Oplevelser og afslapning på øen med evigt forår

 

Tenerife, der ligger som en perle i Atlanterhavet ud for Afrikas kyst, er den største af De Kanariske Øer og byder med sit behagelige klima på en tiltrængt pause fra den danske vinter. Nyd et forfriskende dyp i Atlanterhavets bølger, mærk den lune brise, der strømmer til øen fra Sahara-ørkenen, og oplev en helt enestående natur, der rummer alt fra tropisk grønt til dramatiske vulkanlandskaber og vidunderlige strande.

 

Vi har sammensat en fantastisk ferie med ophold på 4-stjernet hotel, helpension inkl. vin og vand til frokost og aftensmad, et spændende udflugtsprogram og dansk rejseleder. Vi bor på den nordlige del af Tenerife ved Puerto de la Cruz, som er en af Tenerifes ældste og mest charmerende badebyer, der oser af ægte kanarisk stemning.

 

I rejsen indgår to spændende halvdagsudflugter med dansk rejseleder. Læs mere om udflugterne i rejseplanen.

 

Der er meget at se og opleve på Tenerife, og vores rejseleder står naturligvis klar med forslag til udflugter på egen hånd. Der er endvidere mulighed for at deltage i en række udflugter med engelsktalende guide, som købes på stedet, fx Dyreparken Loro Park (€33 pr. person), Santa Cruz og pyramiderne (€40 pr. person), Flamencoshow med middag (€71 pr. person), Kysttur til La Laguna og med besøg i vinbodega (€30 pr. person), kanarisk folkloreshow med middag (€54 pr. person), landsbytur til Masca-dalen (€35 pr. person), den grønne dal Orotava og landsbyen Pueblo Chicco (€40 pr. person) 

 

Vi bor på lækkert og skønt beliggende 4-stjernet hotel nær Puerto de la Cruz, kun få hundrede meter fra stranden. Hotelnavn oplyses 7-10 dage før afrejse. Hotellets faciliteter inkluderer restaurant, bar, terrasse og swimmingpool og værelserne er alle med bad og toilet, telefon, TV, balkon og aircondition.