Sydfrankrig mellem to have - hvor naturen møder historien
Oplev Sydfrankrigs berømte og skjulte perler og Pyrenæernes storslåede bjerglandskaber.
Pris pr. person fra
kr. 17.995
Tag på en fantastisk opdagelsesrejse fra Middelhavet til Atlanterhavet! Oplev Sydfrankrigs berømte og skjulte perler og Pyrenæernes storslåede bjerglandskaber. Canal du Midi, som er en af de mest bemærkelsesværdige kanaler i verden, vil tage dig på en afslappende og naturskøn sejlads. Du vil også besøge Carcassonnes imponerende middelalderfæstning og Albis kæmpe katedral, som er helt enestående i verden. Turen fortsætter til Toulouse og Pau, hvor endnu flere fantastiske oplevelser venter. Svæv op i højderne og kør med Europas højest beliggende togbane med et panorama, der vil tage pusten fra dig. Sidst men ikke mindst, lær om Baskerlandets kultur og besøg Atlanterhavets perle Biarritz. På denne rejse er unikke oplevelser garanteret!
Mange har måske allerede fået et glimt af den sydligste del af Frankrig fra Tour de France og har drømt om at besøge denne fantastiske egn, der byder på helt enestående naturoplevelser og nogle af Frankrigs mest spændende UNESCO-kulturværdier. Det er der mulighed for nu, når vi besøger de største seværdigheder mellem fra Béziers til Biarritz.
Vi starter rejsen med direkte fly til Montpellier, hvor vi møder Middelhavet. Den første overnatning sker i Provinsbyen Béziers, der som et lille Paris bare oser af fransk charme med sine hyggelige fortovscafeer. Beziers beliggenhed ved Canal du Midi med sine 9 sluser gør byen ekstra spændende. Vi kommer til at følge Canal du Midi det meste af vejen, og går derfor naturligvis i dybden med dette utrolige bygningsværk fra det 17. århundrede. Vi ser nærmere på sluser, sejler på kanalen og besøger pumpeværket, der føder kanalen. Et helt igennem fantastisk bygningsværk, der står på UNESCOS liste over kulturel verdensarv.
Man kommer ikke uden om Middelalderfæstningen Cité de Carcassonne, som ikke kan andet end at imponere. Når man først møder Madame Carca, som fæstningen kærligt kaldes af beboerne, føler man sig meget lille.
I Katedralbyen Albi sover vi i to nætter, så vi får god mulighed for at lære maleren Toulouse Lautrecs fødeby at kende. Vi besøger hans museum og ikke mindst byens enorme sakrale bygningsværk. Albis katedral gælder som den største teglstenskirke i verden.
På den videre færd gøres der holdt i den ”lyserøde by” Toulouse med sine teglstensfacader og spændende bygningsværker, inden vi tager toget til næste stop, byen Pau. Pau med sin bjergtagende beliggenhed ved foden af Pyrenæerne og palmepromenade bliver vores sidste overnatningssted og udgangspunkt for vores fantastiske udflugter til både Jurançon vindistriktet, Pyrenæernes tinder med den højest beliggende togbane og Baskerlandet.
I 4 nætter bor vi på det flotte Mercure Hotel, der ligger roligt, lidt i udkanten af Paus centrum, og som byder på en forfriskende pool.
Er man mere til havet, så bliver der god mulighed for at bade i Atlanterhavet, når vi den sidste dag besøger mondæne Biarritz og den yndige badeby Saint Jean de Luz.
Denne rejse er en enestående blanding af storslået natur, spændende kulturelle besøg og fransk charme. Den henvender sig til alle, der gerne vil gå i dybden med Sydfrankrig.
Kort fortalt
Rejseform
Direkte fly fra København til Montpellier
Hotel
Fremragende hoteller i Béziers, Albi og Pau
Måltider
7 x morgenmadsbuffet, 2 x 3-retters frokost (dag 1 og dag 6) & 6 x 3-retters middag
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Udflugter
Sejltur på Canal du Midi, Pumpeværket til Canal du Midi og Middelalderfæstningen Carcassonne Cité