Amsterdam <-> Bruxelles

6-dages krydstogt i Holland & Belgien

  • Naturoplevelser
  • Storbystemning
  • Hyggelig stemning
  • Smukke udsigter
  • Forkælelse ombord
Rotterdam - Erasmusbroen

Tag med på et hyggeligt forårskrydstogt i Holland og Belgien! Vi skal opleve den berømte blomsterpark Keukenhofs millioner af løgblomster, samt spændende storbyer som Amsterdam, Bruxelles, Antwerpen og Rotterdam.

Vi sejler med det 4+-stjernede skib M/S River Navigator, hvor vi kan slappe af og nyde livet mellem oplevelserne i land. Rejsen inkluderer helpension ombord inkl. 2 glas øl el. vin til både frokost og aftensmad. På soldækket kan vi nyde forårsvejret og udsigten til de skiftende landskaber.

Turen fra Danmark og frem til skibet - og retur - foregår med moderne langtursbus, hvor der er adgang til wi-fi og strømstik samt gratis kaffe undervejs. Vi har desuden inkluderet en let frokost på ud- og hjemrejsen.  

fra kr. 7.995 pr. person
  • Med bus fra Sjælland, Fyn og Sønderjylland
  • Helpension inkl. drikkevarer til maden
  • Spændende udflugter i land
  • Erfaren dansk rejseleder


Hyggeligt forårskrydstogt med M/S River Navigator

Amsterdam-Bruxelles

  • Dag 1 - Ankomst Amsterdam - Velkomst

  • Dag 2 - Keukenhof - Amsterdam (-21.00)

  • Dag 3 - Rotterdam (08.00-21.00)

  • Dag 4 - Antwerpen (08.00-17.00) - Bruxelles (23.00-)

  • Dag 5 - Bruxelles

  • Dag 6 - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Transport i moderne langtursbus
  • Gratis kaffe samt adgang til wi-fi og strømstik i bussen
  • 5 overnatninger i udvendig kahyt på nedre dæk (Odyssey)
  • Let frokost på ud- og hjemrejse
  • Helpension om bord bestående af morgenbuffet, frokost, eftermiddagste, aftensmad med te/kaffe, midnatssnack. Pensionen starter med aftensmad den første aften og slutter med morgenmad ombord den sidste morgen.
  • 2 gl. øl/vin/sodavand til frokost og aftensmad ombord
  • 1 fl. vand i kahytten pr. dag
  • Udflugter iflg. program
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer
  • Forsikringer
  • Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning (ca. € 7 pr. pers. pr. nat)

Evt. tillæg pr. person

  • Suite på øvre dæk (Navigator) med fransk altan kr. 2.250 
  • Kahyt på øvre dæk (Navigator) med fransk altan kr. 1.400 
  • Kahyt på mellemdæk (Explorer) med panoramavindue kr. 900
  • Kahyt på hoveddæk (Explorer forrest) med vindue kr. 375
  • Enkeltkahyt på nedre dæk kr. 4.000
  • Enkeltkahyt på hoveddæk (Explorer forrest) med vindue kr. 4.375
  • Enkeltkahyt på mellemdæk (Explorer) med panoramavindue kr. 4.900
  • Enkeltkahyt på på øvre dæk (Navigator) med fransk altan kr. 5.400
  • Suite til enebrug på øvre dæk (Navigator) med fransk altan kr. 6.250
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 259 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Bemærk - om vandstand og sluser

  • Som deltager i et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter. På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Amsterdam-Bruxelles

Dag 1

Ankomst Amsterdam - Velkomst

Efter endt opsamling sætter vi kursen mod Amsterdam med passende pauser undervejs, heriblandt en pause til frokost, som er inkluderet i prisen. Ved ankomsten til skibet bliver vi indkvarteret i vores kahytter, hvorefter aftenen starter med en velkomstdrink og præsentation af skibets besætning inden middagen ombord.

Dag 2

Keukenhof - Amsterdam (-21.00)

Når vi har nydt skibets lækre morgenbuffet sætter vi kursen mod den berømte blomsterpark Keukenhof, som ligger tæt på byen Lisse. I over 50 år har Keukenhof imponeret sine besøgende med millioner af løgblomster, heriblandt omkring 800 forskellige arter af tulipaner. Efter at have oplevet den betagende blomsterpragt vender vi tilbage til skibet, hvor frokosten venter. Eftermiddagen er til fri disposition. Hen på aftenen kaster M/S River Navigator fortøjningerne og sætter kurs mod Rotterdam. 

Dag 3

Rotterdam (08.00-21.00)

I dag skal vi opleve Rotterdam på en byrundtur med bus og til fods. Rotterdam er Hollands næststørste by og Europas travleste havn. Byens centrum blev næsten totalt udslettet under 2. Verdenskrig, men i stedet for at genopbygge byen som den stod valgte man at starte forfra med byplanlægningen. Rotterdam er derfor en by med et meget moderne udtryk og noget af landets mest innovative arkitektur - se f.eks. på Erasmus-broen og den nye markedshal De Markthal. På panoramaturen med bus passerer vi bl.a. forbi centralstationen, Museumpark, Erasmusbroen, Euromast og Kop van Zuid-kvarteret. Herefter passerer vi til fods forbi markedshallen, rådhuset og Lauren-kirken, byens eneste tilbageværende bygning fra Middelalderen. Byrundturen slutter ved middagstid og efter frokost ombord er resten af dagen til fri disposition i Rotterdam. 

Dag 4

Antwerpen (08.00-17.00) - Bruxelles (23.00-)

Velkommen til Belgien, hvor vi i dag skal opleve landets næststørste by, Antwerpen. Vi tager på byrundtur til fods gennem den historiske bykerne, hvis hjerte er den store plads Grote Markt. Her skal vi se det berømte Brabo-springvand, som er omgivet af smukke bygninger fra det 16. århundrede. Arkitekturen vidner om byens velstand - Antwerpen var på daværende tidspunkt en af Europas vigtigste handelsbyer. Sukker, krydderier, sølv, guld og ædelstene kom fra hele verden og blev videresolgt til alle hjørner af Europa. Antwerpen har den dag i dag Belgiens største havn. Den berømte maler Rubens boede i Antwerpen i størstedelen af sit liv og hans værker kan bl.a. ses i Vor Frue Kirke, hvor han har skabt smukke mosaik-vinduer og skønne statuer. Efter byrundturen spiser vi frokost ombord, hvorefter eftermiddagen er til rådighed til at opleve mere af Antwerpen på egen hånd. Sidst på eftermiddagen sejler vi videre mod Bruxelles, hvortil vi ankommer sent om aftenen. 

Dag 5

Bruxelles

Når vi har nydt skibets lækre morgenbuffet tager vi på byrundtur med bus og til fods i Belgiens hovedstad, som også er EU's administrative hovedstad. I hjertet af den gamle bydel finder vi Grand Place, der er kendt som en af verdens smukkeste bypladser. Her finder man også byens rådhus, samt smukke, gamle bygninger. I Bruxelles finder man dog også masser af spændende moderne arkitektur i stål og glas, heriblandt EU og Natos bygninger samt det berømte bygningsværk Atomium, som blev opført i forbindelse med Verdensudstillingen i 1958. Vi lægger naturligvis også vejen forbi Belgiens svar på Den Lille Havfrue - statuen Manneken Pis. Efter frokost ombord er efter middagen fri til at opleve mere af Bruxelles på egen hånd. Skibet ligger i Bruxelles natten over. 

Dag 6

Hjemrejse

Efter morgenmaden checker vi ud fra skibet og tager plads i bussen. Med passende pauser og frokost (inkluderet) undervejs kører vi tilbage til Danmark. 

Busopsamling 

SJÆLLAND/FYN/JYLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Lyngby Station - v/Invita Køkken 06.00 23.05
København - Flintholm Station 06.30 22.35
Ølby Center 07.00 22.05
Ringsted - Outlet 07.30 21.35
Slagelse - Statoil 07.50 21.15
Nyborg Station 08.20 20.45
Odense SV - Afk. 53 08.50 20.15
Odense - Kildebjerg (ud nord/hjem syd) 08.50 19.40
Fredericia Banegård 10.00 19.10
Kolding, Nordkajen 10.30 18.40
Aabenraa - Afk. 70 11.20 17.50
Padborg - OK Benzin 11.50 17.20

Skib

M/S River Navigator ★★★★+

Det elegante flodkrydstogtskib M/S River navigator danner perfekte rammer om et spændende krydstogt gennem smukke landskaber og hyggelige byer. Pladsen på de 4 dæk er optimalt udnyttet til dejlige fællesområder og velindrettede kahytter. M/S River Navigator er bygget i 2002 og senest renoveret i 2018, hvor restauranten er nyindrettet. Skibet har plads til 134 passagerer og er 110 meter langt.  

De lækre måltider om bord serveres i den flotte panoramarestaurant og krydres af udsigten til landskaberne langs floden. Efter middagen kan man nyde en kop kaffe eller en drink i baren, hvor der er lev…

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
22. apr. 2019
Krydstogt fra Amsterdam til Bruxelles - 6 dage - M/S River Navigator - Bus fra Sjælland via Fyn og Sønderjylland
Flere end 8 7.995 Gå videre
27. apr. 2019
Krydstogt fra Bruxelles til Amsterdam - 6 dage - M/S River Navigator - Bus fra Sjælland via Fyn og Sønderjylland
Flere end 8 7.995 Gå videre

Flodkrydstogter - spørgsmål og svar

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Generelt: Medbring kontanter i euro til drikkepenge og småbetalinger i land

På turene på Rhinen og Mosel samt Douro anvendes udelukkende Euro.

På turene på Donau: I både Østrig og Slovakiet er Euro den gængse valuta. I Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien, hvor der benyttes anden valuta end euro, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. 

Skal jeg give drikkepenge?

Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

På udflugterne anbefaler vi behageligt tøj, som passer til årstiden. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. Det forventes, at man klæder om til middagen, men det store selskabsskrud kan man roligt lade blive hjemme.

Er motorstøjen generende?

På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Amsterdam-Bruxelles
Amsterdam <-> Bruxelles 6-dages krydstogt i Holland & Belgien
fra kr. 7.995
Blomsterkrydstogt
Blomsterkrydstogt Forårsoplevelser i Holland
fra kr. 7.995
Amsterdam-Mainz
Amsterdam <-> Mainz 9 dage på Rhinen & Mosel mellem Amsterdam & Strasbourg
fra kr. 13.995
Donau med Der Kleine Prinz
Krydstogt på Donau m. M/S Der Kleine Prinz 11 dage, 7 lande & 5 hovedstæder
fra kr. 13.495