Rejseplan
DAG 1 · AFREJSE · KOBLENZ
Vi kører tidligt fra Danmark og ankommer om aftenen til Koblenz. Efter check-in på M/S Normandie bliver vi budt på en velkomstdrink og der er præsentation af skibets besætning. Herefter spiser vi aftensmad ombord på skibet.
DAG 2 · KOBLENZ · ZELL
Vi lægger fra kaj tidligt om morgenen og begiver os ud på den smukke Mosel-flod og sejler mod den lille by Zell. Vi skal igennem 6 sluser før vi når frem til den lille by, hvor vi forventer at ankomme ved middagstid. Zell er nok især kendt for hvidvinen Zeller Schwarze Katz. I Zell venter bussen, og vi kører langs Moselfloden til Kloster Machern. Der bliver lejlighed til at besøge et legetøjsmuseum eller drikke en kop kaffe i restauranten. I mellemtiden sejler M/S Normandie til Traben Trarbach, hvor vi støder til skibet igen. Traben Trarbach er som så mange andre vinbyer langs Mosel kendt for sine fortræffelige hvidvine, og byen ligger på den såkaldte vinrute, Route de vin, som også kendes fra de franske vindistrikter Alsace og Bourgogne. Byen har bl.a. en lang række hyggelige vinstuer, hvor man kan nyde et glas vin.
DAG 3 · TRABEN TRARBACH · TRIER
Efter morgenmad om bord nyder vi den smukke sejlads fra Traben Trarbach mod Trier. I Trier, som er Tysklands ældste by og ligger tæt ved grænsen til Luxemburg, er der arrangeret en byrundtur med bus. Vi kører igennem Trier og stopper på Petrisbjerget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen. I Trier går vi gennem Kurfürstens Have og besøger Basilikaen. Herefter er der mulighed for at se kirkerne eller byporten Porta Nigra (entre ikke inkl.), der blev bygget af romerne som en del af byens fæstningsværk. Man kan også blot nyde byen, som har fine butikker og mange hyggelige fortovscafeer.
DAG 4 · TRIER · BERNKASTEL-KUES
Efter morgenmaden sejler vi til Bernkastel-Kues. Her går vi over broen til Kues og besøger Nicolaus Cusano Stift. Vi spiser aftensmad ombord på skibet. Først næste morgen forlader vi Bernkastel-Kues og sejler mod Cochem.
DAG 5 · BERNKASTEL-KUES · COCHEM
Igen sejler vi hele formiddagen og ankommer efter frokost til Cochem, som ligger smukt med Reichsburg-slottet stolt knejsende over byen. I Cochem er der byrundtur til fods. Herefter kan vi anbefale et besøg på egen hånd i Reichsburg, eller tag svævebanen op til Pinner-korset. Der er også lejlighed til at slentre en tur i byen og kigge på butikker. Efter aftensmaden ombord på M/S Normandie besøger vi Hieronimi, en lokal vinkælder, hvor vi får smagsprøver af husets egne vine og endvidere har mulighed for at købe vin.
DAG 6 · COCHEM · Rüdesheim
I dag forlader M/S Normandie den smukke Mosel-flod for at sejle ind på den del af Rhinen, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Om formiddagen passerer vi den berømte Lorelei-klippe, så det er en god idé at tilbringe turen på dæk og nyde den romantiske tur. Vi ankommer til den skønne vinby Rüdesheim, hvor der vil være tid til fri disposition til at gå på opdagelse i byens butikker og cafeer.
DAG 7 · RÜDESHEIM
Efter morgenmad er der arrangeret en guidet vandretur til Drosselgasse, Rüdesheims mest kendte og charmerende gade. Her skal vi besøge det underholdende Musikmekaniske Kabinet. Vi lægger også vejen forbi en af de mange caféer, hvor der er mulighed for at nyde en kop af den berømte Rüdesheimer-kaffe. Bagefter er der mulighed for at tage svævebanen op til Niederwalddenkmal. Tidlig eftermiddag forlader vi Rüdesheim og sejler tilbage til Koblenz. Hvis tiden tillader det går vi en tur til Deutsches Eck og rundt i Koblenz.
DAG 8 · KOBLENZ · HJEMREJSE
Efter morgenmaden på skibet tager vi afsked med M/S Normandie, Koblenz og den smukke Mosel. Herefter går turen i bus mod Danmark.



