Det antikke teater i Taormina
Tempeldalen i Agrigento
Godfather-kulissen Savoca

Italien

Sicilien

Pris pr. person fra
kr. 9.495

Spændende og smuk rejse til Sicilien for livsnydere med rigtig meget inkluderet i prisen. Vi bor på skønt beliggende hoteller og tager på spændende udflugter med vores kyndige rejseleder. 

"Italien uden Sicilien efterlader intet billede i sjælen: Først her er nøglen til det hele". Sådan skrev den tyske digter Goethe i 1788 om det klassiske Sicilien. Og sådan er det fortsat. Øen er nøglen, som passer i det italienske nøglehul. Sicilien er ganske enkelt rejsemålet, hvor den besøgende kan få opfyldt så godt som alle ønsker om kultur, historie, natur og livsnydelse i et mildt Middelhavsklima.

Sicilien er Middelhavets største ø. På en rejse til Sicilien fornemmes virkelig historiens vingesus, idet øen, grundet sin strategiske beliggenhed, gennem tiderne har været mål for mange folkeslag, som ønskede herredømmet over området. Grækerne, romerne, araberne, normannerne, Frankrig og Spanien - alle har været her - og alle har sat hver deres specielle præg på øen. På vores rejse til Sicilien vil du møde en mangfoldighed af kultur uden lige - i et smukt og betagende landskab.

Se også vores store 15-dages rejse til Sicilien

Gæsteanmeldelser af rejsen

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Sicilien - Romersk kejservilla i Piazza Armerina
  • Dag 2 - Vulkanen Etna og byvandring i Taormina
  • Dag 3 - Siracusa - Græske ruiner
  • Dag 4 - Catania - Siciliansk barok
  • Dag 5 - Godfather-tur - Messina - Cefalù
  • Dag 6 - Byvandring i Cefalù
  • Dag 7 - Palermo og Monreale - Arabisk og normannisk kultur
  • Dag 8 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Sicilien 2024

Inkluderet i prisen

Fly København-Palermo t/r inkl. bagage

4 nætter på Hotel Ipanema i Taormina Mazzarò

3 nætter på Hotel Santa Lucia e Le Sabbie d'Oro i Cefalù

7 x morgenmad

1 x frokost (dag 1)

7 x aftensmad

Udflugter og entréer ifølge program

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Obligatorisk turistskat - p.t. Taormina 4€ pr. person/nat og Cefalù €2 pr. person/nat (betales kontant på hotellerne)

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Dobbeltværelse med havudsigt i Cefalù 300 kr.

Enkeltværelse kr. 1.200

Fast plads i bussen kr. 200-300

Dag 1

Ankomst til Sicilien - Romersk kejservilla i Piazza Armerina

Vi ankommer hurtigt med direkte fly fra Danmark til Sicilien. 

Efter ankomsten til lufthavnen i Palermo på Siciliens nordvestkyst sætter vi os godt til rette i vores egen bus og starter på vores Sicilianske eventyr. 

Vi sætter kursen mod en af Siciliens mest fantastiske seværdigheder - den velbevarede romerske kejservilla i Piazza Armerina (inkl. entré), hvor vi bl.a. skal se de berømte mosaikker med ”bikinipigerne”.

Efter opholdet i kejservillaen serveres en let frokost med sicilianske specialiteter, inden turen går videre mod Siciliens østkyst, hvor vi indkvarteres på et dejligt hotel i Taormina Mazzarò, hvorfra der er en smuk udsigt over det azurblå Middelhav og den smukke kyststrækning.

Piazza Armerina
Bikinipiger i Villa Romana
Villa Romana Del Casale 2
Dag 2

Vulkanen Etna og byvandring i Taormina

Etna er Europas højeste vulkan med en højde på godt 3.000 m. Gennem årtusinder har Etna været i udbrud – og er det stadig med jævne mellemrum. Næsten dagligt stiger røgen op fra den aktive vulkan. Vi skal på en storslået tur langs vulkanens sider gennem lavamarker op til nogle af Etnas sidekratre i en højde af ca. 1.900 m., hvor vi virkelig kan fornemme naturens enorme kræfter.

Eftermiddagen dedikerer vi til afslapning i den maleriske by Taormina. Først arrangeres en kort byvandring, og der bliver efterfølgende mulighed for, på egen hånd, at aflægge det antikke teater et besøg. Her kan man nyde udsigten over Middelhavet med vulkanen Etna i baggrunden. Et vue, som tryllebandt den tyske digter Goethe. Udsigten er ikke uden grund blevet kaldt for ”Panoramaet par excellence”.

Dag 3

Siracusa - Græske ruiner

Dagens udflugt fører os langs Kyklop-rivieraen frem mod den gamle græske koloni Siracusa. Under den græske kolonisation overgik Siracusa selv Athen med sin storhed. Her færdedes græske videnskabsmænd, filosoffer og digtere såsom Archimedes og Platon. Og det var også i Siracusa, at Santa Lucia forsøgte at udbrede kristendommen.

Vi starter med en byvandring på øen Ortigia og slutter turen på den skønne havnepromenade, hvor der er mulighed for frokost på egen hånd med udsigt over havet.

Godt mætte efter en god frokost fortsætter vi turen med et besøg i det spændende arkæologiske område (inkl. entré), der vidner om byens stolte fortid som en vigtig græsk koloni. Vi skal se velbevarede bygningsværker bl.a. det store græske teater, Dionysos ”øre” og rester af tidligere tiders tempelbyggerier.

Dag 4

Catania - Siciliansk barok

Catania er Siciliens næststørste by. Også Catania er en gammel græsk koloni, der imidlertid blev ødelagt under de voldsomme jordskælv og vulkanudbrud i 1600-tallet. Byen blev efterfølgende genopbygget i barok byggestil, hvorfor vi oplever det ene smukke, svulmende og imponerende barokke bygningsværk efter det andet, så den gamle bydel i dag har en fornem status af UNESCO-verdensarv.

Under opholdet i Catania bliver der også mulighed for et besøg på byens berømte fiskemarked.

Dag 5

Godfather-tur - Messina - Cefalù

Efter morgenmaden forlader vi vores hotel på Siciliens østkyst. På dagens tur skal vi gense nogle af de kendte scener fra Godfather filmene. Vi kører langs kystvejen frem mod Sant'Alessio Siculo, hvor vi påbegynder dagens bjergetape op mod den spændende by Savoca, som dannede kulisse i filmen The Godfather. Vi ser den berømte Bar Vitelli og følger den vej, som Michael Corleone og Apollonia gik på deres bryllupsdag.

Efter opholdet i Savoca fortsætter vi turen langs Messina-strædet mod Messina, hvorfra der er en skøn udsigt over mod det italienske fastland. Under opholdet i Messina bliver der mulighed for et besøg i byens smukke Normannerkirke og se det berømte klokkespil og frokost på egen hånd.

Mætte af indtryk går turen videre langs Siciliens nordkyst, hvorfra der i klart vejr er udsigt mod de Lipariske øer, som er øer af vulkansk oprindelse ud for Siciliens nordkyst. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til den skønne by Cefalù, hvor vi indkvarteres på et hotel beliggende med en herlig udsigt over den gamle bydel og byens vartegn - Normannerkirken opført af Normannerkongen Roger d. 2.

Dag 6

Byvandring i Cefalù

Vi spadserer fra vores hotel langs strandpromenaden ind til den gamle historiske bydel. Cefalù ligger skønt ved Middelhavet. Man føler sig sat flere hundrede år tilbage i tiden, når man går rundt i de smalle stræder. Fiskerne trækker de kulørte fiskerbåde op på stranden og falbyder deres varer - som de har gjort det i århundreder.

På byvandringen besøger vi byens domkirke, kendt for sine mosaikker, som regnes for nogle af Siciliens smukkeste.

Dag 7

Palermo og Monreale - Arabisk og normannisk kultur

Ingen rejse på Sicilien er fuldendt uden et besøg i Palermo, som er øens ubestridte hovedstad.

På turen undervejs mod Palermo fornemmer vi det lidt melankolske landskab, som vi også kender det fra Godfather-filmene og den skønne filmmusik.

Palermo har tilnavnet ”Guldskålen” på grund af de mange appelsinlunde rundt om byen. Først oplever vi kirken i Monreale, som er kendt for den overdådige mosaikudsmykning fra Normannertiden. Derefter skal vi på en spændende byrundtur i Siciliens hovedstad. Vi ser bl.a. Normannerpaladset, den smukke domkirke og de særprægede, røde kupler i arabisk stil, hvilket vidner om arabernes herredømme over Sicilien.

Herefter er der tid på egen hånd til frokost - måske byens karakteristiske streetfood - og der er desuden tid på egen hånd til at opleve denne bys specielle atmosfære - måske med et besøg på byens store farverige marked eller det berømte operahus - Teatro Massimo.

Efter at alle indtryk har rodfæstet sig på busturen tilbage fra Palermo, serveres aftensmad efter hjemkomsten på hotellet.

Dag 8

Hjemrejse

Efter morgenmaden tager vi afsked med hotellet og Cefalù og kører langs kysten frem mod lufthavnen i Palermo og vores direkte fly til Danmark.

NB! Rækkefølgen i dagsprogrammet kan ændres uden varsel.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse