DAG 1 UDREJSE
Efter endt opsamling kører vi til Berlin. Ved ankomsten til Berlin bliver vi indkvarteret på **** Hotel Ramada am Alexanderplatz. Vi spiser aftensmad på hotellet.

 
DAG 2 SIGHTSEEING OG SCHLAGERNACHT
Efter en lækker morgenbuffet på hotellet er det tid til at opleve Tysklands hovedstad, verdensmetropolen Berlin, der som ingen anden storby betager med sin mængde af seværdigheder fra en dramatisk fortid med storhedstid, fald, deling og genforening. Af storslåede seværdigheder kan bl.a. nævnes Gedächtniskirche, der står som vartegn fra 2. verdenskrig, Brandenburger Tor, stedet, hvor Muren tidligere delte Berlin i øst og vest, Rigsdagsbygningen, grænseovergangen Check Point Charlie, gaden Unter den Linden og Berliner Dom.

 

Efter byrundturen er der et par timer til at opleve Berlin på egen hånd. Her kan man vælge at shoppe på den populære indkøbsgade Kurfürstendamm eller i det enorme og eksklusive varehus KaDeWe, besøge nogle af byens enestående og spændende museer, gå en afslappende tur i Tiergarten, tage et hvil på en af byens cafeer eller måske slappe af på hotellet inden aftenens store koncert.

 

Sidst på eftermiddagen bringer bussen os fra hotellet til arena O2 World, hvor Schlagernacht begynder kl. 18.00. Under showet, som varer til midnatstid, er der mulighed at købe forskellige drikkevarer og snacks. Efter showet kører bussen tilbage til hotellet.

 

DAG 3 HJEMREJSE
Efter morgenbuffet på hotellet tjekker vi ud og påbegynder hjemrejsen.