Søg efter ferie

 

 

Billige kør-selv ferier med DTF Travel - klik her!

 

 

8 dages krydstogt fra København

Oslo, Stavanger, Bergen/Flåm, Geiranger & Kiel

 

Et krydstogt behøver ikke at gå til fjerne destinationer – faktisk finder du flere af Europas mest populære krydstogtsdestinationer her i Nordeuropa – og med vore mange afgange direkte fra København kan rejsen ikke starte og slutte mere komfortabelt.

 

I vil blive blændet af skønheden og det storslåede i dette righoldige landskab. Opdag de mest interessante byer og de stemningsfyldte norske fjorde. De lange sommerdage og det unikke lys i Nordeuropa, giver jer en helt unik og uforglemmelig krydstogtsoplevelse.
 

Bemærk, at der er ikke dansk talende guide ombord. Informationen foregår derimod på blandt andet engelsk og tysk.


Sejlplan MSC Orchestra

 

Dag Dato Havn Ankomst Afrejse
1 Lør København   18.00
2 Søn. Kiel 08.00 16.00
3 Man til havs ----- -----
4 Tir. Geiranger
Hellesylt
09.00
00.00
24.00
17.00
5 Ons Flåm 10.00 18.00
6 Tor Stavanger 09.00 17.00
7 Fre Oslo 10.00 17.00
8 Lør København 09.00  

 

 

 Kort over sejlruten med MSC Orchestra


Sejlplan MSC Poesia

 

Dag Dato Havn Ankomst Afrejse
1 Søn. København   18.00
2 Man Oslo 10.00 16.00
3 Tir. Stavanger 09.00 19.00
4 Ons Bergen 09.00 17.00
5 Tor Hellesylt
Geiranger
08.00
00.00
24.00
17.00
6 Fre til havs ----- -----
7 Lør Kiel 10.00 19.00
8 Søn. København 08.00  

 

 

 Kort over sejlruten med MSC Poesia


Yderligere info

 

> Hjemmeside for MSC Orchestra

> Hjemmeside for MSC Poesia

> At tage på krydstogt med MSC Cruises

> Krydstogt guide

> Generelt om udflugter 


Havneanløb

 

Oslo hovedstaden i Norge, der ligger i Oslofjordens inderste del, omgivet af skovklædte høje. I Oslo ligger det kongelige slot ved den kendte, brede gade, Karl Johann, den politiske administration, universitet og højere læreanstalter af forskellige slags. Byen grænser op til vildmarken med skiområder om vinteren og fiskevand og bademuligheder om sommeren. Bygdøy er et friluftsmuseum med bl.a. Kontiki og Fram, berømte fartøjer. Munchmuseet og en park med usædvanlige statuer ligger midt i city.

> Se udflugtsmuligheder

 

Stavanger ligger ved Byfjorden, som er en arm af Stavangerfjorden i det sydvestlige Norge. Byen blev grundlagt i 700-tallet og er en af Norges ældste byer. Det gamle Stavanger har brostensgader med ekko fra en svunden tid. I byen ligger Nordeuropas bedst bevarede træhuse, der er hvidmalede og sandsynligvis fra 1700-tallet.

> Se udflugtsmuligheder

 

Bergen, byen ved Norges sydvestkyst, der er Norges næststørste by. Bergen klatrer opad tæt på kysten, og en svævebane bringer gæster op på udsigtsbjerget. Bergen blev grundlagt i 1070 af kong Olav Kyrre og var hovedstad i det norske rige i 1100- og 1200-tallet. I 1360 etablerede Hansestæderne et kontor i byen, havnen blev forbedret, og byen udviklede sig til et vigtigt handelscentrum. Bydelen Bryggen er med på UNESCOs verdensarvsliste.

 

Gennem historiens gang har Bergen været ramt af mange brande, fordi husene efter traditionen blev bygget af træ. Dette gjaldt også Bryggen. Kun en fjerdedel af de smukke huse, der står der i dag, er bygget i perioden lige efter 1702, da de ældre magasinbygninger langs kajen brændte ned. Der er dog stadig en del kælderetager i sten fra 1400-tallet tilbage. I byen er der flotte parker og gader med brosten. Her kan man koble af i det fredfyldte miljø.

> Se udflugtsmuligheder

 

Flåm er stedet længst ind i Aurlandsfjorden, et postkortsmukt sted. Den mest vidunderlige jernbane i Europa går mellem Flåm og Voss. Skinnerne ligger 800 meter over havet, og herfra har man en vidunderlig udsigt over dalene og fjeldene, som man passerer. I 1000-tallet rejste man et kors i Voss for at markere kristendommens indførelse i Norden.

For at komme til Flåm starter man rejsen i Sognefjorden og når derefter ind i bunden af Auerlandsfjorden.

> Se udflugsmuligheder

 

Hellesylt ligger ved Geirangerfjorden og er et smukt lille sted. Europas dybeste sø, Hornindalsvannet, ligger i nærheden. Her er også vandfald at bese, og en udflugt mellem Hellesylt og Geiranger giver et glimt af de imponerende norske fjeldscenerier.

> Se udflugsmuligheder

 

Geiranger er et lille sted i den kendte Geirangerfjord. På vejen ind i fjorden passerer man de "Syv søstre", der kaster sig ned ad bjergvæggen; syv vandfald tæt ved hinanden. Et andet vandfald er Brudesløret, der også lader vandet falde flere hundrede meter ned mod fjordens vandoverflade. Små hytter er bygget helt ned til vandet og grundarealet er minimalt. Længst ind i bunden af fjorden ser man bjerget Dalsnibba.

 

I fjorden ligger Norges tredjestørste krydstogtshavn, og det er nemt at forstå hvorfor, når man har oplevet Geirangerfjordens vilde og smukke udseende. Med al ret er den også blevet kaldt Verdens smukkeste fjord! Siden 2005 har Geirangerfjorden været på UNESCOs Verdensarvsliste.

> Se udflugsmuligheder

 

Kiel er en by i Nordtyskland, hovedstad i forbundsstaten Schleswig-Holstein. Den ligger ved Østersøen, og byen var længe en vigtig marinebase, indtil man afviklede den efter Anden Verdenskrig. Kiel er en stor sejlsportsby med mange sejlsportsarrangementer. Siden 1882 er der hvert år blevet arrangeret Kieler Woche, (Kielerugen), en serie regattaer med kulturelle indslag. I 1936 og 1972, da de Olympiske Lege blev afholdt i Berlin henholdsvis München, blev sejlsportskonkurrencerne afviklet i Kiel.

> Se udflugsmuligheder


Bemærk

Udflugterne i ovenstående program skal give dig en idé om, hvilke typer udflugter der arrangeres i de forskellige havne. Visse udflugter findes kun på bestemte årstider eller med bestemte skibe. Programmet er kun et eksempel og kan ændres. Booking af udflugterne foregår om bord på båden, hvor også pris og program vil blive bekræftet.