Gaustablikk
Gaustablikk ligger smukt placeret øverst i Telemark, og er nabo til Gaustatoppen, som med sine 1883 meter er Sydnorges højeste bjerg. Det betyder at Gaustablikk er meget snesikkert, trods den korte afstand til Oslo. Gaustablikk tilbyder både såvel alpint skiløb som langrend for hele familien.
Alsidigt alpinområde
Alpinområdet består af 20 pistekilometer fordelt på 20 pister, og bliver betjent af 7 lifter, heriblandt en 4-personers stolelift. Begynderne kan lægge ud på de grønne pister, mens de mere øvede vil sætte pris på de i alt 14 røde og sorte pister.
Langrend
De 80 km præparerede langrendsløjper findes både i skovterræn og på højfjeldet. Her er løjper for enhver smag og færdighed, vælg mellem alt fra en kort begynderløjpe på 2 kilometer op til en krævende højfjeldstur på 23 kilometer.
Skiskole for alle
Skiskolen tilbyder både privat- og gruppeundervisning i både langrend, slalom, telemark og snowboard. Her kan både begyndere og viderekomne få hjælp til at løfte skiløbet til næste niveau.
Børneaktiviteter
Gaustablikk er særdeles børnevenligt, og der arrangeres konkurrencer og andre aktiviteter for børnene hver dag i sæsonen.

