Catalanske fristelser - Oplev en fuldendt ”Eetu-oplevelse
Oplev Spaniens svar på Brigitte Bardots Sydfrankrig
Pris pr. person fra
kr. 9,995
BEST TRAVEL blev fristet, da vi fandt dette skønne hotel med balkonværelser tæt på den elegante landsby Begur ud mod det funklende krystalklare Middelhav. Her findes en rigdom af naturskønhed med klippekyster, uspolerede bugter, spektakulære landskaber, vandrestier, indbydende strande, idylliske kystbyer - og ikke mindst lækre retter fra Det catalanske Køkken. Indholdsrige udflugter er inkl. i rejsens pris, og det emmer af ferieidyl overalt. En rejse for livsnydere – Spaniens svar på Brigitte Bardots Sydfrankrig.
Tag med på denne fristende rejse! Du bliver begejstret, når du ser det meget charmerende hotel med fantastisk beliggenhed og med service og komfort i højsædet. Stor pool og lækker solterrasse – og kun få meter til den prestigefyldte Platja Fonda strand. Overalt gemmer sig skjulte bugter i det bakkede landskab med fantastiske sandstrande langs kysten.
Vi bor ikke langt fra den elegante landsby Begur med smalle, brostensbelagte gader. Her mærkes et interessant strejf af cubansk atmosfære med byens cocktailbarer og det fine palæ, Casas Indianas. På toppen ligger resterne af Begur-borgen, hvor Elizabeth Taylor-filmen ”Suddenly, last summer” blev optaget for år tilbage. Herfra har man en fantastisk udsigt over byens røde tage og havet i uendelige blå farver.
Spanien er danskernes europæiske favoritrejsemål, men at besøge Catalonien, der har eget sprog, eget parlament og egne unikke skikke - føles på mange måder som at være i et helt andet land. Den selvstyrende spanske region ligger i Nordøstspanien, og strækker sig som en trekant ud mod Middelhavet mellem Pyrenæerne og Cuenca-bjergene. På rejsen afsløres Cataloniens forbløffende rigdom og naturlige pragt med kyststrækninger, der hører til blandt de smukkeste i Europa. Catalonien er en af Spaniens mest velhavende områder, og her lægger man særligt vægt på kulturen og uddannelse i den meget gæstfrie region. En spændende og varieret landsdel, der på mange måder stadig venter på at blive opdaget.
Vi rejser i sensommeren på den bedste årstid, hvor gennemsnitstemperaturen stadig er perfekt – ca. 20-26 grader. Området har mere end 200 solskinsdage om året.
På rejsen har vi inkluderet små korte gåture i nærområdet, men tager også på en lidt længere vandretur til den charmerende landsby Begur. Glæd dig også til en flot heldagstur til Girona, der med rette kaldes for ”Barcelonas lillesøster”. Byen er som et smykkeskrin med eventyrlige museer, gallerier og kirker spredt i de brostensbelagte gader, og gemt bag gamle middelaldermure. Du vil sent glemme synet af de farverige husfacader, der spejler sig ned i Onyar-floden. Overalt findes fremragende restauranter – en by, man aldrig bliver træt af! Du kan også se frem til at besøge den maleriske middelalderlandsby Peratallada, der er én af de smukkeste i hele Spanien, og alligevel ukendt af de fleste!
At blive forkælet og nyde livet i disse skønne rammer er da fristende? Kom hjem med en fuldendt ”Eetu-oplevelse”!
Kort fortalt
Rejseform
Direkte fly fra København
Hotel
Fantastisk 4-stjernet hotel m/balkonværelse
Udflugter
Heldagstur til Girona og den smukke landsby Peratallada
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder