Standardværelse

 

 

M/S Normandie kahyt

Værelse i nybygget fløj

 

RESORT NAPOLEON BONAPARTE
Hotellet består af 3 afdelinger hvor der i den oprindelige hovedbygning findes reception og værelser. Bygningens historie går hundrede år tilbage i tiden, og de pompøse facader og pompøse marmorsale vidner om stedets storslåede oprindelse. I forlængelse heraf finder man en tilbygning med restaurant og værelser. I maj 2011 blev der bygget en helt ny, moderne værelsesfløj i tre etager, som ligger lige ved siden af hotellet.  Der findes elevator i begge bygninger.

 
Hotellet er beliggende nær bymidten i Ile Rousse og meget tæt på den nærliggende strand. Byen er meget charmerende og byder på et stort udvalg af små hyggelige cafeer, restauranter og butikker.

 
Standardværelser: Rummelige værelser med ældre møblement og stort badeværelse. Mulighed for 3- og 4-sengs værelser. Mulighed for havudsigt mod tillæg.
 

Værelser i den nye fløj (mod tillæg): Rummelige værelser med moderne indretning og nyt badeværelse og køleskab.

 

FACILITETER
Poolområde med separat børnepool og bar, samt tennisbane.

 
Reception, hvor man desuden kan finde information om udflugter, seværdigheder, vejrudsigt og lignende. Mulighed for internetforbindelse mod betaling. Rummet er præget af en afslappet loungestil og man kan om aftenen sidde her og hygge med en kop kaffe eller opholde sig i baren som ligger i forlængelse af rummet.   Til de små findes et lille hyggeligt børnerum, hvor der også er mulighed for fremvisning af film. Hotellets arrangerer et udbud af underholdning og aktiviteter på hotellet i form af quiz, musik mm. Disse aktiviteter bliver slået op i receptionen.
 

Hyggelig og meget indbydende restaurant med store glaspartier og udsigt til vandet. Udenfor findes et stor terrasseområde hvor maden også kan nydes. Til morgen er der fint udvalg af pålæg, brød, yoghurt, frugt m.m. Til aften serveres der en anrettet forret. Til hovedret to forskellige valgmuligheder, som man selv henter hos kokken som tilbereder maden i selve restauranten Hertil er der en stor salatbar.  Derefter anrettet dessert og mulighed for kaffe, the og kakao. 
 

ILE ROUSSE
Resort Napoleon Bonaparte ligger i Ile Rousse, en charmerende og uspoleret lille by i Korsikas nordlige ende, hvor der bl.a. afholdes små markeder hver uge. Nyd den ægte korsikanske stemning på de små barer og cafeer, i de lokale butikker og ikke mindst på torvemarkedet. På promenaden langs stranden kan man slentre en tur efter middagen og nyde solnedgangen. Fra hotellet er der blot få minutters gang til byens centrale plads.
 

STRAND
Den fine sandstrand ligger midt i Ile Rousse og blot få minutters gang fra hotellet. Der er lavvandet og meget badevenligt. Går man ud mod det gamle fyrtårn bliver sandstranden afløst af klipper og der er gode muligheder for spændende snorkeldykning. Tag evt. på udflugt med toget til en af områdets andre gode strande, f.eks. Bodri, Corbara eller Aregno.