Finland - På sporet af nordlys og vilde dyr - Udforsk nordlysets skær
Oplev nordlysjagt med vildmarksguide samt slædehundekørsel
Pris pr. person fra
kr. 12,595
Har du altid drømt om at se nordlyset danse over nattehimlen, så er chancen måske her. Kun halvanden times flyvning fra Helsingfors, langt væk fra støj og larm møder vi den finske Tajga, et helt særligt arktisk skovområde med permafrost halvdelen af året. Her, hvor intet kunstigt lys forstyrrer, er chancen for at se Aurora Borealis, som nordlys også kaldes, specielt stor.
I den nordiske mytologi forklarede man, at de flotte farvemønstre på himlen var et hegn bygget af guderne for at holde jætterne ude af Midgård – menneskenes verden. Hegnet blev bygget af øjenvipperne fra den døde urjætte Ymer. I dag ved vi at nordlys og sydlys opstår når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, men det gør det ikke til et mindre spektakulært syn.
Vi kan selvsagt ikke garantere at se nordlys, men chancen er særdeles stor i de arktiske egne.
Vores mål på denne rejse er den lille by Kuhmo, hvor vi bor på det dejlige 4-stjernede hotel Kalevala, 3 km fra byen og omgivet af intet andet end stilhed og den storslåede vildmark. Hotellet, som er meget særpræget i sin stil, har wellness afdeling, hvor man kan slappe af i de forskellige saunaer eller tage et bad i indendørs eller udendørs-jacuzzien.
Rejsen er fyldt med storslåede naturoplevelser. Vi skal nemlig ikke kun på jagt efter nordlys, men også på jagt efter Tajgaens vilde dyr. På en sneskovandring til en observationshytte vil der være meget store chancer for at se den arktiske jærv, den majestætiske elg og med lidt held nogle ulve. Man kan ikke komme tættere på det arktiske dyreliv end her!
Ivrige og larmende slædehunde tager imod os når vi skal på huskysafari gennem det fantastiske skovområde. Det er en kæmpe oplevelse at køre gennem det magiske vinterlandskab med de glade hunde.
Sidst men ikke mindst kommer der mere fart over feltet på et snescootereventyr.
Har man ikke fået nok eventyr, kan man vælge at tage med på karavanesvømning ned ad en fossende elv, naturligvis iklædt termodragter og under alle sikkerhedsforanstaltninger. De mindre modige får mulighed for at bidrage til aftensmaden ved at fiske fra isen. Isfiskeri og karavanesvømning er ikke inkluderet i rejsens pris og bestilles særskilt.
OBS: Rejsen henvender sig til mobile personer, som er vant til at færdes i naturen. Minimumsalder for deltagelse er 14 år. Medbring badetøj samt termotøj og -støvler, der egner sig til arktiske temperaturer.
Kort fortalt
Rejseform
Fly København - Kajaani t/r
Hotel
4* hotel i vildmarken med wellnessafdeling
Udflugter
Nordlysjagt med vildmarksguide, Sneskovandring med vildtobservation samt Slædehundekørsel
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder