbefales at medbringe behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land, samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Der er mulighed for at få vasket og strøget…

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
13. maj. 2020
Krydstogt fra Amsterdam til Wien - 12 dage - M/S Leonora - Fly fra København
 Afrejse - kl. 09:25       Hjemkomst - kl. 18:20
Flere end 8 15.995 Gå videre

Flodkrydstogter - spørgsmål og svar

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Generelt: Medbring kontanter i euro til drikkepenge og småbetalinger i land

På turene på Rhinen og Mosel samt Douro anvendes udelukkende Euro.

På turene på Donau: I både Østrig og Slovakiet er Euro den gængse valuta. I Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien, hvor der benyttes anden valuta end euro, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. 

Skal jeg give drikkepenge?

Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

På udflugterne anbefaler vi behageligt tøj, som passer til årstiden. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. Det forventes, at man klæder om til middagen, men det store selskabsskrud kan man roligt lade blive hjemme.

Er motorstøjen generende?

På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet. Det samme gælder på visse strækninger, hvor skibet sejler mod strømmen.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Krydstogt på Rhône Oplev Frankrig
fra kr. 16.995
Krydstogt på Mekongfloden Oplev Cambodja og Vietnam
fra kr. 27.995
Det Ultimative Flodkrydstogt Fra Amsterdam til Sortehavet
fra kr. 32.995
Forårskrydstogt i Holland Fly fra Aalborg og København
fra kr. 7.995