Søg efter ferie

 

 

Billige kør-selv ferier med DTF Travel - klik her!

 

 

Kvitfjell i Gudbrandsdalen er kendt fra OL i Lillehammer i 1994. Siden dengang er området blevet udbygget betydeligt, og byder nu på et 24 pistekilometers alpinanlæg, som betjenes af et effektivt liftanlæg. Kvitfjell har endvidere 100 kilometer langrendsløjper, som er forbundet med Skeikampen og Gålå, hvilket betyder, at løjpenettet samlet spænder over 600 kilometer. Dermed har både alpin- og langrendsløbere fantastiske udfoldelsesmuligheder her.

 

Kør i OL-deltagernes skispor
Alpinanlægget byder på 21 pister i alle sværhedsgrader, snepark og børneområde. Hele 85% af anlægget er dækket ind med snekanoner så man kan tilbyde ordentlige sneforhold selv hvis Kong Vinter skulle lade vente på sig. Faldhøjden på 854 meter giver mulighed for stejlere pister end de fleste andre steder i Norge, og hele 9 af de 21 pister er røde og sorte, så også erfarne skiløbere finder masser af udfordringer her.

 

600 kilometer langrend
Kombinationen af et udfordrende alpinanlæg og et stort langrendsløjpenet gør Kvitfjell oplagt til familier og andre grupper, som har ønsker om både at dyrke alpint skiløb og langrend. De 600 kilometer præparerede langrendsspor i området giver masser af muligheder for langrendsløbere på alle niveauer.

 

Børnenes Kvitfjell
Kvitfjell har naturligvis også et børneområde, Kvitriket, hvor Kvitfjell-bamsen tager i mod. Hvis de små ben bliver trætte kan man tage et hvil i Bamsebo, hvor man kan tegne eller se film mens man samler kræfter igen.

 

Spis godt
Med fem forskellige cafeer og resaturanter er der masser af muligheder for måltider og forfriskninger rundt omkring i området, også når det er tid til afterskiing.
 

> Læs artikel om Kvitfjell på politiken.dk (nyt vindue)