DAG 1
Afrejse fra København. Ankomst til Tenerife South Airport på det sydlige Tenerife. Transfer til hotellet nær Puerto de la Cruz og indkvartering.

 

DAG 2-7
I løbet af opholdet indgår følgende to halvdagsudflugter, som er inkluderet i prisen:

 

VULKANEN TEIDE (halvdagsudflugt)
Vi tager af sted fra Puerto de la Cruz gennem den flotte og frodige dal La Orotava til nationalparken Teide, hvor vi skal opleve den 3718 meter høje vulkan af samme navn. Her kan man opleve spor af de tidligere vulkanudbrud samt et helt unikt landskab med abstrakte klippeformationer. Hvis vejret tillader det er der mulighed for at tage svævebanen til tops af vulkanen. Det er en fantastisk oplevelse stå på toppen af Spaniens højeste punkt og kigge ud over verdens største kratere, skabt af den størknede lava. Vælger man ikke at tage med svævebanen til toppen af vulkanen tilbringes i stedet nogle skønne timer ved Roques de Garcia, den cirka 1 km lange kæde af klipper ved foden af Teide.

 

GARACHICO OG ICOD DE LOS VINOS (halvdagsudflugt)
Vi tager til den lille charmerende by Garachico, hvor der vil være lidt tid på egen hånd. Med sine hvidkalkede huse, snoede gader, smukke kirker og romantiske restauranter emmer Garachico idyl, og byen er et tydeligt eksempel på, at Tenerife er meget mere end solfaktor og strande. Oplev bl.a. bassinerne ved El Caletón, som er små havvandspools etableret i naturlige bassiner mellem de imponerende sorte lavaformationer. Herefter går turen videre til Icod de los Vinos, en historisk by grundlagt i 1501, hvor vi besøger den rigt udsmykkede San Marcos-kirke og det berømte drageblodstræ, som er byens vartegn og siges at være tusind år gammelt.

 

DAG 8
Transfer til lufthavnen og afrejse. Hjemkomst til Danmark.