Geilo
Geilo er et af Norges mest kendte og populære skisportssteder. Med 34 km alpinpister og 220 km langrendsløjper i skov, dal og på højfjeldet tilbyder Geilo en ideel kombination af alpin og langrend. For snowboardere og freestylere er der flere forskellige sneparker, der betegnes som nogle af Norges bedste. I Geilo er der sneaktiviteter og fritidstilbud til alle, uanset alder og færdigheder.
Alpinanlægget
Skiområdet i Geilo består af Geilo Fjellandsby, Geilo Tau bane, Slaatta Skisenter og Geilolia Skisenter. Med i alt 34 km grønne, blå, røde og sorte pister er Geilo et sikkert valg for såvel begyndere og øvede. Et liftkort gælder til hele området.
Langrend
For langrendsløbere byder Geilo på fantastiske forhold med 220 km løjper gennem skov, dal og over højfjeldet. Med liftsystemet kommer du let op på højfjeldet, og der er flere hytter i området, hvor du kan hvile benene og samle ny energi. Der er desuden en 4 km lang lysløjpe i idylliske omgivelser udenfor Geilo centrum.
Mange faciliteter
Der er dyrket skisport i Geilo siden 1800-tallet, og stedets traditionsrige fortid bidrager til den hyggelige fjeldstemning. Udover sneaktiviteter findes der i Geilo også shopping, restauranter og fritidstilbud for hele familien. For børnene er der forskellige arrangementer og konkurrencer, og for de voksne er der blandt andet afterskiing på områdets barer og pubber. Geilo tilbyder desuden et fast ugeprogram vinteren igennem med sjove og udfordrende arrangementer som skattejagt, familieslalom, skiorientering, frokostski og kælkning. I kommer med garanti ikke til at kede jer i Geilo!

