Rom - den evige stad

5 dage med rejseleder

Rejseplan 5 dage

Dag 1 - Ankomst - Vingårdsbesøg - Etruskerbyen Cerveteri

Afgang med formiddagsfly til Rom. Efter ankomsten til Roms lufthavn sætter vi kurs mod etruskernes gamle landområde, hvor vi starter rejsen med vinsmagning og en let frokost på en vingård. Efter vingårdsbesøget kører vi en kort tur frem til etruskernes dødeby i Cerveteri, hvor der arrangeres en spændende rundvisning. Efter besøget i dødebyen fortsætter turen ind til Rom, hvor vi indkvarteres på vores dejlige hotel.

Dag 2 & 3 - Byvandringer

Under opholdet i Rom arrangeres byvandringer, hvor vi vil blive præsenteret for nogle af de kendte og berømte seværdigheder, men også en række af de mere ukendte monumenter og seværdigheder, som Rom har at byde på. På vandringerne i Rom vil vi opleve byens spændende og interessante historie på tæt hold og virkelig fornemme historiens vingesus.

Vi ser velbevarede bygningsværker fra romertiden såsom Colosseum, Pantheon og den romerske kejser Hadrians gamle gravmausoleum Engelsborg. Vi besøger byens smukke renæssance- og barokpladser såsom Piazza Navona, Campidoglio og Den Spanske Trappe - anlagt af nogle af datidens største kunstnere og arkitekter såsom Michelangelo, Bernini og Bramante for blot at nævne nogle få.

Endvidere skal vi opleve det pulserende folkeliv i Roms hyggelige og charmerende gamle kvarterer. Der bliver ligeledes rig mulighed for at shoppe i Roms forretninger med nyeste mode eller måske at gå på opdagelse på nogle af Roms mange gademarkeder.

Og endelig byder rejsen også på kulinariske oplevelser, idet der vil være mulighed for at smage på de spændende og karakteristiske romerske specialiteter på byens gode spisesteder. Byvandringen på rejsens anden dag afsluttes med frokost på et typisk romersk trattoria.

Dag 4 - Katakomberne - Vatikanet - Trastevere

Dagens udflugt går til det "kristne" Rom. Vi starter udflugten med et interessant besøg i katakomberne, som under romernes kristenforfølgelser var de kristnes gravpladser uden for bymurene. Efter den spændende rundvisning kører vi med vores bus tilbage til Roms centrum og sætter kurs mod Vatikanet, hvor udflugten afsluttes med besøg på Peterspladsen og i Peterskirken.

Aftenarrangement i den gamle bydel Trastevere. God romersk middag på en historisk restaurant efterfulgt af en skøn busrundtur i Rom, hvor vi ser mange af byens seværdigheder i den smukke aftenbelysning.

Dag 5 - Castelli Romani - Nemi - Afrejse

Efter morgenmaden tager vi afsked med Den Evige Stad. Når vi har sagt Arriverderci Roma, skal vi på en skøn udflugt til det naturskønne og bjergrige område Castelli Romani.

Castelli Romani var oprindelig gamle fæstninger i bjergene uden for Rom. Vi besøger et par af disse gamle fæstningsbyer - Castel Gandolfo, hvor paven har sin sommerresidens, og den herlige lille by Nemi, som ligger med en betagende udsigt ud over Nemi-søen. I Nemi afslutter vi rejsen på bedste italienske manér med frokost på byens kendte restaurant, hvor den danske forfatter og maler Ulla Kampmann har sat sit unikke præg med sin skønne naivistiske kunst.

Efter besøget i Nemi fortsætter vi mod Roms lufthavn, hvorfra der er hjemrejse til Danmark.

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Rom t/r
  • Bustransport i Italien
  • 4 overnatninger på hotel inkl. morgenmad
  • Udflugter ifølge program:
    • Besøg i etruskernes dødeby
    • Vingårdsbesøg inkl. vinsmagning og snack
    • 2 byvandringer
    • Besøg i katakomberne
    • Aftentur i Rom inkl. spisning i Trastevere
    • 2 x frokost
    • Udflugt til Castelli Romani inkl. besøg i Nemi 
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Turistskat på hotellet (pt €3,50 pr. pers./dag)
  • Forsikringer

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelse kr. 1.000
  • Enkeltværelse Superior. 1.300
  • Afbestillingsforsikring kr. 250 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
08. okt. 2016 Rom - Den Evige Stad - 5 dage - Hotel Domus Carmelitana - Fly fra København 2 pladser 7.095 Gå videre
12. okt. 2016 Rom - Den Evige Stad - 5 dage - Hotel Domus Carmelitana - Fly fra København Flere end 8 7.095 Gå videre
15. okt. 2016 Rom - Den Evige Stad - 5 dage - Hotel Domus Carmelitana - Fly fra København Flere end 8 7.095 Gå videre
19. okt. 2016 Rom - Den Evige Stad - 5 dage - Hotel Domus Carmelitana - Fly fra København Flere end 8 7.095 Gå videre

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Amalfikysten
Amalfikysten Den Guddommelige Kyst
fra kr. 7.995
Gardasøen
Gardasøen Vi bor i Riva del Garda
fra kr. 6.495
Norditalien
Norditalien Kulturoplevelser, mad og vin
fra kr. 8.295
Rom-Sorrentohalvøen-Capri
Rom, Sorrentohalvøen og Capri 8 dage til Rom og Syditalien
fra kr. 8.695
Ved brug af denne hjemmeside godkender du vores brug af cookies til statistik, personalisering og annoncer. Læs mere