NYT KATALOG

Krydstogter & Temarejser

Vinterhalvår 2010-2011

Bestil det her...


Få et lækkert minicruise - se mere på vielskerferie.dk

Wien er kåret som en af verdens bedste byer at bo i, men også for besøgende er der masser af spændende oplevelser at hente i den smukke østrigske hovedstad. Overalt hvor man færdes i Wien vidner den imponerende arkitektur om byens fortid som centrum for det mægtige østrig-ungarske kejserdømme. 

 

Kunst og kultur spiller en stor rolle i Wien, især teater, opera og klassisk musik. Det såkaldte Burgtheater anses for at være et af de fineste teatre i den tysktalende verden, og byen rummer flere operascener og koncerthuse, hvor der opføres klassisk musik, ikke mindst af de berømte bysbørn Mozart og Strauss.

 

De kendteste forretningsgader i Wien er Kärntner Strasse, Graben og Kohlmarkt. Desuden findes der flere shoppingcentre med butikker og restauranter, heriblandt det eksklusive Ringstrassen Galerien, samt Gasometer Simmering, som består af fire gastårne fra 1896, der er ombygget til et spændende shoppingcenter, samt lejligheder, biografer og koncertsale.

 

Man må ikke snyde sig selv for et besøg på en af byens mange caféer eller konditorier, hvor man kan nyde en kop kaffe eller varm chokolade og et stykke af den verdensberømte Sachertorte, som byens konditormestre frister med.

 

Gå heller ikke glip af en traditionel østrigsk aften på en Wiener-heurigen, hvor vin, husmandskost og musik går op i en højere enhed, f.eks. på en af de hyggelige restauranter i bydelen Grinzing. Med til besøget i musikkens mekka hører naturligvis også en ægte Wienerkoncert i de rette omgivelser.