NYT KATALOG

Krydstogter & Temarejser

Vinterhalvår 2010-2011

Bestil det her...


Få et lækkert minicruise - se mere på vielskerferie.dk

8 dage inkl. helpension og udflugter

 

Mallorca er et af danskernes mest elskede rejsemål. Klimaet er misundelsesværdigt året rundt, strandene er skønne og naturen er smuk. Vi har sammensat et fantastisk tilbud med ophold på lækkert firestjernet hotel og helpension, inklusive vin til frokost og aftensmad, samt tre udflugter.

 

Vi bor i Cala Blava, en rolig og idyllisk ferieby, som ligger mellem kysten og bjergene et lille stykke sydøst for Palma de Mallorca. Der er nem adgang til bylivets glæder i Palma, og samtidig mulighed for at nyde de smukke omgivelser og den autentiske stemning i Cala Blava-området.

 

I rejsen indgår tre spændende udflugter. Vi skal besøg den idylliske bjergby Valldemossa, som er den højest beliggende by på Mallorca. Vi skal desuden på udflugt til de hyggelige byer Soller og Puerto de Soller, samt naturligvis Palma de Mallorca, som er øens hovedby.

 

Desuden står vores danske rejseleder til rådighed med forslag og gode idéer til udflugter på egen hånd.

 

 

Udflugter

 

Best Travel tager forbehold for, at det kan blive nødvendigt at ændre udflugter. 

 

Valldemosa

Denne fortryllende bjerglandsby er ét af de steder, man bare ikke må gå glip af! Landsbyens gamle stenhuse pyntet med blomsterkrukker og kakler, der viser Mallorca eneste helgen Catalina Tomás, er en seværdighed i sig selv.  På turen skal vi endvidere se det gamle Karteuserkloster, hvor den berømte komponist Chopin boede i vinteren 1838.

 

Palma de Mallorca

Eftermiddagstur til Palma de Mallorca, som er Mallorca hovedstad. Her skal vi blandt andet besøge den fantastiske gotiske katedral. Der bliver også tid til at gå rundt i byens hyggelige gader og stræder og gøre gode indkøb, eller nyde en kop kaffe på en af byens mange flotte pladser.

  

Soller 

Vi kører med bus til det hyggelige lille fiskerleje Puerto de Soller, samt byen Soller, som ligger i en smuk dal. Dalen er berømt for sine appelsinlunde og terrasser med gamle oliventræer. 

 

 

 

Hotel

 

Hotel Delta

 

Det skønne firestjernede Hotel Delta ligger i rolige omgivelser i den hyggelige lille by Cala Blava. Hotellets faciliteter inkluderer en dejlig velholdt have, et stort poolområde med 2 swimmingpools, minigolf og tennisbaner. Der er desuden indendørs pool, motionscenter, internetcafe samt bar med underholdning. Der er to mindre shoppingcentre i nærheden af hotellet. Der er ca. 750 meter til klippestranden, nedstigningen er forholdsvis stejl, så man kan evt. vælge at køre med hotellets shuttlebus, som kører mellem hotellet og stranden flere gange om dagen. Ved havet ligger hotellets Beach Club med poolområde, bar og restaurant samt en helt spektakulær udsigt over havet. Adgang til Beach Club €6 for hotellets gæster. Transport til Palma og strandstranden Playa de Palma foregår nemt med bus.   

 

Værelser: Alle med bad/toilet, hårtørrer, telefon, TV, minibar, værdiboks, aircondition og balkon.

 

(Forbehold for ændring til andet hotel i samme kategori)

 

Praktisk info

 

ØFAKTA
Mallorca har ca. 785.000 indbyggere, hvoraf mange er tilflyttere. Øen har været beboet siden antikken, og har en lang og spændende historie. Foruden dejlige badestrande byder øen på interessante historiske mindesmærker og seværdigheder.

 

BADNING OG STRAND
Verdensberømte strande med klart vand.

 

VALUTA
På Mallorca anvendes euro (€). 1 euro deles i 100 cents.

 

VEJRET
April 19° ∙ Maj 22° ∙ Juni 26° ∙ Juli 28° ∙ August 29° September 27° ∙ Oktober 27°

  

YDERLIGERE INFORMATION
www.spain.info/dk