Rom, Sorrentohalvøen og Capri

8 dage til Rom og Syditalien

Rejseplan

Dag 1 - Ankomst Rom

Afgang med formiddagsfly til Rom. Efter ankomsten til Roms lufthavn kører vi i egen bus ind til Rom, hvor vi indkvarteres på vores dejlige hotel, som ligger midt i det historiske centrum i gå-afstand fra de fleste seværdigheder.

Dag 2 og 3 - Byvandringer i Rom

Under opholdet i Rom arrangeres byvandringer, hvor vi vil blive præsenteret for de kendte og berømte seværdigheder, men også en række af de mere ukendte monumenter og seværdigheder, som Rom har at byde på.

På vandringerne i Rom vil vi opleve byens spændende og interessante historie på tæt hold og virkelig fornemme historiens vingesus. Vi ser velbevarede bygningsværker fra romertiden såsom Colosseum, Pantheon og den romerske kejser Hadrians gamle gravmausoleum Engelsborg.

Vi besøger byens smukke renæssance- og barokpladser såsom Peterspladsen, Piazza Navona, Campidoglio og Den Spanske Trappe – anlagt af nogle af datidens største kunstnere og arkitekter såsom Michelangelo, Bernini og Bramante for blot at nævne nogle få. Efter byvandringen på rejsens anden dag bydes på frokost på et typisk romersk trattoria.

Opholdet i Rom afsluttes med et aftenarrangement i den gamle bydel Trastevere. God romersk middag på en historisk restaurant efterfulgt af en rundtur i egen bus i Rom, hvor vi ser mange af byens smukke seværdigheder i den skønne aftenbelysning (375 kr.).

Dag 4 - Tivoli - Montecassino-klostret

Undervejs mod Sorrentohalvøen bliver der ophold i byen Tivoli og besøg i den smukke Villa d’Este (inkl.entre) med den skønne have og de fascinerende fontæner, som er opført på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Opholdet i Tivoli afsluttes med frokost, inden turen går videre mod Montecassino-klostret, som i dag er genopbygget efter at være næsten totalt ødelagt under anden verdenskrigs bombardementer. Efter klosterbesøget fortsætter turen mod Sorrentohalvøen, som også har tilnavnet blomsterhalvøen på grund af den overvældende pragt af eksotiske planter og blomster. Vi indkvarteres på et godt familiedrevet hotel i den maleriske by Vietri sul Mare, hvorfra der er en skøn udsigt over den smukke kyststrækning.

Dag 5 - Pompei - Vesuv

Et af rejsens højdepunkter er besøget i de enestående udgravninger i Pompei (inkl. entre). Byen blev i løbet af ganske kort tid begravet under et tykt lag af aske ved vulkanen Vesuvs udbrud i år 79. Takket være udgravningerne kan man næsten fornemme, hvordan dagligdagen var for ca. 2.000 år siden ved det skæbnesvangre vulkanudbrud, når vi i dag går rundt i Pompeis gader og ser velbevarede huse, templer og bygningsværker ofte bemalet med flotte farvestrålende malerier.

Efter rundgangen i Pompei serveres en let frokost, hvorefter turen går op ad Vesuvs frugtbare skrænter. Vi kommer op i en højde af ca. 1.000 m med bus, hvorefter der er mulighed for på egen hånd at fortsætte til fods helt op til kraterranden. Her kan man af og til se svovldampe, der siver ud af krateret, hvilket vidner om, at Vesuv blot slumrer og er særdeles aktiv under den rolige overflade.

Dag 6 - Capri

Vi forlader fastlandet og sejler ud til den højtbesungne ø Capri, som ligger smukt midt i Napolibugten. Øen har altid tiltrukket folk med sans for skønhed – romerske kejsere, som byggede pragtvillaer på øen – kongelige og adelige, som rejste hertil på dannelsesrejse. Kunstnere, forfattere og skuespillere, som har levet det søde liv på denne smukke ø. Øens to byer Capri og Anacapri er bygget i terrasser på de stejle klippeskråninger, som prydes af en overdådighed af blomster og eksotiske planter – og duftende citron- og appelsintræer.

Dag 7 - Amalfikysten

Dagen er helliget oplevelser på egen hånd. Der er mulighed for at slappe af på hotellet eller i den skønne by Vietri sul Mare og nyde udsigten eller tage med den lokale bus til nogle af de maleriske små byer, der er anlagt på de stejle bjergskråninger direkte ned til den forrevne klippekyst - såsom den smukke by Amalfi eller Positano med de karakteristiske pastelfarvede huse overgroet med farvestrålende bougainvillaer og anden typisk Middelhavsvegetation.

Dag 8 - Castelli Romani - Nemi - Castel Gandolfo - Hjemrejse

Afrejse fra Sorrentohalvøen efter morgenmaden mod Castelli Romani, som oprindelig var fæstninger i bjergene uden for Rom. Afskedsfrokost den herlige lille by Nemi, som ligger med en betagende udsigt ud over Nemisøen. Vi spiser på byens kendte restaurant, hvor den danske maler og forfatter Ulla Kampmann har sat sit unikke præg med sin skønne naivistiske kunst. Herefter et eftermiddagsbesøg i Castel Gandolfo, hvor paven har sin sommerresidens, inden afrejsen fra Roms lufthavn.

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Rom t/r
  • Bustransport i Italien
  • 3 overnatninger i Rom på hotel inkl. morgenmad
  • 4 overnatninger på Sorrentohalvøen på hotel inkl. morgenmad
  • 4 x frokost
  • 4 x aftensmad på Sorrentohalvøen
  • 2 byvandringer i Rom
  • Udflugt til Nemi
  • Udflugt til Pompei og Vesuv
  • Udflugt til Capri
  • Besøg i Montecassino-klostret
  • Udflugt til Tivoli med besøg i Villa d'Este
  • Entréer ifl. program
  • Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Aftenarrangement Trastevere kr. 375
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Forsikringer
  • Turistskat (p.t. EURO 3,50 pr. person pr. nat i Rom)

Evt. tillæg pr. person

  • Værelse med balkon/terrasse
    med havudsigt på Sorrentohalvøen kr. 500
  • Værelse med havudsigt på Sorrentohalvøen kr. 150
  • Enkeltværelse kr. 1.200
  • Enkeltværelse Superior kr. 1.500
  • Afbestillingsforsikring kr. 250 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
01. sep. 2016 Rom - Sorrentohalvøen - Capri - 8 dage med fly fra København 8 pladser 8.695 Gå videre
08. sep. 2016 Rom - Sorrentohalvøen - Capri - 8 dage med fly fra København Udsolgt 8.695
22. sep. 2016 Rom - Sorrentohalvøen - Capri - 8 dage med fly fra København Udsolgt 8.695

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Gardasøen
Gardasøen Vi bor i Riva del Garda
fra kr. 6.495
Norditalien
Norditalien Kulturoplevelser, mad og vin
fra kr. 8.295
Rom-Sorrentohalvøen-Capri
Rom, Sorrentohalvøen og Capri 8 dage til Rom og Syditalien
fra kr. 8.695
Toscana
Toscana Kultur, historie og det toskanske køkken
fra kr. 7.495
Ved brug af denne hjemmeside godkender du vores brug af cookies til statistik, personalisering og annoncer. Læs mere