Beitostølen
Beitostølen er et sandt langrendsparadis, kombineret med adgang til to alpinanlæg med varierede pister af forskellig sværhedsgrad, og giver derfor ideelle muligheder for at kombinere langrend og alpint skiløb. Norsk højfjeldsstemning og høj snekvalitet er kendetegnende for dette familievenlige område. Beliggenheden i 900 meters højde og naboskabet til Norges højeste fjeldområde, Jotunheimen giver fantastisk fjeldudsigt og gør endvidere, at sneen kommer tidligt til Beitostølen.
Beitostølen og Raudalen alpinanlæg
Skicenteret har udgangspunkt midt i Beitostølen centrum, hvorfra det strækker sig op til Søndre Knaushøgdi i 100 meters højde. Pisterne ligger på solrige sydvendte skråninger og de tre stolelifter og 6 træklifter bringer dig hurtigt rundt i området, som mestendels består af grønne og blå pister. Til børnene er der et indhegnet område med børnebakker, og der er desuden et specielt kælketræk, der gør kælketuren til en sand fornøjelse for både store og små.
Det nærliggende Raudalen Alpincenter, hvortil liftkortet også gælder, byder med sine sorte og røde pister, samt pukkelpister og offpiste-områder, på udfordringer til de mere øvede. Der er skibus mellem de to anlæg.
Paradis for langrendsløbere
Langrendsterrænet på Beitostølen er i særklasse. Her finder man et af Norges bedste langrendsnetværk med i alt 320 kilometer præparerede løjper af forskellig sværhedsgrad. Vælg mellem lune skovløjper eller ture på højfjeldet. Fjeldløjperne kan tilgås via lifterne ved Beitostølen skicenter.
Bo tæt på alt
Beitostølen er en livlig lille fjeldby, hvor der er kort afstand til alt. Efter en lang dag i den friske fjeldluft kan I nyde den hyggelige stemning på hotellerne eller besøge en af de små kroer med festlig afterskiing.
