Søg efter ferie

 

 

Billige kør-selv ferier med DTF Travel - klik her!

 

 

Krydstogt i Adriaterhavet

 

Tag med på et spændende krydstogt gennem det smukke Adriaterhav med kilometervis af flotte strande og en af Europas største skærgårde med hundredvis af smukke øer, bugter og stræder. Vandet her er turkisblåt og krystalklart, og badesæsonen varer fra maj og helt til oktober.

 

Områdets varierede landskab og vegetation, flere tusinde års levende historie, maleriske gamle byer med snævre krogede gader, god mad og pragtfuld natur er med til at gøre dette krydstogt til en enestående oplevelse.

 

Krydstogtet foregår i Kvarnerbugten og der er dømt ren afslapning ombord, kaptajnen og hans besætning sørger for alt det praktiske på det flotte gamle sejlskib. Om dagen er der lejlighed til at svømme, snorkle og udforske den spændende verden under havoverfladen, eller måske bare slikke sol på dækket og nyde den fantastisk smukke udsigt.

 

Om aftenen lægger skibet til ved de smukke øer i Adriaterhavet, hvor man kan gå på opdagelse blandt gamle kirker og andre historiske monumenter i de små byer på øerne og spise middag på en af de lokale restauranter. Der er desuden mulighed for at leje cykler eller vandscooter, bemærk at disse skal bestilles hjemmefra.

 

Vælg selv transportform til Kroatien. Gæster, som vælger at køre i egen bil, kan aflevere bilnøglerne på kajen i Opatija, hvorefter bilen transporteres til en parkeringsplads med overvågning. Bilen bliver kørt tilbage til kajen, så den står klar, når man kommer tilbage fra sejlturen. Pris for parkering ca. € 10 pr. dag. Vælger man at flyve til Pula, er transfer til skibet inkluderet i prisen.