Søg efter ferie

 

 

Billige kør-selv ferier med DTF Travel - klik her!

 

 

Med M/S Dnieper Princess fra Odessa via Jalta til Kiev

 

Ukraine er et spændende land med en stolt og dramatisk fortid. Fra det 9. til det 12. århundrede var landet den største og mest magtfulde nation i Europa, og fundamentet for både den russiske og den ukrainske nationalidentitet blev grundlagt her. På dette krydstogt gennem Sortehavet og det smukke ukrainske landskab venter store kulturelle og historiske oplevelser.

 

Vi besøger byerne Odessa og Kiev, hvor imponerende bygningsværker vidner om byernes storslåede historie. Odessa ligger ved Sortehavets kyst og er Ukraines fjerdestørste by. Byen blev grundlagt i 1290 og dens historiske arkitektur minder mere om middelhavsområdets end om Ruslands, og er stærkt inspireret af franske og italienske stilarter. Kiev, som er Ukraines hovedstad, er en smuk by, der summer af liv. Her leves livet ikke bag lukkede døre, men ude på gader og pladser.

 

Krim-halvøen i det sydlige Ukraine med byen Jalta er et andet højdepunkt. Turen er en opdagelsesrejse i et varieret landskab med frugtbare sletter og store steppeområder, som gennemskæres af de mange floder, hvoraf vi kommer til at stifte bekendtskab med et par stykker.

 
Undervejs får vi indblik i dagliglivet som det leves i de små landsbyer og oplever områdets kultur og traditioner, samtidig med at der er god tid til at slappe af og nyde rejsen. Oplev kontrasterne mellem stort og småt, nutidigt og gammelt, på denne oplevelsesrige rejse fra Sortehavet til Kiev.

 

Rejsen foregår med M/S Dnieper Princess, som er renoveret i 2002. Skibet kan medtage op til 320 passagerer, og har pæne kahytter og gode faciliteter. Om aftenen er der ofte forskellig underholdning.