Søg efter ferie

 

 

Billige kør-selv ferier med DTF Travel - klik her!

 

 

Gålå-Wadahl i den smukke Gudbrandsdal er rig på traditioner og udgør en del af det område, som nordmændene kalder Peer Gynts Rike, der er kendt som et uovertruffet langrendsområde. I Gålå/Wadahl er der også masser af udfoldelsesmuligheder hvis man er til alpint skiløb, telemark eller snowboard. Udover skiløb i særklasse byder stedet også på masser af andre aktiviteter for hele familien, både i og udenfor sneen. 

 

Skiløb for hele familien
Gålå Skiarena har 15 pister fordelt på to dalsider, som er knyttet sammen. Der er også sørget for snowboarderne med et big jump-område og flere udfordrende rails. Børnene har deres egne lifter og bakker, samt aktivitetsområder. Har man lyst til endnu flere skioplevelser er stedet en del af samarbejdet mellem skiområderne i Kvitfjell, Hafjell og Skeikampen, så liftkortet gælder også her.

 

Langrend i særklasse
Det lokale løjpenet er på 230 kilometer, men kan løbes i hele Peer Gynts Rike, som går fra Dalseteri nord til Skeikampen i syd, hvilket gør at man har adgang til hele 630 kilometer løjper.  Det store netværk af løjper i forskellige sværhedsgrader og længder giver utallige muligheder for ture fra 3 kilometer og opefter. Der findes specielle børneløjper med indlagte oplevelser undervejs. Et af områdets attraktioner for voksne langrendsentusiaster er Peer Gynt-løjpen, en tur på hele 87 kilometer, som forbinder Peer Gyunts Rike.

 

Skipause
Lad skiene få en kort pause og prøv nogle af de mange andre aktiviteter, som området har at byde på, f.eks. hundeslædekørsel, snerafting, kælkekørsel på Gålågynten, skiskydning eller sneskovandring.