NYT KATALOG

Krydstogter & Temarejser

Vinterhalvår 2010-2011

Bestil det her...


Få et lækkert minicruise - se mere på vielskerferie.dk

Naturoplevelser på blomsternes ø

 

Denne portugisiske perle byder på en bred vifte af oplevelser for alle. På Madeira kan man blandt andet opleve unikke udsigter og storslåede naturoplevelser, vandreture i blomsterflor og urskov, samt charmerende byer og smukke haveanlæg.

 

Vi har sammensat et spændende program med alt det bedste af Madeira. I hovedstaden Funchal besøger vi markedet og byparken, og kommer tæt på det daglige liv og lokalbefolkningen. På turene rundt på øen oplever vi urskoven, vandrestierne langs de karakteristiske vandingskanaler levadaerne, smukke haver og parker, laurbærskoven, som Madeira er kendt for, og botanisk have, hvor blomsterne står i fuldt flor.

 

Vi skal naturligvis også smage den berømte madeira-vin, som er en speciel vin der har været produceret på Madeira siden det 15. århundrede.

Der er flere eftermiddage til fri disposition, og således god mulighed for at slappe af, se nærmere på Funchal, eller måske handle lidt. Der er gode shoppingmuligheder på Madeira, ikke mindst når det gælder de specielle varer som øen er kendt for, såsom kurveflet, broderier og vægtæpper. I de lune aftentimer kan du nyde de aromatiske vine, eller tage ud i nattelivet og opleve den typisk portugisiske musik, fado.

 

Selvom vi får oplevet det meste af Madeira, skal vi på denne rejse kun pakke ud en gang, da vi har vores faste base på et dejligt 4-stjernet hotel ved hovedstaden Funchal, i gåafstand til stranden. Hotellet er omgivet af en dejlig subtropisk have, og der er flere swimmingpools.